Kan man være ordblind, hvis man er intelligent?

For at undgå at blive opfattet på den måde, besluttede jeg mig for at gå på HTX (teknisk gymnasium). Jeg vidste at jeg var nød til at søge en svær udfordring, for det var kun igennem de svære udfordringer at jeg blev presset til at udvikle mig.

I denne periode boede jeg ved min far, som gav mig roen til studier. Jeg var på dette tidspunkt klar over at jeg ikke kunne lærer helt ligesom andre, og var nød til at lærer på min egen måde. Jeg måtte med andre ord opfinde mit eget system.

Mens jeg gik på HTX, fik jeg endnu engang lov at blive testet for at være ordblind, og fik for første gang et bevis for det. Jeg blev fortalt at min intelligens var det som gjorde jeg ikke fremstod tydeligt som en normal ordblind. Dertil vil jeg nævne at intelligens er mange forskellige ting, for jeg score ikke højt i det matematiske, men åbenbart stærk på andre områder. Så jeg havde “fejlen” der gjorde jeg var ordblind, men havde så meget andet der gjorde jeg kunne kompensere for det, og derved anses som “normal” af den almindelige test for ordblinde. Derfor krævede det nogen med større viden omkring ordblindhed, til at se og anerkende mit problem.

Ordblinde lærer ikke at stave på samme måde som andre

Det er vigtigt at forstå at ordblinde ikke er “blinde” for ord, men har en svaghed i hjernen der gør at vi ikke lærer det på samme måde. Jeg har fået det forklaret fra både psykologer og andet igennem mange år, og har prøvet at blive klog på hvordan jeg egentlig var anderledes end andre.

Ordblinde lærer ikke at stave på samme måde som andre, for vi hører ikke ordet eller ser det som en helhed på samme måde som andre. Værdien og betydningen af ordet eller bogstavet bliver derfor ikke opfattet, men blot registeret som en sort klat på papiret. Jeg kan bedst forklare det ved at fortælle hvordan jeg selv staver.

Jeg lærte at jeg ikke kunne hører bogstaverne i ordenen på den måde vi normalt udtaler dem, derfor lærte jeg mig selv en anden udtryks form for alle ord jeg havde svært ved at stave. Alle ord huskede jeg både for hvordan man sagde dem i tale-form, samt hvordan de lød bogstav for bogstav, med hårdt tryk for hver udtalelse.

Det vil du nok sige mange mennesker gør, men for mig virkede det at sige bogstaverne højt med den lyd jeg mente de gav, og ikke den måde de bør læses højt på. De ord jeg ikke kunne bruge den teknik på, så som “psykologi” (fordi hvem besluttet lige der skulle et stumt p ind?!), måtte jeg huske, hvilket betød jeg trænede ordet mange gange på huske kort og andet, for til sidst at kunne huske ordet.

Mange ord kan jeg huske hvordan de skal se ud, men ikke nødvendigvis stave det. At bede mig stave noget højt kan være svært, men at skrive det på computer er langt mere overkommeligt da jeg er mere rutineret i dette, og hurtigt kan få visualiseret ordet.

Samtidig har jeg svært ved at skimme tekst igennem, fordi jeg gerne skal se det hele ord for ord. Hvis jeg skal skimme, skal jeg have et ord jeg ved jeg vil finde, og derefter kan jeg nemmere finde det i teksten, fordi jeg ved hvordan den visuelt vil præsentere sig, mellem de mange andre bogstaver.

Nyt sprog, samme system

Da jeg ville tage min overbygning på min uddannelse, for at få en bachelor, valgte jeg at gå i en international klasse. Jeg ville gerne kunne fungere internationalt, og mit tale-engelsk var fint, men mit skrevende… ja, der var det endnu engang utrolig tydeligt hvor ordblind jeg var.

Jeg tog udfordringen op med den indstilling, at hvis bare jeg gennemførte var jeg stolt af mig selv. Engelsk var nemlig en udfordring, fordi hele mit mentale system for hvordan jeg håndterede det danske, ikke virkede på det engelske. Der var nye regler, lyde, og ingen af ordene var en del af min hukommelse.

Nogle små eksempler, så kunne jeg ikke stave “enough”, “management”, og “business”, og da 2 af de ord indgår i min titel idag, var det ret kritisk. Men jeg opdagede at mit system for at stave også kunne bruges på det engelske sprog, jeg måtte bare endnu engang øve ordenen. Mit system for både at have lyden for hvordan det udtales, og hvordan det lyder når det skal skrives, brugte jeg også på det engelske.

Derfor husker jeg alle engelske ord hvordan de siges, og så hvordan jeg vil sige dem bogstav for bogstav, dog med en dansk lyd til det. Business bliver derfor til “Bus i ness” med en jysk udtalelse af hver form. Samtidig bliver et ord som management til “man ag e ment”, igen med en jysk udtryksform. Dog har jeg intet system for enough, fordi jeg ingen logik kunne finde i det, og derfor har måtte acceptere jeg blot måtte huske det. I lang tid blev “enough” stavet “iknof”, hvilket Word ikke havde nogen hjælp til.

Derfor har jeg længe sagt, at når jeg kan et sprog, så kan jeg det på to forskellige måder. Jeg har et sprog for hvordan man siger det, og derefter hvordan sproget lyder skrevet. Min måde at løse det på, er ved altid at kaste mig ud i de uoverkommelige udfordringer, og tvinge mig selv til at træne og øve ordene.

Læs første [1/3] del af Nannas indlæg her – Professionel og ordblind

Læs tredje [3/3] del af Nannas indlæg her – Stædig, men bestemt ikke dum og doven!