Støj, sæt dig foran i klassen?


Der kan være meget støj i en folkeskoleklasse eller i et kontorlandskab. Derfor kan det nogen gange også være svært at hører hvad der bliver sagt. Dette kan måske være et større problem for personer, der har svært ved at læse, viser forskningen.

Nogle mennesker kan have svært ved at skelne mellem tale og støj. Fx fra læreren, der underviser i et støjende klasselokale eller en samtale i et åbent kontorområde. Jeg har er selv blevet teste hos en ørelæge, fordi jeg har problemer med at hører folk, når der er meget baggrundsstøj.

Dette var ikke bare en bip test, men også nogle elektroder på hovedet. De kunne ikke finde noget, måske fordi de ikke kigget, ud fra den viden at jeg er ordblind.

Jeg holder også foredrag om livet som ordblind, og hvorfor jeg fik en plads hvor der kun sad piger rundt om mig ‘Fra 71 fejl i diktat til uddannelse … og nu forfatter

No products found which match your selection.

Støj og forskning

En af undersøgelserne der findes, fik børn der var gode og dårlige til at læse, vist en film. De blev udsat for en lyd (støj) i hovedtelefoner samt målt deres hjerneaktivitet. En anden opgave skulle de gentage sætninger, som de hørte, med forskellig baggrundsstøj og lydstyrke. Det viste sig at de gode læsere var bedre til at følge med i filmen samt at gentage de sætninger, de blev bedt om, i forhold til de dårlige

Ud fra ovenstående, har man lavet et forsøg. Her skulle en gruppe elever med ordblindhed, udstyret med FM system, som forbedre lyden. Dette har vist sig at hjælpe på elevernes læsning og fonologisk opmærksomhed. Testgruppen, der ikke fik FM systemet, kunne man ikke se de samme forbedringer.

FM system use reduced the variability of subcortical responses to sound, and this improvement was linked to concomitant increases in reading and phonological awareness. Moreover, response consistency before FM system use predicted gains in phonological awareness. A matched control group of children with dyslexia attending the same schools who did not use the FM system did not show these effects”- Pnas.org

In support of this hypothesis, we show that poor readers have significantly more variable auditory brainstem responses to speech than do good readers, independent of resting neurophysiological noise levels” – The Journal of Neuroscience, February 20, 2013

En anden videnskabelig artikel kommer frem til at man måske kan bruge den ovenstående viden, som en biologisk markør, til at opdage om personer kan får læse- eller staveproblemer i fremtiden.

Hvad kan det bruges til?


Med denne viden siger jeg ikke, at man kan løse alle problemer.  Fordi som tidligere skrevet, findes der mange forskellige grader af ordblindhed og årsager til ens ordblindhed. Derfor gør det jo ikke noget at afprøver om dette måske kunne hjælpe en selv, fordi det kan gøres uden de store omkostninger.

En faktorer der ikke har de store omkostninger, er hvis der var mere stille i klassen eller kontoret. Hvis dette ikke er muligt af mange forskellige årsager, kunne man måske få lov til at sætte sig et sted, hvor der var mindre larm, når der var brug for det.

En anden ting man kan prøve er, at placere de elever, der har svært ved at læse og koncentrerer sig, forrest i klassen. Jeg er af den opfattelser at når noget er svært, vil man gerne så langt væk som muligt, ned bagi. Dette kan måske gøre det endnu svære for en. Det, at sidde foran, må ikke komme til at blive opfattet som en straf, fordi så kommer det nok ikke til at blive bedre. Derfor kunne, foran ude i siden, måske også være en mulighed, hvis det andet ikke virker.

Desværre tager alting tid og virker ikke for alle, så derfor må det ikke blive endnu et nederlag, for den ordblinde, hvis det ikke “virker”. Der er også muligheden for at udstyr personerne med høretekniske hjælpemidler (oplæsning, tale til tekst og ordforslag). som støjreducerende høretelefoner for derved bedre at kunne fokusere.

Der er sikkert mange flere gode muligheder og kreative løsninger derude, så del dem gerne, så alle kan få brug af dem! 

17.000 danske børn har synsproblemer

Et synsproblem, der gør det svært at læse, kan skabe store problemer for et barn i folkeskolen og dette er der 17.000 børn der har! Men nu kommer der måske en løsning på problemet med en ny og bedre synstest.

I lang tid har vi haft en test der fanger nogle børn, men samtidig overser mange andre “Den nuværende test er rigtig god til at fange nærsynede børn, som for eksempel har bygningsfejl. Men den er ikke så god til at fange dem, som er langsynede – og som altså har svært ved at se, når det foregår tæt på” siger Lisbeth Sandfeld, øjenlæge ved Roskilde Sygehus til TV2

Disse 17.000 børn og unge kan komme til, at opleve de samme nederlag som ordblind gør gennem deres folkeskoletid, hvilken ingen ønsker for nogle. Derudover optager disse børn og unge ressourcer som bliver taget andre steder fra, fx ordblinde. I virkeligheden er løsningen på dette problem at de har brug for briller tidlige, hvilken kan løse de fremtidig læsevanskeligheder.

Derfor er det dejligt at dette problem er blevet opdaget og let kan løses, så de unge slipper for problemerne og ressourcerne kan bruges andre steder i undervisningen.

Kender du børn eller familier, der oplever disse problemer, så del denne nyhed med dem! 

Danske skoler har elendigt indeklima


Så klar er overskriften efter en undersøgelse lavet af DTU byg og eleverne selv af indeklimaet i de danske skoler. Dette er ikke et nyt problem, det var også fremme i 2009, nu er der blevet investeret 18 milliarder kr. i at renovere skoler og bygge nye bygninger, men det er ikke blevet bedre!

Børn har ikke de samme rettigheder som voksne, ved ikke at gå ind under Arbejdstilsynets anbefalede grænse på 1.000 ppm af CO2-koncentrationer. Undersøgelsen har kigget på 785 klasser fra 262 skoler og gymnasier, hvor man har vist at 60 % af klasserne målte værdier over grænsen på 1.000 ppm. Hvis dette var på en arbejdsplads, var det blevet taget mere alvorligt! 

Oversigt over CO2 i skolerne efter landsdele

Region Sjælland er regionen med det dårligste indeklima. Foto: Masseeksperimentet.dk

Elevernes trivsel

Men hvad gør dette så ved eleverne, der bliver udsat for denne høje CO2-koncentration ?

»Jeg er meget ærgerlig over, at indeklimaet i danske klasselokaler stadig er så ringe. I over halvdelen af lokalerne er CO2-koncentrationen over Arbejdstilsynets anbefalede grænse. Det er foruroligende, fordi vi ved, at dårlig luft ikke alene påvirker elevernes trivsel, men også deres præstationer, bl.a. ved de nationale tests,« siger professor Geo Clausen fra DTU Byg i en pressemeddelelse om eksperimentet.

Som ordblind eller forældre er dette ikke var man har lyst til at hører. Det kan være svært nok at følge med i skolen, så hjælper det ikke at der er dårlig ventilation. Dette påvirker elevernes præstation

“Eksempelvis viste en undersøgelse, at en fordobling af ventilationsraten fra et lavt niveau medførte en fremgang i præstationen af skolearbejdet på næsten 10 procent.” – Ingeniøren.dk

“Jeg er dybt skuffet over, at der ikke er sket en ændring siden 2009, for der så vi, hvor slemt det stod til, og vi ved, at det påvirker indlæringen og skader trivslen. Den anden side er skimmelsvampene, hvor vi ikke ved, hvad langtidseffekterne er.” udtaler formand for Skole og Forældre, Mette With Hagensen til TV 2 Nyhederne.

Denne fremgang set over 9 års skolegang, kan gøre en stor forskel for mange elever. Derfor er det også underligt at der ikke bliver gjort mere eller noget der virker. 

Altid udenfor


På min folkeskole, måtte man ikke være indenfor i frikvartererne. Det var kun hvis der var grønt flag, fordi det regnede eller sneet, at man kunne være indendørs. Dette kunne være en billig løsning og forbedre indeklimaet m.m.

“I forbindelse med den første måling skulle eleverne holde vinduer og døre lukkede gennem hele lektionen og måle i slutningen af timen, mens de ved den anden måling skulle forlade klasselokalet i frikvarteret op til lektionen og samtidig lufte godt ud. Derefter skulle de igen måle i slutningen af timen. I denne situation viste målingerne, at CO2-koncentrationen kun var for høj i 39 procent af klasseværelserne.“ – Ingeniøren.dk

Har du andre forslag eller input til hvordan dette problem kan løses, så skriv det i en kommentar. 

CO2målinger

Dårligt indeklima påvirker alle elever. Men tænk på de elever der allerede har det svært som fx ordblinde.

Jesper Sehested - Ordblind og mentor

Hvem står bag Etlivsomordblind.dk

Jeg er 34 år og ordblind. I 9. klasse havde jeg 71 fejl ud af 92 i diktat, men i dag har jeg en uddannelse. Jeg har arbejdet i over 6 år, med at støtte forældre og deres ordblinde barn, når bogstaverne driller.

Her har jeg holdt foredrag for over 9.500 elever, lærere og forældre om livet som ordblind. Derudover har jeg blandt andet skrevet bøgerne ‘Michael og Bogstavbjerget‘ og ‘Et liv som ordblind i folkeskolen‘ samt lavet onlinekurset ‘Støt dit ordblinde barn med at bruge hjælpemidler‘ og er mentor for unge ordblinde.

Læs mere om Jesper Sehested