Ordblind og 12 i mundtlig dansk

Jeg fandt ud af i slutningen af 1. HF at jeg var ordblind, og det er vidst efterhånden ret sent at finde ud af det. Jeg var 21 år på det tidspunkt (får mig selv til at lyde vildt gammel nu) og havde det sidste års tid godt haft en idé om at der måske kunne være noget. Men min dansk lære havde ikke rigtig nogen holdning til det, og jeg havde ikke bonget ud på nogle af de test som vi lavede i starten for at finde ud af hvad niveau man ligesom lå på.

Det skal lige siges at jeg ikke er slemt ordblind, og at jeg har brugt rigtig meget tid på at lære mig selv hvordan man staver forskellige ord, og at det hjælper mig meget at mine fingre kan mærke hvis jeg skriver nogle ord forkert på computeren (ja mine fingre staver bedere end jeg gør).

Folkeskolen var ikke sjov

Men da jeg gik i folkeskole syntes jeg bare det hele var frygteligt, jeg kunne ikke læse særlig hurtigt, og når der var diktat havde jeg altid vildt mange fejl, men jeg ved ikke om man havde en idé om at det bare var fordi at det hele var nyt og man lige skulle lære det.

I hvertfald blev jeg ikke testet for ordblindhed, jeg fik ekstra støtte i matematik fordi jeg syntes det var enormt svært, men ikke svære end at læse og skrive.

I 4. klasse skiftede jeg skole i takt med at min mor flyttede til en anden by, her havde de hverken hjælp til matematik eller noget andet, og jeg kan huske at der var én anden ordblind i min klasse, men om han fik hjælp husker jeg ikke, i hvertfald syntes mine lærer at jeg var doven og at jeg da aldrig ville blive til noget.

fejl og motivation

Men sandheden var jo at jeg syntes det var svært, og at motivationen var røget fordi at uanset hvor meget jeg gjorde ud af mine stile eller øve til diktat fik jeg altid en rettet udgave, med hvad der føltes som en million røde streger, tilbage og ærligt det tager sgu pusten fra en hver. Jeg mener hvis man stadig i 9. klasse skriver som en i 4. klasse og ikke rigtig får noget hjælp til det så gider man sgu ikke mere.

Jeg vil dog sige at jeg måske heller ikke var så åben omkring hvad der forgik i min skole overfor min familie, så de har måske ikke kunne hjælpe mig så meget som jeg enlig har haft behov for, for de vidste jo ikke at problemet var der.

Skoletræt

Under alle omstændigheder gennemførte jeg da 9. klasse og tog så et år på efterskole som ved gud ikke hjalp på nogen måde, jeg var blevet rigtig skole træt, og syntes stadig det hele var svært.

Dem i min klasse dengang var nogle rigtige stræbere og når man så sidder nede i bunden af lokaltet og i virkeligheden bare er der for at komme væk hjemmefra så halter skole delen nok bare endnu mere, men 10. klasse blev da også gennemført utroligt nok med et dårligere resultat end i 9. klasse, jeg troede ikke det var muligt, men det var det altså.

Jeg ved hvad jeg vil …

Jeg troede jeg havde fundet den vej jeg skulle i livet, så jeg begyndte på en erhversuddannelse lige efter jeg var færdig med efterskolen, her var læse og stavedelen lidt nemmere for det var ikke det de gik op i, tilgengæld druknede jeg i matematik delen fordi jeg havde hadet min matematik lære i skolen om faktisk var på 4. eller 5. klasses niveau.

Min læreplads var super hjælsom og de betalte for at jeg i et helt år kunne tage nogle timer en gang om ugen i den by jeg boede i så jeg faktisk kom op på 10. klasses matematik, dog af andre oversager blev jeg nød til at finde en anden retning, hvilket blev gymnasiet.

Startede på HTX, men …

Jeg startede først på HTX men blev smidt ud grundet for højt fravær og motivationen var der ikke, igen kom jeg til at læse og skrive delen var svær og det tog mig oceaner af tid at komme igennem lektierne.

Jeg gik et halvt år og slåsede med noget deprresion og prøvede så igen sommeren efter at starte på HTX igen, hurtigt fandt jeg ud af at aldersforskellen var for stor mellem mig og de andre elever, derfor blev jeg flyttet til HF hvilket var et match.

Det var stadig svært at læse tekserne og det at skrive var stadig en kamp, men man fik ikke på samme måde et donk oven i hovedet når noget ikke var rigtigt, derimod prøvede min lære at hjælpe mig ved at skrive det rigtige ord og snakke med mig om det.

Det var faktisk min engelsk lære der forslog spurgte mig om jeg ville have en ordblindetest, en veninde fra min klasse var kort inden blevet tilbudt det samme og den havde også vist at hun var ordblind, og hende og jeg slåsede med nogle af de samme ting, så jeg tænkte at det da ikke kunne skade og få taget testen.

Så da dagen kom og testen blev taget scorede jeg 69 og blev altså kategoriseret som ordblind. Det gik utroligt stærkt der efter jeg blev testet i Maj måned og allerede inden jeg gik på sommerferie, stod jeg med en IT-rygsæk og havde fået en bruger på NOTA.

2. år på HF blev gjort noget nemmere grundet de hjælpemidler der var til rådighed, og lektierne blev også noget nemmere at lave. Men det med ordklasser er stadig en by i Rusland og er spændt på om det nogensinde bliver andet. Jeg endte dog ud med et 12 tal i mundtlig dansk, så noget har jeg da kunne gøre rigtigt!

Skrevet af Cathrine