Hjerneforskning omkring ordblindhed.

Fremtiden og hjerneforskningen

Rundt om i verden bliver der brugt mange penge på forskning, indenfor mange forskellige områder. Det er ikke så tit man hører om hvad der sker på området, ordblindhed. Dette vil jeg da lige lave lidt om på, fordi der sker sådan set noget.

Man skal ikke tro, at der kommer en kur for ordblindhed, sådan lige ude i fremtiden, hvis den nogensinde kommer. I stedet bliver der forsket i hvordan man kan opdage personer med ordblindhed så tidligt så muligt. Man bliver ikke bare testet for ordblindhed, hvis man ikke selv er opmærksom på problemet og tage hånd om det. Man kan ikke forvente andre gør noget, hvis man ikke selv råber højt.

Nederlag før testen

Derfor er der også personer der går gennem hele livet, og oplever store nederlag fordi de tror de måske er “dumme”, fordi de ikke kender til ordblindhed og hvad det betyder. Dette kan sætte dybe spor i en og gøre, at man slet ikke når det i livet man gerne vil, til skade for en selv og samfundet.

Et forsøg viser indtil videre, at man ved hjælp af en hjernescanning af børnehavebørn, kan forbedre mulighederne for at forudse om disse børn blive god eller dårlige læser i fremtiden.

In preliminary findings, researchers report that brain measures taken in kindergartners — even before the kids can read — can “significantly” improve predictions of how well, or poorly, the children can master reading later on.” –commonhealth.wbur.org

[“I de foreløbige resultater, rapportere forskerne, at hjernemålinger taget allerede i børnehaven  –  før børnene kan læse – kan “væsentligt” forbedre forudsigelser af hvor godt eller dårligt,  børnene kommer til at læse senere i livet”]

Dette vil kunne gøre, at et barn måske ikke kommer til at opleve de samme nederlag, fordi der tidligere kan blive sat ind med en handlingsplan for problemet.

“Several studies have suggested that intervention is most effective in kindergarten or first grade,” she says. “However, you have to have several years of reading failure before you can get a diagnosis of dyslexia — end of second grade, beginning of third grade. So we have this paradox.”” – commonhealth.wbur.org

[“”Flere undersøgelser har antydet, at intervention er mest effektiv i børnehave eller første klasse,” siger hun. “Men du skal have oplevet flere års læse nederlag, før du kan få diagnosen ordblindhed – i slutningen af anden klasse eller af begyndelsen af tredje klasse. Så vi har dette paradoks.”]

Dette løser et problem, men selvfølgelige opstår der altid et nyt bagefter. Heldigvis er det nye problem mindre end det før, på hvilken måde skal man så afhjælpe barnet, så det ikke kommer til at opleve nederlag.

“The bigger challenges for us now soon will be…to figure out what kind of interventions can be done in a 4-year-old or a 3-year-old that might put her or him on a different pathway altogether,”” – commonhealth.wbur.org

[“De største udfordringer for os nu vil være … at finde ud af, hvad slags tiltag man kan gøres omkring en 4-årig eller en 3-årig, der kunne vise hende eller ham en anden vej helt,”]

Alt dette kunne være dejligt, men det ligger dog ikke lige rundt om hjørnet, der er lidt vej endnu, men vi har kørt noget af vejen, så det er bare at fortsætte.

She says we’re not quite ready to simply take a picture of your child’s brain and say “Aha, this kid is going to have dyslexia,” but we’re getting closer to that point.” – commonhealth.wbur.org

[“Hun siger, vi ikke er helt klar til at bare tage et billede af dit barns hjerne og sige “Aha, dette barn kommer til at være ordblinde”, men vi kommer tættere på dette punkt”]

Link til den videnskabelige artikel 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *