Som tidligere skrevet er det vigtigt at der er god kommunikation mellem forældre og skolen. Der er mere man kan gøre som forældre, for at få det bedst mulige forhold. Hvor du lettere kan dele dine bekymringer og arbejde sammen om, at hjælpe ens barn bedst muligt med ordblindheden.
Her er nogle ideer til hvordan man kan opbygge et godt samarbejde, har du andre ideer, del dem gerne til gavn for alle.
Møde med læreren tidligt i skoleåret
Overvej om det er muligt, at møde før skoleåret starter. Hvis dit barn har en ordblindetest, giv læreren en kopi af den. Del andre oplysninger, såsom hobbyer, interesser og vigtige familiebegivenheder, der vil hjælpe din lærer, til at kende dit barn bedre.
Find ud af, hvordan læreren ønsker at blive kontaktet
Nogle personer, kan bedst li at snakke over mail, telefon eller personligt møde, spørge læreren og giv alle din kontaktinformation, e-mail adresser og telefonnumre.
Vis respekt for lærerens tid
Hvis I har aftalt et tidspunkt, så være der 5 minutter før, kom ikke for sent!. Læreren kan have andre forældre og elever, der venter på hende.
Del viden
Prøv at forstå den måde, dit barn lærer på, så du kan dele det med skolen og lærerne. Giv alle de oplysninger du kan, for at hjælpe lærerne til at forstå dit barn bedre.
Kig efter noget at komplimentere
Hvis I mødes i klasseværelset, kig dig rundt for at finde noget du kan komplimentere. Lærere vil gerne se, at forældre anerkender deres indsats. Hvis I mødes på kontoret, lærerværelse eller et andet sted, start med en positiv bemærkning, fx noget du har bemærket om skolen eller lærerens undervisningsstil.
Tal aldrig negativt om en lærer foran dit barn
Vis din respekt for skolen og lærerne, dette viser et godt eksempel overfor dit barn.
Duk op til særlige begivenheder
Når det er muligt, vær til stede til skolens arrangementer. Dette viser, at du er en del af skolens fællesskab. Hvis skolen har brug for hjælp fra forældre, kunne dette også være en god måde at hjælpe på og forbedre samarbejdet.
Sig “tak”
Udtryk påskønnelse for de store og små ting læreren gør for dit barn. En mail, sms eller mød op for bare at sige “tak” eller en lille gave, kan være med til at opbygge positive relationer til skolen og lærerne
Spred budskabet
Lad andre vide, når læreren gør noget særligt for dit barn. Så det ikke kun er de dårlige historier der kommer frem, men dem bliver der jo ikke nogen af nu her, når du følger disse 8 ideer + dem du selv har fundet på og delt her under.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!