Find det du kan li
En ting som jeg har fundet ud af som ordblind, men gælder nok for alt, er at alt er svært, hvis man ikke interesserer sig for det. Hvis man i stedet finder noget der har ens interesse kan man sætte sig ned i flere timer og arbejde. Det er det jeg gør lige nu, det er ikke tit jeg sætter mig foran min computer og nu har jeg skrevet 4.526 ord. Selvom dette er fordi jeg kan se en mening med det, er det også stavetræning. Jeg vil gerne dele mine erfaringer, fordi hvis det bare kan hjælpe en person, så er det værd alt den tid jeg har brugt på det, og ligegyldig hvad, så har jeg lært noget af det.
Da jeg var lille kunne mine forældre ikke få mig til at åbne en bog, men de fandt en anden vej. Der var ikke mange bøger om videnskab, rummet eller teknologi, men så var der Illustreret videnskab i stedet. Her var der mange billeder og figurer som jeg kunne kigge på og forsøge at læse lidt af, derfor brugte jeg meget tid på at kigge i Illustreret videnskab. Dette var en måde at få mig interesseret i noget hvor der var tekst, så jeg kunne forsøge at læse på en smart måde. I dag kigger jeg stadigvæk i Illustreret videnskab som vi nu har holdt i omkring 23 år, men i dag læser jeg i stedet artiklerne.
I dag er mulighederne for at finde en masse information omkring et emne rigtig gode, internettet, blade, bøger og tv, mulighederne er mange. Derfor er min opfordring at finde ud af hvad der interessere en, og brug det til at få læst mere eller måske skrive noget om det. Måske en blog, indlæg, kommentar, dagbog, der er mange måder at få skrevet noget på.
Hvis du har et barn der er ordblind, kunne det måske være en ide, at snakke med skolen og lad dit barn skrive en opgave om noget andet end de andre, måske rumraketter eller heste i stedet for et digt. Det kan godt være barnet gå glip af noget, men at skrive om noget der måske er spændende kan få lysten frem i enhver, og det kan være bedst på lang sigt.
Jeg håber dette kan åbne op for nye ideer til at få arbejdet med sin ordblindhed, hvis du har prøvet dette eller har en mening om det, så skriv dem gerne herunder.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!