Hvad vil det sige at være ordblind, for mig?

Jeg har ikke altid vist, at jeg var ordblind. Jeg husker det tydeligt: lektierne drillede, højtlæsning var ikke lige sagen, diktat – Nej tak. Jeg forstod bare aldrig rigtigt hvorfor, at jeg var så anderledes end alle de andre i klassen. Jeg gik i det samme tøj, gik til den samme sport, hørte det samme musik, men alligevel var der bare en stor forskel på mig og mine klassekammerater.

Det har ikke altid været let ikke at vide, hvor problemet lå, især ikke når jeg blev taget ud af klassen for at skulle have speciel undervisning. Jeg følte mig konstant fortvivlet. Jeg gik med spørgsmålet om, hvorfor lige præcis jeg ikke skulle kunne være lige som alle andre. Hvorfor skulle det lige være mig, der ikke ønskede at læse højt af læsebogen dengang i 3 klasse. Jeg forstod intet dengang, jeg følte mig bare mærkelig.

I DAG, der giver det hele jo mening – Jeg er ordblind. Men det har da ikke altid været nemt, dengang der ikke var en forklaring på mit problem. Det var først i gymnasiet, at jeg fik en forståelse for, at jeg ikke var dum, bare anderledes.

Ordblind = Ikke dum og doven

Ordblinde er ikke dummere eller doven end alle andre!

Efter jeg i gymnasiet blev erklæret ordblind, har jeg lært at kæmpe for mine mål. Jeg indså, at jeg ikke var dum, men at jeg blot skulle kæmpe mere end mine medstuderende for at nå mit ønskede resultat.

Da jeg blev erklæret ordblind, kom mange af mine venner og fortalte mig, at de var kede af det på mine vegne. Der var mange, som var triste på mine vegne. Jeg kunne bare ikke på nogen måde forstå hvorfor. Da jeg fik at vide, at jeg var ordblind, var det mig en sejr – Jeg fik bevist, at der var en grund til, at jeg altid har været lidt anderledes end de andre

Da jeg blev erklæret ordblind, begyndte min uddannelsesvejleder at introducere mig for de forskellige teknikker, som findes (oplæsning, tale til tekst og ordforslag). Det var først, da jeg forlod gymnasiet, at jeg så småt havde fået et overblik over disse teknikker, som kunne hjælpe mig og havde lært at beherske de teknikker. Det vil sige, at det er en lang proces at indse, man er ordblind, og at man ikke fra den dag man opdager det, kan drage nytte af denne information.

-Stephanie

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *