Få oplæst tekster hurtigt og let


Som ordblind kan det være svært altid at vide, om du har skrevet det rigtige ord eller endelse. Her kan oplæsning spille en rigtig vigtig rolle. Det giver dig mulighed for selv at lave korrekturlæsning. Det kan give dig mere frihed, fordi du ikke altid behøver at spørge om hjælp, fordi du selv kan lytte til ordet og gætte dig lidt frem til en endelse.

Du kan også bruge et oplæsningsprogram til at få læst tekster op. Dermed kan du få oplæst digitale tekster, og på den måde kan du få oplæst tekster fra internettet, pdf’er og dokumenter. Har du læsevanskeligheder så læs afsnittet om bøger og viden. Der findes mange andre muligheder end gammeldags papirbøger.

De fleste oplæsningsprogrammer kan ændre på læsehastigheden og stemmer, men ikke alle. I nogle programmer er det muligt at tilkøbe stemmer. Det kan være en fordel, hvis du bliver træt eller irriteret på stemmen, der læser op.

Oplæsning er, hvor du få læst dine tekster op, også kaldet: tekst til tale. Det er det omvendte af tale til tekst, som du kan bruge, hvis du har svært ved at stave.

Som med mange andre hjælpemidler er det vigtigt at finde det, der passer til dig. Skal du bruge en oplæser på computeren eller som app?  Det kan også være en god idé at prøve at ændre lidt på indstillingerne, hvis du ikke synes, det virker 100 % for dig. Det kan være små ting, der skal til at forbedre det meget.

Et oplæsningsværktøj kan åbne en ny verden, hvor du bliver mere selvstændig, fordi du ikke altid behøves at spørge om hjælp og selv kan lytte og læse dine tekster.

Overvej disse spørgsmål, inden du køber:

  • Skal det virke samme med andre programmer? Ordforslag eller indscanning?
  • Hvor skal du bruge oplæser? Altid ved hånden, smartphone, foran en computer med eller uden internet, på en tablet?
  • Hvad skal du have læst op? Ord, sms’er og emails, lange tekster og rapporter?

Hjælpemidler til oplæsning

AppWriter

signal Hjælpemidlet virker på en PC Hjælpemidlet virker på MAC Hjælpemidlet virker på iOS Hjælpemidlet virker på Android Hjælpemidlet koster penge

AppWriter giver dig mulighed for at få oplæst dine tekster på alle deres platforme. Når der læses op, kan du følge med i teksten for at se ordene samtidig. Udover dansk, kan AppWriter læse op på mange forskellige sprog.

AppWriter kan også give ordforslag, scanne og OCR på nogle platforme.

Der findes to forskellige AppWriter til Apple, AppWriter Pocket til iPhone og AppWriter Dansk til iPad samt Android

Du kan prøve AppWriter Cloud til Google Docs og Google Chrome gratis i et måned her.

Har du et barn i folkeskolen, har I måske allerede adgang til AppWriter gennem en skoleaftale. Så undersøg det inden du køber.

AppWriter
Oplæsning på iPhone, iPad and Mac

Oplæsning på iPhone og iPad

Læs mere om Hjælpemidlet signal Hjælpemidlet virker på MAC Hjælpemidlet virker på iOS

Det er muligt på iPhone og iPad at få teksten læst højt på dansk. Du skal først slå det til i Indstillinger – > Generelt -> Tilgængelighed -> Tale.

Nu kan du markere teksten ved, at holde finger ned på det og vælge ‘Læs op’.

Det kan bruges alle steder, hvor du kan markere teksten: sms, email, internettet og Facebook m.fl. Du kan også vælge forbedret kvalitet, hvis du går ind under stemmer.

OPLÆSNING PÅ MAC OS

Hjælpemidlet virker på MAC Hjælpemidlet virker på iOS

Det er muligt på din Mac, at få teksten læst højt på dansk. Du skal først slå det til i systemindstillinger – > Diktering & tale -> Tekst og tale

Nu kan du markere teksten, du gerne vil have oplæst, brug tastaturgenvejen og teksten læses op. Det kan bruges alle steder, hvor du kan markere teksten.

Du kan få læst op på mange forskellige sprog: dansk, engelsk, tysk og fransk m.f.

Diktering & tale:Tekst til tale