Ordforslag giver dig hjælp til at stave ord
Når du starter på et ord, kommer der forslag, som du kan vælge. I nogle af programmerne kan du ændre på forslagene, så de bliver tilpasset dit behov (fagordbøger) og niveau (længden af ord). Derved kommer der ikke for lange eller korte ord, som du ikke skal bruge. Andre skriveprogrammer lærer din skrivemåde og de ord, du bruger, så den kan forudse dit næste ord.
Ordforslag er et vigtigt værktøj for ordblinde. Det kan lette skriveprocessen, og gør det muligt for dig at udtrykke dig bedre på skrift. Derfor er det et hjælpemiddel, du burde overveje. Det er vigtigt at undersøge, hvilken et der passer bedst til dig. Det er ikke altid det dyreste, der passer dine behov bedst.
Selvom du har mindre stavevanskeligheder, kan du også få gavn af ordforslag. Et skriveprogram kan give dig mulighed for nye og længere ord, som åbner en ny verden. Du bliver mere selvstændig, fordi du ikke altid behøver at spørge om hjælp.
Overvej disse spørgsmål, inden du køber:
- Hvilke ord har jeg problemer med? Alle ord, lange ord eller fagord?
- Hvor meget skal du bruge det? Til alle ord, nogle ord, bestemte fagord eller bagefter til at indsætte længere og nye ord ind?
- På hvilken enheder skal jeg bruge det? Computer, smartphone, tablet eller alle?
Hjælpemidler til Ordforslag
APPWRITER
AppWriter giver dig mulighed for at have ordforslag på alle dine platforme. Det er let at dele sine tekster igennem Dropbox, så man kan skifte enhed let. AppWriter giver dig mulighed for at have en unik brugerprofil, så dine tilføjede ord i ordbogen altid følger dig. Ordforslagene er kontekstbaserede for at give bedst muligt forslag.
AppWriter kan også læse op og scanne og OCR på nogle platformer.
Der findes to forskellige AppWriter til Apple, AppWriter Pocket til iPhone og AppWriter Dansk til iPad samt en til Android
Du kan prøve AppWriter Cloud til Google Docs og Google Chrome gratis i et måned her.
Har du et barn i folkeskolen, har I måske allerede adgang til AppWriter gennem en skoleaftale. Så undersøg det inden du køber.