Motivation er vigtigt for at lære…
Men dit barn er måske hverken motiveret for at læse eller for at lære noget nyt? Fordi bogstaverne ikke giver mening?
Det gælder uanset om det er i dansk, matematik, engelsk eller et helt fjerde fag.
Og så tænker du:
‘Hvordan motiverer jeg mit ordblinde barn til at læse?’
Du er måske også kommet dertil, hvor det er svært at blive ved med at finde på den berømte ‘gulerød’ til dit barn…
Og dit barn er slet ikke motiveret for at sidde i 20 minutter og læse bogstaver, som ikke giver mening.
Bogstaverne viser derimod dit barn igen og igen, at det ikke mestrer bogstavlydene, som sine kammerater, eller som lærerne forventer.
Puha. Hvad skal du gøre?
Kan du i det hele taget motivere dig selv til at blive ved med at forsøge at motivere dit barn?
Skal jeg være ærlig?
…så er svaret faktisk nej!
MEN heldigvis kan du sagtens hjælpe dit barn med at finde motivationen til at blive bedre til at læse.
Hvis du er frisk på det, så vil jeg gerne fortælle dig, hvorfor at motivationen ikke bare lige kan hives op af skuffen.
Og hvad du kan gøre for at hjælpe dit ordblinde barn videre med bogstaverne.
Så lad os se nærmere på det sammen nu.
Hvad er motivation egentlig?
Først vil jeg lige give dig en kort indflyvning til, hvad motivation er.
Bare så vi snakker om det samme.
Der er nemlig mange tilgange.
Og måske har du haft lige som mig:
Er motivation, når jeg får dessert, hvis jeg gør et eller andet min mor beder mig om?
Eller er jeg motiveret, når jeg synes, at det jeg laver, er spændende?
Eller noget helt tredje?
Okay, kort fortalt.
Motivation er det, som giver os energi til at handle.
Ifølge en anerkendt tilgang er der fire grundlæggende former for motivation og den vil jeg gerne kort introducere for dig.
1 – Indre motivation
Det opnår dit barn, når dit barns indsats giver en indre glæde.
Det sker fx når dit barn får viden, som interesserer dit barn.
For mig sker det, hvis jeg læser om et emne, som jeg synes er spændende.
Eller når jeg hører en podcast, som giver mig lyst til at læse mere om et emne.
Ja, så læser jeg helt frivilligt.
2 – Ydre motivation
Det opnår dit barn, når dit barns handlinger fx giver ros fra dig eller gode karakterer fra læreren.
Særligt for ordblinde bliver den type motivation ofte vendt rundt og bliver negativ, fordi vi forsøger at undgå en konsekvens. Nemlig, at vi lader være med at læse, fordi vi ved, at det ikke giver ros og gode karakterer, og måske nogle gange mindre rare oplevelser med på vejen.
Som barn kunne jeg godt opnå ydre motivation. Den positive version. Når min mor roste mig, hvis jeg lykkedes med at læse nogle ord korrekt.
Men jeg forsøgte ofte at undgå at læse og fandt på alverdens narrestreger i skolen, så jeg ikke kom til at læse højt. Hellere få skæld ud for ballade end at mine kammerater og lærere fandt ud af, at jeg ikke kunne bogstaverne.
Den strategi vil jeg selvfølgelig ikke opfordre til at dit barn går efter. Men det er desværre ofte en måde, vi ordblinde forsøger at skjule vores svaghed på.
3 – Social motivation
Det opnår dit barn, når dit barn skaber glæde og tilfredsstillelse hos andre. Det handler ikke om at please andre, men derimod at dit barn får en oprigtig følelse af, at det betyder noget for andre.
Det kan fx være, hvis dit barn kan hjælpe en yngre søskende med at læse noget højt.
Jeg husker ikke at have prøvet at finde social motivation ved at læse.
(Og det er ikke kun fordi jeg, som den yngste ikke havde nogen jeg kunne hjælpe med at læse noget.)
Men jeg opnåede det i min fritid, når jeg spillede håndbold. Det var jeg god til og mine handlinger på banen betød noget for hele holdet.
4 – Præstationsmotivation
Det opnår dit barn, når dit barns præstation styrker dit barns ego og måske overgår andre.
Denne type motivation opnåede jeg sjældent i folkeskolen og slet ikke i dansk.
Dog oplevede jeg i de ældre klasser, når vi havde projekter, at jeg kunne byde ind med andre ting end bogstaver og ord.
Min indsats med at lære og forstå nye ting viste jeg læreren fx med modeller af de ting, vi arbejdede med. Dem kunne jeg sagtens fortælle en masse med.
Jeg behøvedes ikke en planche fyldt med ord for at kunne fremlægge for mine kammerater og læreren.
Hvad med gulerødderne?
Både indre og social motivation og til dels også præstationsmotivation skaber den bedste læring.
Med hvad så med ydre motivation?
Det er jo den type motivation vi alle bruger, når vi roser vores børns præstationer. Og finder på ‘gulerødder’ til at få vores børn til at lave lektier.
Ja, men denne form for motivation opnår dit barn kun for selve rosens og anerkendelsens skyld. Det vil sige, at dit barn ikke nødvendigvis lærer stoffet i dybden.
Hvis ros og anerkendelse driver dit barn frem til ægte læring, er der nærmere tale om social motivation.
Det er desuden også vigtigt at skrive sig bag øret, at det som motiverer dig, motiverer ikke nødvendigvis dit barn.
Ok, men hvorfor er motivation så vigtig?
Motivation er vigtig for læring
Det er helt basalt. Hvis vi ikke er motiveret, så gør vi ingenting.
Biologisk set er motivation et middel til at overleve. Når vores egne handlinger skaber glæde og nydelse, så vil vi arbejde os frem mod nye mål. Vi er så at sige skabt til at motivere os selv.
Det betyder også, at du ikke kan motivere dit barn. Det er dit barn, der selv skal være motiveret for at handle.
Men du kan til gengæld skabe rammerne for, at dit barn bliver motiveret.
Få brugt hjælpemidlerne
Har du også tænkt, hvilke apps og hjælpemidler, der er de bedste? Så dit barn kunne få lavet lektierne uden bøvl…
Forstå dit ordblinde barns tanker og følelser
Med 20 små historier kommer du ind i hovedet på dit ordblinde barn, så du kan forstå dit barns tanker, følelser og adfærd.
Glæde ved at lære nyt
Følelserne er den primære motor for læring. Vil du også ønske, at dit ordblinde barn blev gladere for at lærer nyt i skolen?
Hvorfor du ikke kan motivere dit barn til hvad som helst…
Lad mig forklare nærmere.
Dit barn har brug for selvbestemmelse. Det har vi alle.
Det betyder, at vi har behov for autonomi, kompetencer og samhørighed med andre.
For det første betyder det, at den adfærd vi har, skal være godkendt af os selv og i overensstemmelse med vores værdier og interesser. Denne autonomi betyder, at vi sagtens kan gøre noget, som andre mennesker ønsker vi skal, blot de passer til vores egne værdier.
Vi har også brug for kompetencer. Det vil sige, at vi skal kunne skabe resultater i vores omverden. Altså vi skal kunne have en følelse af, at vi gør noget virkningsfuldt.
Derudover har vi også brug for at skabe samhørighed med andre mennesker. Følelsen af være en del af et socialt fællesskab.
Når vi har alle tre elementer, så kan vi motivere os selv.
Så du kan kun få dit barn til at gøre noget, hvis dit barn oplever, at det du ønsker, at dit barn skal, stemmer overens med det dit barn synes er rimeligt og interessant.
Jeg bliver fx motiveret til at læse noget som interesserer mig – ikke noget andre siger, at jeg bør gøre for, at blive bedre til at læse.
Så hvad kan du egentlig gøre?
Tre forslag til dig
Udover at være bevidst om, at det ikke er sikkert, at dit barn lader sig motivere af det, som du selv bliver motiveret af.
Og at du skal fokusere på at skabe rammerne for, at dit barn lader sig motivere.
Så har jeg tre forslag til dig.
1 – Hjælp dit barn med at finde noget interessant
Som ordblind er man selvsagt ikke verdensmester i at læse og jeg tror de færreste ordblinde synes, det er fedt at blive ved at få at vide: ‘du er ikke god til at læse’.
Hvis dit barn skal være motiveret for at øve sig i at læse, så skal det altså være spændende.
Altså den indre motivation skal aktiveres, så dit barn tænker: ‘Det er fedt, det vil jeg gerne vide mere om’.
Og så er det altså lige meget, hvad emnet er.
Fodbold, parkour, bænkebiddere, lagkager, islandske heste, traktorer, broderi…
2 – Giv al din kærlighed
Dit barn er ikke dum.
Man kan altid øve sig for at blive bedre.
Ja, allerede dér, vil dit barn kunne se, at der er håb for at bogstaverne ikke skal bestemme over dit barn.
Og bogstaverne skal heller ikke bestemme, hvordan dit barn lærer bedst.
Det er derfor, at jeg har skrevet en artikel om læringsstile, som du kan finde inspiration i, til at åbne dit barns øjne for sine egne muligheder.
3 – Skab små skridt (og forandér konteksten)
Du har sikkert læst herned fordi dit barn er svær at få til at læse. Og det vil du gerne forandre.
Dit barn føler måske ikke, at det mestrer bogstaverne. Og hvor fedt er det lige at blive ved med at skulle gøre noget, som man ikke har kompetencerne til?
Det, som kan skabe en positiv præstationsmotivation, er, at se at det kan lade sig gøre.
Så i stedet for fx at skulle læse i 20 minutter hver dag, så skal I måske tage det i mindre skridt og starte med få minutter.
Faktisk kan jeg lige give dig lidt matematik med her.
Tænk, hvis dit barn bare bliver 0,5 procent bedre hver dag (ja det er små skridt), så vil dit barn være 6 gange bedre om et år.
Matematikken er blot for at understrege min pointe om, at det sagtens kan give resultater at tage små skridt.
Du skal altså hjælpe dit barn med at tage små skridt til at kunne indse: “Jeg kan faktisk godt!”
Nogle gange hjælper det også at ændre konteksten, altså hvordan, hvornår og hvor dit barns læsetræning sker.
Det kan fx være at læsning ikke skal foregå lige før aftensmaden, hvor energien er alt for lav, men derimod efter, hvor energien er i top.
Det kan også være, at I skal sidde sammen et hyggeligt sted, eller at dit barn foretrækker at sidde alene uden forstyrrelser.
Mulighederne er mange og du kan lade sig inspirere af dit barns foretrukne læringsstil.
Summasummarum, skab rammerne for at dit barn godt kan se, at dit barns indsats gør det muligt at blive bedre til at læse. Så bliver dit barn motiveret.
Flere artikler, der giver dig viden om dit barns gode liv som ordblind:
Forstå dit ordblinde barn
Det kan være svært at være forældre og hjælpe med lektierne uden at blive frustreret.
Acceptér ordblindheden
Har dit ordblinde barn svært ved at tale om tankerne og følelserne, når bogstaverne driller?
Læringstil som ordblind
Mange tror at man har sværere ved at lære og har færre uddannelsesmuligheder når man er ordblind. Men det er ikke sandt…
Bøger som motiverer dit barn til at tage udfordringerne op:
“Det bedste ved bogen, var den gode snak, jeg fik med børnene om, hvordan ting kan være svære, hvordan man kan reagere på det og at der er hjælp at hente.”
‘Nikolaj og det slimede eksplosive bogstavmonster’ er en højtlæsningsbog til dig og dit barn i 1.-3. klasse, som har svært ved at knække bogstaverne.
“Det gav en øjenåbner for de følelser og tanker man også sidder med som ordblind…det er takke være dig at min datter har fået øjnene op for at der er andre som hende der har det på samme måde”
‘Michael og Bogstavbjerget’ er for dig og dit ordblinde barn i 4.-6. klasse, som har svært ved at snakke om udfordringerne med bogstaverne.
Jesper Sehested
Ordblind, forfatter og foredragsholder
Kilder:
Biggs, J. & Tang, C. (2011), ‘Teaching for Quality Learning at University’
Lauridsen, Ole (2016), ‘Hjernen og læring’
Ryan, Richard M. & Deci, Edward L. (2017), ‘Self-determination Theory: Basic Psychological Needs in Motivation, Development, and Wellness’
Hvem står bag Etlivsomordblind.dk
Jesper Sehested er ordblind. Igennem hele Jespers skoletid drillede bogstaverne, og i 9. klasse fik han 71 fejl i diktat ud af 92 mulige.
Bogstaverne gav Jesper en opfattelse af, at han var anderledes og ikke kunne det samme som sine klassekammerater. Det lå derfor ikke lige for, at Jesper en dag skulle blive både forfatter og foredragsholder.
Med åbenheden om sin ordblindhed og hårdt arbejde fik Jesper sig en uddannelse og driver i dag sin egen virksomhed Etlivsomordblind.dk samt har skrevet og udgivet en række bøger:
- Michael og Bogstavbjerget
- Sæt ord på ordblindheden – snak om tanker, følelser og læsning
- Nikolaj og det slimede eksplosive bogstavmonster
- Et liv som ordblind i folkeskolen – Forstå dit ordblinde barns tanker og følelser
- Det er bare 4 funktioner – det første og vigtigste alle lærere skal vide om ordblindhed og læse-skriveteknologi
Jesper har desuden holdt foredrag for over 25.000 ordblinde, forældre og lærere.
Foredraget om livet som ordblind: ‘Fra 71 fejl i diktat til uddannelse… og nu forfatter’ holder Jesper på skoler og biblioteker.
Særligt for lærerne holder Jesper foredraget ‘Hvem får LST op af tasken? – så de ordblinde elever viser, hvad de kan i alle fag’.
Desuden er bogen ‘Det er bare 4 funktioner – det første og vigtigste alle lærere skal vide om ordblindhed og læse-skriveteknologi’ skrevet til alle lærere, så de kan støtte deres ordblinde elever i alle fag.