Mere tryg og mindre genert
Du læser 1. indlæg ud af 8 (det næste kommer på torsdag), som er skrevet af elever fra Læsecentret på Nordstjerneskolen i Gribskov. – God læsning
Da jeg gik i børnehave, havde jeg svært ved at udtale ord. Derfor gik jeg i noget, der hed Paraplyen, hvor en talepædagog hjalp mig med at udtale ord. Jeg blev hentet med en bus hver dag. Den kørte til Græsted.
Paraplyen er et sprogtilbud til børn, der har lidt svært ved fx sproget. Det kan være problemer med udtalen, stammen og så videre. Det var sjovt at gå der. Man blev hentet i en lille bus i børnehaven og kørt til Paraplyen.
Da jeg startede i skole, var det svært at følge med i dansk. I første klasse gik jeg til RR (Reading Recovery). Da jeg var færdig med RR, skulle jeg øve mig på at læse en bog og så skulle jeg læse den for vores skoleleder. Det var ikke sjovt og læreren blev sur, når jeg havde svært ved opgaverne. Jeg blev rigtigt ked at det og var ikke glad for at gå i skole. Jeg fik heldigvis en anden lærer.
Testen viste ordblindhed
Jeg gik i første klasse to gange og mine forældre fik mig testet for ordblindhed i Hellerup. Testen viste, at jeg er ordblind. Mine forældre talte med skolen om testen og om hvordan, de skulle hjælpe mig. Så fik jeg lidt hjælp en gang i mellem, men det hjalp ikke så meget. Jeg blev også testet af en pædagog.
Jeg gik på en anden skole i Gribskov kommune, til jeg gik i 4. klasse og så flyttede jeg skole – til Nordstjerneskolen. Da jeg flyttede skole, blev jeg sat i en klasse, hvor mine klassekammerater havde samme alder som mig. Jeg kom til at gå i 5. Q – og jeg kom også til at tilhøre Læsecenteret.
Min mor og far fandt ud, at jeg var ordblind, da jeg var 4 år gammel. Den måde min mor og far fandt ud det på var, at de kunne se, at jeg havde svært ved nogle ting. Min mor spurgte en af sine kollegaer. Han vidste alt muligt om hjernen, og han sagde, at han troede, at jeg er ordblind.
Jeg er blevet bedre!
Jeg synes, at jeg er blevet bedre til at læse og skrive, efter at jeg kom i Læsecentret. Men det kan være lidt svært at læse en bog i hovedet, fordi så ved jeg ikke altid om det, jeg læser er rigtigt.
Da jeg startede i Læsecentret, var det svært for mig at læse højt, og jeg var også lidt genert, og det var også lidt svært det med computeren, fordi på min gamle skole havde vi iPad. Så jeg var ikke så vant til at skrive på en computer. Så da jeg havde jeg gået der i et stykke tid, blev jeg mere tryg og mindre genert.
Jeg blev nemlig gode venner med en pige, som også er i Læsecenteret. Hun går i 8.klasse. I starten var vi også meget sammen i frikvartererne. Men nu er jeg mere sammen med mine klassekammerater fra min stamklasse. Det er også en stor hjælp at de andre i Læsecenteret også har svært ved at læse og skrive.
Nogle gange er jeg i Læsecentret, og nogle gange er jeg i stamklassen. Jeg har et skema, der viser blåt, når jeg skal være i Læsecentret. Det er mest dansk og lidt engelsk jeg har i Læsecenteret. Jeg synes, at det er fint at skifte mellem stamklassen og læsecenteret, fordi jeg i stamklassen har mange venner at være sammen med og i Læsecenteret er der dejlig fred og ro.
Skrevet af JM – Elev på Læsecentret på Nordstjerneskolen – Gribskov
Du kan også læse OM historie – Jeg havde ingen selvtillid [2|8]
Du kan også læse SB historie – Min lærer sagde, jeg bare var doven [3|8]
Du kan også læse JP historie – Socialt kan det være svært! [4|8]
Du kan også læse LC historie – Jeg kan sidde og bevæge mine ben [5|8]
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!