Har dit barn svært ved at lære at læse?
‘Hjælp? Hvad gør jeg? Hvordan hjælper jeg mit barn med at lære at læse (og stave)?‘
Du er måske fristet til at terpe bogstaver med dit barn.
Men det nytter ikke.
Det hjælper derimod, at du taler med dit barn om:
- hvordan det føles at have svært ved at læse og
- hvad det vil sige at have læsevanskeligheder
Fordi med dét kan du gøre en forskel for dit barn.
Og fordi dit barn ser læseudfordringen anderledes end dig.
Der er nemlig to måder at se på udfordringen på.
Fra din synsvinkel og fra dit barns.
Dit barn ser udfordringerne fra sin egen verden og du må være dér, hvis du skal hjælpe.
Er du klar?
Så lad os se nærmere på dit barns læsevanskeligheder sammen.
Det, du ser
Du ser, at dit barn har svært ved at lære at læse (og stave).
Og du ser, at dit barn reagerer enten udadvendt eller indadvendt i forhold til andre læringssituationer.
Det kan fx være ved at blive sur og lave ballade. Eller blive ked af det, trække sig tilbage og blive stille.
Det, du ser, er både den egentlige læsevanskelighed og de psykiske konsekvenser af at have svært ved at lære at læse.
Lad os kigge nærmere på det første, den egentlige læsevanskelighed.
Dit barns læsevanskelighed opstår, fordi læsekravene er større end læsefærdighederne (Elbro, 2007). Hvis der ikke var krav til dit barns læseniveau, så ville du (eller andre voksne) ikke kunne sige, at dit barn har læsevanskeligheder.
Men skriftsproget er en utrolig smart måde at opnå viden på (for mange mennesker), så vi vil fortsat have krav til læseniveau i vores samfund.
Derfor vil dit barn have læsevanskeligheder, hvis dit barn ikke læser på det forventede niveau.
Men det er heldigvis ikke det samme, som at dit barn ikke kan komme op på det forventede læseniveau.
Læsevanskeligheden kan skyldes at dit barn enten har såkaldte afkodnings- eller forståelsesvanskeligheder. Eller begge dele. (Samuelsson m.fl., 2012)
Afkodningsvanskelighederne skyldes en funktionsnedsættelse i hjernens sprogcenter, som gør det svært at omsætte bogstaver til bogstavlyde. Dette er gældende for ordblindhed (eller dysleksi), som du kan læse mere om her.
Forståelsesvanskelighederne kan blandt andet skyldes:
- lavt ordforråd i forhold til barnets alder
- lav arbejdshukommelse
- manglende evne til at sammenkoble viden i teksten, og koble viden i teksten med viden uden for teksten (Samuelsson m.fl., 2012)
Listen er ikke udtømmende.
Læsevanskeligheder viser sig typisk, når dit barn starter i skole, hvor der stilles krav til læsefærdighederne.
Det bedste du kan gøre for at hjælpe dit barn med at udvikle sine egentlige læsekompetencer, er at opsøge læsefaglig hjælp.
Her er det vigtigt, at opsøge hjælp, som er fagligt velfunderet, da læsevanskeligheder ikke har én årsag.
Forståelsen for årsagen til dit barns læsevanskeligheder er afgørende for, hvilken faglig hjælp dit barn har brug for.
Det er oplagt at starte med at kontakte dit barns dansklærer eller læsevejleder, hvis du observerer, at dit barn har læsevanskeligheder.
Den læsefaglige hjælp kan ikke stå alene
Og her er du den største hjælp for dit barn.
Det andet du ser, er de psykiske følger af at have svært ved at lære at læse. Hvis dit barn ikke får hjælp til at håndtere det, så vil det være svært at få det fulde ud af en eventuel ekstra læsefaglig hjælp.
Nederlagsfølelsen har måske allerede plantet sig i dit barn og denne skal overvindes inden dit barn er modtagelig for læsefaglig hjælp.
Her kommer vi også til den anden synsvinkel på dit barns læsevanskeligheder. Nemlig dit barns.
Dit barn ser ikke, som du og andre voksne, at barnet har læsevanskeligheder, fordi samfundet stiller krav til læseniveauet.
Det, dit barn ser
Dit barn ser derimod, at det ikke kan det samme som kammeraterne. Dit barn ser, at andre børn kan læse de tekster, som børnene sidder med. Det påvirker dit barns tanker om sig selv.
Det vil sige, at børn med læsevanskeligheder ikke ser deres egne læsevanskeligheder, men de ser verden med deres læsevanskeligheder (Holmgaard, 2009).
Det betyder, at dit barn ser læsesituationer med de følelsesmæssige konsekvenser, som læsevanskelighederne giver.
Dit barn kommer let til at føle sig anderledes, alene og dum. Og måske skyldig over ikke, at være lige så god som de andre.
Det kan også være at dit barn får en nederlagsfølelse og føler sig forkert i forhold til andre børn.
Hvordan dit barns følelser påvirkes, er individuelt, men fælles for børn med læsevanskeligheder er, at de har en ekstra ting at skulle arbejde med, når de skal lære at læse.
Nemlig, følelserne der opstår, når man ikke er som de andre.
Det er derfor vigtigt at arbejde med dit barns selvtillid og selvværd, så dit barn kan klare de følelsesmæssige udfordringer læsevanskelighederne giver dit barn.
Det er også særligt på det følelsesmæssige plan, at du kan hjælpe dit barn. Netop fordi det er dit barn, er det dig, som kender dit barn bedst.
Forstå dit ordblinde barns tanker og følelser
Med 20 små historier kommer du ind i hovedet på dit ordblinde barn, så du kan forstå dit barns tanker, følelser og adfærd.
Snak om ordblindheden
‘Michael og Bogstavbjerget’ er for dig og dit ordblinde barn i 4.-6. klasse, som har svært ved at snakke om udfordringerne med bogstaverne.
Den ordblinde hjerne
Har du også tænkt om der er noget galt med dit ordblinde barns hjerne. Altså hvorfor hovedet ikke vil forstå de der drilske bogstaver.
Det, du kan
For det første kan du starte med at tale med dit barn om de følelser og tanker, som du ser komme til udtryk via dit barns adfærd. På den måde kan dit barn åbne op for følelser, som du måske ikke havde overvejet, at dit barn havde.
Samtidig kan du hjælpe dit barn til, hvad dit barn kan gøre, når følelserne presser på.
En ting, du med garanti vil få ud af, at tale med dit barn er, at dit barn vil føle sig set og forstået. Dit barn ser, at det ikke er alene og forkert. Det er med til at opbygge dit barns selvværd.
Selvværdet er særligt vigtigt, når dit barn skal arbejde sig igennem udfordringerne med bogstaverne.
Dit barn ser, at det skal bruge mere energi end sine klassekammerater på bogstaverne. Dit barn har brug for at vide, at det er lige så meget værd som andre børn, selvom bogstaverne viser, at de andre børn er bedre til netop det.
For det andet har mange børn også stor gavn af at forstå, hvad læsevanskeligheder er. Det vil sige, at du også kan hjælpe dit barn med at forstå, hvad det det vil sige at have svært ved at lære at læse (og stave) – og ikke mindst, hvad det ikke betyder.
Selvom læsning er en vej til at klare sig godt i skolen, så er det ikke det samme som at man ikke kan blive bedre og opnå sine drømme. Og slet ikke det samme som at man ikke kan lære noget.
Dit barn, du og jeg, vi lærer sikkert ikke på samme måde. Dit barn lærer måske ved at lytte, hvor du lærer ved at se. Eller ved at røre ved ting eller ved at bevæge dig.
Læringsstile er individuelle. Det er ikke sikkert, at dit barn lærer allerbedst ved at læse, uanset om dit barn er god til at læse eller ej.
Så mine råd til dig tager – ikke overraskende udgangspunkt i, at du skal se udfordringerne fra dit barns synsvinkel.
1 – Tal med dit barn om følelserne ved at føle sig anderledes
Det første dit barn opdager er, at det er anderledes end kammeraterne henne i skolen. Det kan give dit barn en lang række negative følelser forbundet med at være uden for ‘det normale’.
Vi alle lever på anerkendelse og samhørighed med andre. Det gælder både dig, mig og dit barn.
Så start med at hjælpe dit barn med at tale om følelserne. Få dit barn til at se at det hverken er dum, forkert eller doven.
…
Ja, indrømmet. Det kan være møg svært. Hvor skal du lige starte?
Det kan være, at dit barn går i baglås, bliver mut eller noget helt tredje, når du spørger til, hvordan dit barn har det med skolen.
Det er derfor, at jeg har skrevet ‘Nikolaj og det slimede eksplosive bogstavmonster’ til dit barn med læsevanskeligheder i 1.-3. klasse.
Hvad så, hvis mit barn allerede er konstateret ordblind eller går i 4. klasse (eller et højere klassetrin)?
Så har også skrevet en bog til jer.
Nemlig, ‘Michael og Bogstavbjerget’ til dit barn i 4.-6. klasse.
Begge bøger giver en let måde at tale om udfordringerne på – hvis jeg selv skal sige det i al beskedenhed.
De er begge med en hovedperson, som har svært ved at jonglere med bogstaverne. Og er krydret med spørgsmål om historien, så dit barn nemt kan forholde sig til udfordringerne.
2 – Fortæl dit barn hvad det vil sige at have læsevanskeligheder
Dit barn er ikke dum.
Man kan altid øve sig for at blive bedre.
Ja, allerede dér, vil dit barn kunne se, at der er håb for at bogstaverne ikke skal bestemme over dit barn.
Og bogstaverne skal heller ikke bestemme, hvordan dit barn lærer bedst.
Det er derfor, at jeg har skrevet denne artikel om læringsstile, som du kan finde inspiration i, til at åbne dit barns øjne for sine egne muligheder.
3 – Tal med dit barns lærer og andre fagpersoner
Det er vigtigt, at selve vanskeligheden med at lære at læse håndteres af en dygtig fagperson.
Der er ikke én løsning til alle børn. Dit barn passer ikke ind i en bestemt undervisningskasse. (Appropos, læringsstile.)
Hvad der hjælper dit barn til at blive bedre til at læse (og stave) afhænger af, hvilken specifik udfordring dit barn har. Det kan dygtige fagpersoner vurdere.
Så tal først med dit barns lærer og læsevejleder på skolen. Hvis du søger hjælp derudover, så vær konstruktiv kritisk, når du møder ‘helbredelsesmuligheder’ på din vej.
Vil du vide mere om, hvad der kan hjælpe dit barn videre?
Få brugt hjælpemidlerne
Har du også tænkt, hvilke apps og hjælpemidler, der er de bedste? Så dit barn kunne få lavet lektierne uden bøvl…
Tag kampen op mod ordblindheden
‘Nikolaj og det slimede eksplosive bogstavmonster’ er en højtlæsningsbog til dig og dit barn i 1.-3. klasse, som har svært ved at knække bogstaverne.
Motivation for læsning
VIl du også gerne motivere dit barn til at læse mere? Men det er svært at finde den rigtige ‘gulerod’…
Forstå dit ordblinde barn
Det kan være svært at være forældre og hjælpe med lektierne uden at blive frustreret.
Glæde ved at lære nyt
Følelserne er den primære motor for læring. Vil du også ønske, at dit ordblinde barn blev gladere for at lærer nyt i skolen?
Mit barn er ordblind
“Hvad er ordblindhed og hvad betyder det for mit barn?” Her du også søgt svar på det?
Jesper Sehested
Ordblind, forfatter og foredragsholder
Kilder:
Elbro, Carsten (2007), ‘Læsevanskeligheder’
Samuelsson, Stefan, m.fl., (2012), ‘Dysleksi og andre vanskeligheder med skriftsproget’
Holmgaard, Aase (2009), ‘Tegn på læsevanskeligheder’
Hvem står bag Etlivsomordblind.dk
Jesper Sehested er ordblind. Igennem hele Jespers skoletid drillede bogstaverne, og i 9. klasse fik han 71 fejl i diktat ud af 92 mulige.
Bogstaverne gav Jesper en opfattelse af, at han var anderledes og ikke kunne det samme som sine klassekammerater. Det lå derfor ikke lige for, at Jesper en dag skulle blive både forfatter og foredragsholder.
Med åbenheden om sin ordblindhed og hårdt arbejde fik Jesper sig en uddannelse og driver i dag sin egen virksomhed Etlivsomordblind.dk samt har skrevet og udgivet en række bøger:
- Michael og Bogstavbjerget
- Sæt ord på ordblindheden – snak om tanker, følelser og læsning
- Nikolaj og det slimede eksplosive bogstavmonster
- Et liv som ordblind i folkeskolen – Forstå dit ordblinde barns tanker og følelser
- Det er bare 4 funktioner – det første og vigtigste alle lærere skal vide om ordblindhed og læse-skriveteknologi
Jesper har desuden holdt foredrag for over 25.000 ordblinde, forældre og lærere.
Foredraget om livet som ordblind: ‘Fra 71 fejl i diktat til uddannelse… og nu forfatter’ holder Jesper på skoler og biblioteker.
Særligt for lærerne holder Jesper foredraget ‘Hvem får LST op af tasken? – så de ordblinde elever viser, hvad de kan i alle fag’.
Desuden er bogen ‘Det er bare 4 funktioner – det første og vigtigste alle lærere skal vide om ordblindhed og læse-skriveteknologi’ skrevet til alle lærere, så de kan støtte deres ordblinde elever i alle fag.