Hvad har følelser med læring at gøre?
ALT!
Du kan måske selv huske situationer i skolen, hvor pulsen blev højere og højere, når du kunne se, at det snart var din tur til at læse op, skulle op til tavlen, fremlægge for hele klassen eller lignende?
Lige dér, hvor din frygt for ikke at kunne stoffet tog over. Og du havde måske lyst til at flygte fra situationen.
I de situationer var du heller ikke i stand til at lære meget nyt.
Det var ikke din skyld. Det var din hjerne, som bad dig flygte.
Men hvorfor?
Og hvorfor er det ofte, at dit ordblinde barn har det sådan?
Kan det blive anderledes?
Ja!
Lad os gå en tur ind i hjernen sammen med følelserne.
Her viser jeg dig, hvorfor følelserne er den primære motor for læring.
Følelser er den primære motor for læring
Vores hjerner er programmeret til at reagere på vores følelser.
Positive følelser giver os blandt andet videbegærlighed, opmærksomhed og glæde. Negative følelser kan derimod gøre os nervøse, skabe angst og ulyst til at handle på ting.
Så, når vi er i en læringssituation fyldt med positive følelser, er vi klar til at lære.
Ikke nok med det, så er viden forbundet med positive følelser, lettere at genkalde i hjernen.
Altså, vi kan bruge den igen og igen.
Og når vi genkalder den viden, så aktiveres de positive følelser igen. Og følelserne giver os lyst til at lære endnu mere.
Volia! Det er ligesom at køre i en karrusel, der bare bliver sjovere og sjovere at køre i.
Vores hjerne er altså en karrusel, som styrer hvor godt vi lærer. Følelserne er karrusellens motor. Jo sjovere karrusellen er at køre i, jo mere lærer vi.
Og du har nok gættet, hvad der sker, når de negative følelser har overtaget…
Dér går karrusellen helt i stå.
Musikken stopper.
Lyset slukker.
Naturligvis, er der også andre ting som spiller ind på, hvor godt karrusellen kører. Fx om det faglige niveau passer, motivation for læring og dit barns læringsstil.
Men nu holder vi lige blikket på følelserne.
Stå af karrusellen et øjeblik
Vi skal ikke hænge for længe i de negative følelser, men det er nu ret godt at vide, hvad der sker med dem. Så vi netop kan handle på dem.
De negative følelser fortæller også noget vigtigt. Nemlig, at vi lærer mindre, når de er tilstede.
Heldigvis er det ikke alle negative følelser, som får dit barns læring til at stoppe helt.
Hvis dit barn fx er forsigtig eller tilbagetrukket, så gør det læreprocessen langsommere.
Men hvis dit barn oplever angst, så stopper læringen helt.
Det skyldes, at den lille del i hjernen, som hedder amygdala, sender signaler til kroppen om at flygte eller kæmpe imod. Det er sjældent det bedste at gøre.
Men det er helt naturligt. Vi har været indrettet sådan siden vi var urmennesker. Så det er ikke særligt for dit ordblinde barn.
Når det sker, så stopper karrusellen brat, vi springer af og flygter.
Vi kan ikke tænke. Klappen går ned. Vi kan ikke lære noget.
Det har jeg oplevet mange gange som ordblind.
Både, når jeg sad i skolen og kunne se at det snart var min tur til at læse op og derhjemme med krav om lektielæsning, som slet ikke passede til mit niveau.
Måske dit barn oplever noget lignende?
Stress er godt…
Ja, du læste rigtigt.
Altså, hvis vi ser stress i kroppen, som den angst, som stopper dit barns læring helt, så er det naturligvis ikke godt. Basta!
Men der er også noget stress, som er positivt.
En lille smule stress er oven i købet gavnlig for dit barns læring.
Det sker lige der, hvor dit barn bliver presset lige ud over grænsen for, hvad det kan i forvejen.
Samtidig med at dit barn har støtte til at kunne komme hen til dér, hvor det lærer noget nyt.
Fagfolk kalder det stilladsering. Ja, ligesom et stillads.
Det er der, hvor dit barn kan komme højere og højere op på læringskurvens ukendte land med hjælp fra et stillads af støtte og vejledning.
Vores hjerner kan godt lide denne form for milde stress, fordi den er indrettet til gerne at ville udfordres. Den vil gerne lære. Dit barn vil gerne lære.
Her er det vigtigt, at finde det rette niveau af mild stress for dit ordblinde barn. Dit barn lærer højst sandsynligt ikke nyt på samme niveau, som klassekammeraterne, når det gælder bogstaver og ord.
Lad mig forklare.
Hvis der er en opgave i skolen om at skrive om et bestemt emne fx ‘Hvad har du lavet i din sommerferie?’ eller ‘Hvad kan mennesker gøre ved klimaudfordringerne?’, så er dit barn på samme udviklingsniveau som sine klassekammerater og kan sagtens skrive om emnet.
Der hvor dit ordblinde barn blive udfordret er, hvis kravene til læsning og stavning er på samme niveau, som til kammeraterne.
Det giver derfor ikke mening at presse dit barn til det samme niveau, hvad angår læsning og stavning som kammeraterne, hvis det er alt for svært for dit barn. Så risikerer dit barn slet ikke at få lavet opgaven.
Omvendt kan dit barn også presses for lidt.
Hvis der kræves for lidt af dit barn, så kommer det højst sandsynligt til at kede sig. Det skaber ikke bedre læse- og staveevner.
Sagt med andre ord – læringsniveauet skal være lige der, hvor dit barn kommer et skridt videre fra, hvad det kunne før.
Nå, vil du med tilbage til den sjove karruseltur?
Du kan nemlig være med til at skabe den for dit barn.
1 – tal om følelserne – både de positive og negative
De negative følelser kan ikke gemmes væk, når de opstår. Og de vil uden tvivl komme frem engang imellem. Det kan vi ikke styre og det vil kræve uendelige mængder energi at prøve.
Men hvis dit barn bliver i stand til at forstå og acceptere, hvorfor nogle følelser opstår, når bogstaverne viser sig, så bliver det muligt at handle konstruktiv.
Fx har de fleste børn lært allerede fra helt små, at de skal henvende sig til til en voksen og få hjælp, når de er kede af det.
På samme måde kan dit barn med støtte fra dig og andre voksne komme videre fra de situationer, hvor kroppen fryser til is, når der skal læses op i klassen. Det kan fx være at man tør at sige ‘Jeg er ordblind, så jeg har brug for at øve mig inden, jeg skal læse op for andre’.
Husk også de positive følelser.
De er med til at styrke dit barns selvtillid og selvværd.
Det er to ting, der er afgørende i dit barns liv. Både i skolen, derhjemme og i fritiden.
I skolen kan en høj grad af selvtillid og selvværd smitte af på dit barns tro på egne evner – også i dansk.
Hvis du synes, at det kan være en udfordring at få sat gang i snakken om følelserne ved at have svært ved at læse og stave, så har jeg skrevet to bøger til dig.
‘Nikolaj og det slimede eksplosive bogstavmonster’ til højtlæsning for dit barn i 1. – 3. klasse og ‘Michael og Bogstavbjerget’ for dit barn i 4. – 6. klasse, som også læses med en voksen.
2 – Skab både glæde og stil krav
Kort og godt – vi lærer bedst i en atmosfære med glæde og afslappethed og det rette niveau af krav til vores kunnen.
Så hvis du bidrager med den gode stemning, når I skal læse lektier, så er karrusellen allerede ved at tage fart.
Dit barn påvirkes af dine spejlneuroner. Hvis du er positiv og smiler, så smitter det af på dit barn.
Det er rigtig smart.
Du kender det sikkert også fra en gåtur på gaden. Hvis du møder et andet menneske, der smiler, så gør du det også selv helt automatisk. Også selvom du ikke kender den anden person.
Forskning viser også, at latter og humor er godt for læring.
Når vi griner, så skabes der via nogle kemiske processer i hjernen glæde og mere ilt i blodet, som giver mere energi til hjernen. Og det øger vores evne til at optage viden, huske og løse problemer.
Så hvis I kan få gang i grinene og den gode atmosfære, så bliver det rigtigt sjovt.
Samtidig skal det faglige niveau til dit barn også passe.
Det ved jeg godt, at du ikke er uddannet i at vurdere, så der er det bedste at tale med dit barns lærere.
Men du kan altid se om dit barn har for svært eller for let ved opgaverne, når I lave lektier. Og er det tilfældet, så skal niveauet justeres.
Et ekstra lille tip til den gode stemning er, at overveje om de fysiske rammer påvirker dit barns følelser.
Er det fx et hyggeligt sted i sidder og læser lektier?
De fysiske omgivelser er tæt koblet til dit barns læringsstil. Så hvis du gerne vil vide mere om den, så har jeg skreveten artikel om læringsstile til dig her.
3 – Gør fejl til noget positivt
Vi ordblinde er ret gode til at lave fejl, når det handler om bogstaver og ord.
Vi kan enten vælge at blive kede af det og lukke bogen.
Eller vi kan få hjælp til at rette fejlen og lære af den til næste gang vi står over for samme ord.
En ting er sikkert, hvis dit barn lukker bogen, så går læringen i stå.
Dit barn skal vide at, det er okay at lave fejl.
Nu er karruselturen slut for nu.
Jeg håber, at turen var lærerig.
Snak om ordblindheden
‘Michael og Bogstavbjerget’ er for dig og dit ordblinde barn i 4.-6. klasse, som har svært ved at snakke om udfordringerne med bogstaverne.
Acceptér ordblindheden
Har dit ordblinde barn svært ved at tale om tankerne og følelserne, når bogstaverne driller?
Tag kampen op mod ordblindheden
‘Nikolaj og det slimede eksplosive bogstavmonster’ er en højtlæsningsbog til dig og dit barn i 1.-3. klasse, som har svært ved at knække bogstaverne.
Jesper Sehested
Ordblind, forfatter, og foredragsholder
Kilder:
Lauridsen, Ole (2016), ‘Hjernen og læring’.
Hvem står bag Etlivsomordblind.dk
Jesper Sehested er ordblind. Igennem hele Jespers skoletid drillede bogstaverne, og i 9. klasse fik han 71 fejl i diktat ud af 92 mulige.
Bogstaverne gav Jesper en opfattelse af, at han var anderledes og ikke kunne det samme som sine klassekammerater. Det lå derfor ikke lige for, at Jesper en dag skulle blive både forfatter og foredragsholder.
Med åbenheden om sin ordblindhed og hårdt arbejde fik Jesper sig en uddannelse og driver i dag sin egen virksomhed Etlivsomordblind.dk samt har skrevet og udgivet en række bøger:
- Michael og Bogstavbjerget
- Sæt ord på ordblindheden – snak om tanker, følelser og læsning
- Nikolaj og det slimede eksplosive bogstavmonster
- Et liv som ordblind i folkeskolen – Forstå dit ordblinde barns tanker og følelser
- Det er bare 4 funktioner – det første og vigtigste alle lærere skal vide om ordblindhed og læse-skriveteknologi
Jesper har desuden holdt foredrag for over 25.000 ordblinde, forældre og lærere.
Foredraget om livet som ordblind: ‘Fra 71 fejl i diktat til uddannelse… og nu forfatter’ holder Jesper på skoler og biblioteker.
Særligt for lærerne holder Jesper foredraget ‘Hvem får LST op af tasken? – så de ordblinde elever viser, hvad de kan i alle fag’.
Desuden er bogen ‘Det er bare 4 funktioner – det første og vigtigste alle lærere skal vide om ordblindhed og læse-skriveteknologi’ skrevet til alle lærere, så de kan støtte deres ordblinde elever i alle fag.