Ordtavlen

om hjælpemidler til ordblinde

Som ordblind kan det være svært at med i undervisningen i skolen og på studiet eller på arbejdspladsen. Før i tiden var der ikke meget, du kunne gøre ved det, men sådan er det ikke i dag.

I dag er en smartphone ikke bare en telefon til at sms’e og tale i. I dag kan en smartphone meget mere! Kameraet kan bruges i stedet for den gammeldags scanner, mikrofonen og højttalerne kan bruges til både tale til tekst og tekst til tale (oplæsning), og så kan en smartphone fungere som et lokalt bibliotek. Alt det kan du forbinde til din computer over nettet, så du har alt lige der, hvor du skal bruge det. Mulighederne er i dag bedre en nogensinde. 

Find dit ny hjælpemiddel

Her under kan du finde al viden om de IT hjælpemidler, du skal bruge. Hjælpemidlerne er inddelt efter, hvilke områder de kan hjælpe dig. Der er forskellige ting, du skal overveje inden, du hopper ud i det, vi gennemgår de forskellige faldgruber, hvis du vil have mest muligt ud af Ordtavlen.

Tale til tekst

Tale til tekst: Giver dig mulighed for at tale til din enhed, som derefter skriver det for dig.

Oplæsning

Et oplæsningsprogram kan læse en tekst højt for dig (tekst til tale), når teksten er i digital form.

Ordforslag

Hjælper dig til at stave ord ved at komme med forslag ud fra de bogstaver, du har skrevet.

Scanning og OCR

Gør det muligt at få teksten overført til digital form, som derefter f.eks. kan oplæses.

Bøger og viden

Gør det muligt at lære nye ting uden af skulle læse tykke bøger.

Oversættelse

Hjælper dig til at oversætte fra et sprog til et andet.

Diverse

Hjælpemidler, der ikke passer ind andre steder, men stadigvæk er brugbare.

Hjælpemidlerne kan hjælpe dig, hvis du har læse- eller stavevanskeligheder eller ordblindhed. Vi vil fremover omtale det som ordblindhed for nemheds skyld. Det er dog vigtigt at nævne, at fordi du har svært ved at læse eller stave, er det ikke ensbetydende med, du er ordblind. Læse- og stavevanskeligheder kan have forskellige årsager, men hjælpemidlerne er de samme. 

Hvilken computer, bærbar eller smartphone?

Sidder du og overvejer hvilken bærbar eller smartphone der er bedst for dig? Det er svært at finde hjælp til. Du kan læse på internettet hvad der er godt, man passer de til dit behov! For nogle er design det vigtigste, for andre hastighed eller noget helt tredje.

Vi er alle forskellige, og derfor findes der ikke en rigtig løsning. Derfor er det vigtigste du kan gør, at finde ud af hvad dine behov er. For bare at nævne nogle ting du skal tænke over: Hvad skal du bruge den til (hastighed, harddisk, vægt)? Hvor lang tid skal den kunne holde strøm? Hvilken styresystemer kender du til (Windows, Apple, Android)? Hvor meget må den koste? Hvor mange penge vil du bruge på hjælpemidler?  

Der er ikke andre end dig selv, der kan svare på alle disse spørgsmål. 

Skab din personlige IT rygsæk

Vi er alle forskellige: vi går i forskelligt tøj, vi spiser forskellige ting til frokost, og vi ser forskellige tv-programmer om aften. Hvorfor skal vi så alle have den samme IT rygsæk? Tiden har ændre sig, og der er hjælpemidler til alles behov.

Mac , iPad eller PC som IT rygæsk

Vælg selv hvordan din personlige IT-rygsæk skal se ud, det er fremtiden!

Ordtavlen giver dig muligheden for hurtigt og let at finde de hjælpemidler, der passer til dig og din måde at arbejde på. En bærbar er måske for stor og besværlig til dit behov, men du har altid din smartphone på dig. Måske du skal skrive lange tekster, hvorfor din smartphone er for lidt, og du behøver en bærbar i stedet.

Den rigtige løsningen er …?

Skal dit hjælpemiddel være en Ferrari eller cykel

Vi har alle forskellige behov til vores hjælpemidler. Husk det dyreste ikke altid er det bedste for dig!

Mange ordblinde behøver ikke en Ferrari, der skal parkers i garagen og pakkes ind hver gang. Måske er cyklen god nok. Den kan holde foran døren og være klar på 2 sekunder, og så er du af sted.

Når vi kigger på mulighederne for hjælpemidler, ser vi ikke på én løsning. Vi er alle forskellige og har derfor også brug for en løsning skræddersyet til os. Det hjælper ikke, at give Paul i 3. klasse i folkeskolen den samme løsning som Jørgen på 55, der er kørende sælger

Med Ordtavlen kan du selv finde de løsninger, der passer dig og din personlige IT rygsæk,

Bring your own device – BYOD

For at få mest ud af Ordtavlen, skal du gerne have en computer (PC eller Mac), tablet eller smartphone (iPhone eller Android). Det er de enheder du kan finde flest hjælpemidler til. Har du enheder, der kører på andre styresystemer, finder du ikke meget på Ordtavlen.

Der findes hjælpemidler til mange forskellige enheder.

Der findes mange forskellige enheder (computer, smartphone eller tablet) du kan få hjælpemidler til.

Markedet for hjælpemidler til smartphones er fordelt mellem iPhone og Android. Som det er i øjeblikket, er brugere af iPhone mere villige til at betale for app’s. Det er også grunden til, at der sker en større udvikling på det område, fordi det kræver mange penge, at udvikle en app.

Prisen bestemmer ikke, hvad der er bedst for dig

Det er dog igen vigtigt at sige, at det hjælpemiddel, der passer dig bedst ikke behøver at være det, der koster mest. Hvilket hjælpemiddel, der er bedst, kommer an på hvad du skal bruge det til, og hvor meget det skal kunne. Så lad ikke prisen snyde dig, det dyreste er ikke altid det bedste.

Ordblind, Ordblindhed og Dysleksi

Ordblindhed er arveligt, men har ikke noget med intelligens at gøre.

Ordblindhed

Der kan være flere grunde til, du har vanskeligheder med at læse eller stave. En af årsagerne kan være ordblindhed, som er problemer med den fonologiske forståelse. I Danmark er mellem 3-7 % af befolkningen ordblinde, mens op til 16 % har stave- eller læsevanskeligheder.

Ordblindetest

Du kan blive testet for ordblindhed. Hvis sådan en ordblindetest, siger du er ordblind, giver det dig mulighed for IT rygsæk og specialundervisning alt efter, hvilken kasse du falder i. Man kan teste fra 3. klasse i folkeskolen. Er du i uddannelsessystemet er det SPS, og som voksen kan du blive testet på bl.a. VUC og AOF.

Tak til …

Vi synes det er vigtigt, at alle har adgang til viden om, hvilke muligheder, der findes for hjælpemidler. Der er ingen, der må falde bagud, fordi de ikke bor det rigtig sted, søger på det rigtige ord på nettet eller tilfældigvis møder de rigtige mennesker.

Ordtavlen giver alle muligheden for at finde det rigtige hjælpemiddel, der kan ændre deres hverdag til det bedre.

Derfor skal der også lyde en stor tak til bl.a. Ole Kirk’s fonden for støtten til Ordtavlen. Uden dem ville Ordtavlen ikke eksistere i dag!

Ole Kirks Fond

Stor tak til Ole Kirks Fond for støtte til projektet Ordtavlen

Ordtavlen alt om hjælpemidler til ordblinde