Ordblindhed i familien, positivt?

At være ordblind kan være svært, fordi andre ikke altid forstår hvordan det er og hvilken omveje du må tag for at løse din problemer. Især når du er ung, kan dette være svært fordi det ikke er sjovt at føle sig “udenfor”, og her kommer spørgsmålet om at have ordblindhed i familien ind.

At have forældre der ikke selv er ordblinde, kan være godt i form af den hjælp man kan få til lektier, hvilken ordblinde forældre kan have svært ved, når skolen når et vis punkt. Men selv om man er gode forældre og gerne vil gøre det bedste for sine børn, kan det måske være svært, at sættes sig i børnenes sted, hvis man ikke selv har prøvet det.

I dag findes der mange hjælpemidler fx oplæsning, ordforslag, tale til tekst. Hvis du vil læser mere, besøg Ordtavlen.

En rapport om ordblinde i uddannelse

I rapporten “Uddannelse fra en blind vinkel ‐ En kvalitativ undersøgelse af dyslektikeres møde med uddannelsessystemet” skrevet af Lars E. L. Schmidt m.f. hvori de har interviewet forskellige ordblinde, omkring problemstillinger i deres liv.

“En andet centralt aspekt ved den sociale støtte, baserer sig pa, hvorvidt informanternes familier  tidligere har haft erfaring med ordblindhed. Leas far er f.eks. ordblind, hvilket har været til gavn for hende i forhold til de problemstillinger, hun har mødt gennem hendes uddannelsesforløb. Blandt andet har hun, også før hun blev konstateret dyslektisk, gjort brug af  nogle af de hjælpemidler faren selv har benyttet sig af. Derudover har hendes far været en god samtalepartner for  Kamilla [Leas?], i situationer hvor skolen har givet hende vanskeligheder.  Hun beskriver, hvordan  faren flere  gange har været oppe og  “slå i  bordet hos rektor”, hvis  hendes folkeskole ikke  har taget  hensyn til  hendes dysleksi.”

Jeg har selv oplevet noget af det samme. Min mor er selv ordblind, og kunne på et tidspunkt ikke altid hjælpe med skolearbejdet. I stedet havde jeg så en person, der forstod en bedre, fordi hun selv har oplevet det på egen krop, og kan slå i bordet og forklare en lærer at man ikke giver en bog på svensk, om fysik, til en elev, der har store læseproblemer på dansk!

Lærer man bedst fra en bog?

Familier med ordblindhed, har måske også mere tendens til at være åben overfor andre måder at lærer på, fordi de selv har prøvet, at den normale vej ikke altid er den bedste.

“Mille,  der fik konstateret sin dysleksi  i 4. klasse, har ligeledes en baggrund  med dysleksi i familien,  hvorfor hun ifølge hende selv, blev konstateret ordblind relativt tidligt. Her har hendes forældre desuden hjulpet  hende med  alternative læringsmetoder,  f.eks. ved at  hun  kom til USA  i 3 måneder, hvor hun  boede hos sin  onkel, og  herigennem lært engelsk  ved at arbejde  som au pair.”

Efter folkeskolen var mit engelsk heller ikke det bedste, derfor fik jeg lov til at komme på sprogskole i England, såfremt jeg boede hos en engelsk familie. Her var jeg nød til at snakke engelsk, hvilken jeg ikke gjorde i folkeskolen, og derfor ikke lært så meget. I dag kan jeg blandt andet takke det ophold for, at jeg kom i gang med engelsk, og har kunne studeret i USA og Kina.

Dette herover skal ikke forstås som, at ikke ordblinde forældre ikke havde gjort det samme, men bare det, at have prøvet det på egen krop, kan gøre det lettere at forstå!

Den flittige pige

I rapporten, beskriver Anja hvordan hendes forældre måske ikke har været bekendt med hendes problemer, fordi hun har klaret sig godt andre steder, hvilken passer meget godt overens med  indlægget om at Flittige piger er bedre til at skjule ordblindhed

“Omvendt ses  der en tendens hos de  informanter, der i mindre grad har haft erfaringer med dysleksi i familien, at de først på et senere tidspunkt har fået diagnosen, hvilket, som det i øvrigt påpeges i foregående afsnit, fører til en række faglige misforståelser. For Anjas vedkommende beskrives dette ved, at en kombination af hendes flittighed og gode resultater i mundtlige prøver og matematiske fag, har nedtonet skolens og hendes forældres bekymringer hvilket har resulteret i at hun først har fået konstateret dysleksi midt i sin universitetsuddannelse.”

Social støtte til ordblinde

Herunder er et uddrag fra rapportens delkonklusion omkring social støtte, hvori der gives udtryk for fordelen ved personlige vejledning i private rammer, så de ikke bliver set skævt på, fra andre.

“Informanternes mulighed for at benytte sig af personlige vejledere, udtrykkes af samtlige interviewpersoner som en positiv foranstaltning, der tager hensyn til deres individuelle faglige behov. Denne anordning, der samtidig foregår i private rammer, indfører altså en dynamik, der for informanterne bl.a. medvirker til, at de i ringere grad oplever at blive socialt klassificer ret i faglige sammenhænge.

Social kapital må dog siges af være den mest determinerende faktor for hvorvidt dyslektikerne klarer sig igennem uddannelsessystemet, og til sidst formår at tage en videregående uddannelse (Hansen 2003). Som informanterne udtrykker det, bidrager deres familier med både økonomisk og personlig støtte samt en generel vilje til at assistere dem med specifikke faglige behov.

Bourdieus teori om social reproduktion kommer her igen i spil, idet det ses, hvordan dyslektikere med en stærk social baggrund, formår at klare sig gennem uddannelsessystemet (Bourdieu 1986). Hvis der hjemmefra foreligger en økonomisk kapital til at lette dyslektikerens hverdagsbehov samt en kulturel kapital til at overføre akademisk tankning til dyslektikeren, synes denne type nedarvet habitus at have afgørende betydning for dyslektikerens færd gennem uddannelsessystemet (ibid., Svendsen og Svendsen 2006).

Erfaringer med ordblindhed må desuden siges at vare endnu en signifikant type habitus, der kan give kendskab til alternative læringsstrategier, udtrykt ved Milles mulighed for at lære engelsk hos sin onkel i USA (ibid., Wilken 2005).”

Er du enig eller uenig i ovenstående eller har nogle erfaringer, så del dem gerne herunder.