Jeg har grædt over at være ordblind

Mit navn er V og jeg er ordblind. Jeg synes, vi skal starte ved min gamle børnehave og så min gamle skole og til sidst den skole, jeg går på nu.

I børnehaven havde jeg svært ved at sige ord (det er på grund at jeg havde meget øre-betændelse). Kan ikke huske så meget fra børnehaven, men jeg kan huske at jeg gik til en slags ordskole, hvis man kan sige det, og jeg fik at vide af min mor, at jeg også blevet overvåget af en af de voksne, fordi de synes, jeg ikke var normal. Men hvem er normal?

Da jeg gik i 1.A, kunne jeg stadig ikke skrive mit eget navn. Jeg kunne ikke læse, jeg kunne ikke se, hvad der stod på tavlen. Jeg kunne ingenting (og jeg mener ingenting, når det gjaldt dansk). Nå, men jeg sagde til min mor, at jeg ikke kunne se på tavlen, men hun troede bare, at det var min ordblindhed, så der skete ikke så meget det år.

Jeg slap for idræt

I 2.A, fik jeg noget mere hjælp til dansk. Jeg kunne nogenlunde skrive mit eget navn. Jeg tror, at det var hver fredag, at mig og min mor om morgenen skulle til et eller andet sprog-ting. Det synes ikke rigtig, at jeg lærte noget af. Det eneste, jeg synes, der var godt, var at jeg slap for idræt.

Da der var gået nogle måneder, stoppede vi med det. Da det var overstået, så gik jeg til noget andet dansk, hvor der kom en som hed U, som hentede mig i nogle timer, og så havde jeg lidt dansk med hende, (jeg kunne stadig ikke se, hvad der stod på tavlen!!!).

I starten af 3.A, havde jeg nogle gange U, men da der var gået nogle måneder, så stoppede jeg med det. Og så skete der ikke så meget der, bortset fra at det blev sværere og sværere at læse, skrive og se på tavlen.

Da det var cirka slutningen af 3.A (det var også der, hvor vi var i gang med at flytte fra lejligheden til sommerhuset), begyndte jeg at blive ked af det, fordi jeg var ordblind.

At gå i to nye klasser

I slutningen af 3.A, skulle jeg flytte igen, men det var lidt længere væk, for jeg skulle flytte til Helsinge, hvor jeg fik at vide, at jeg skulle gå i to klasser (en stamklasse og Læsecentret).

4.P, nye klasser, nye mennesker, nye lærere. Det kan være lidt skræmmende at starte på en ny skole, især når man også er ordblind, fordi hvad vil klassekammeraterne sige, når du fortæller dem at du er ordblind?

Sådan tænkte jeg, da jeg startede på Nordstjerneskolen – men det gik i sidste ende. Jeg har gode venner, der vil hjælpe mig, når jeg har det svært : ) Men det ændrede ikke på, at jeg havde det svært med dansk og engelsk. Med tiden gik det bedre og bedre, men det betyder ikke, at jeg har ikke grædt, for det har jeg gjort mange gange, men det gik : )

I 5.P, skete der ikke så meget, udover at jeg blev mere og mere god til dansk og lidt bedre til engelsk.

I 6.P, skete der heller ikke så meget, kun at jeg blev dygtigere til at læse og skrive dansk og blev bedre til at snakke engelsk.

Du må ikke give op, selvom der er tårer!

Jeg kan ikke sige, hvor meget jeg har grædt over at være ordblind, men jeg kan sige, at det er meget – og at jeg ved, at jeg ikke er den eneste, der har det svært. Fx er min mor også ordblind, og hun har ca. gået på 12 skoler og jeg ved, at hun også har haft det svært med dansk og engelsk. Og jeg ved, at hun også har grædt over at være ordblind, men hun gav ikke op, så hvorfor skulle jeg give op?

Min mor har hjulpet mig med min ordblindhed, og jeg ved, at hun har grædt for mig, fordi hun vidste, at jeg havde det svært, og det ved jeg, at hun ha, fordi jeg kan huske på et tidspunkt (på min gamle skole), at vi skulle have skole–hjemsamtale, hvor det endte med, at hun græd og jeg græd, men vi gav ikke op.

At være ordblind er ikke sjovt, og det vil det aldrig være, men du kan blive bedre til at klare dig, så længe at du ikke giver op!!!!!!

Skrevet af VL – Elev på Læsecentret på Nordstjerneskolen – Gribskov

Du kan også læse JM historie – Mere tryg og mindre genert [1|8] 

Du kan også læse OM historie – Jeg havde ingen selvtillid [2|8] 

Du kan også læse SB historie – Min lærer sagde, jeg bare var doven [3|8] 

Du kan også læse JP historie – Socialt kan det være svært! [4|8] 

Du kan også læse LC historie – Jeg kan sidde og bevæge mine ben [5|8]