Ide?

I sidste uge, mødtes undervisningsministeren og 40 eksperter på ordblindeområdet, for at finde på nye ideer til hvordan ordblinde får samme muligheder som ikke-ordblinde. Men er det, det rigtige sted at spørge om det? Hvor er de personer der til hverdag lever med de udfordringer og fordomme der findes? Vi vil gerne give en stemme til dig!

Skriv på computer

Skriv dine forslag herunder, så sender vi dem samlet til undervisningsministeren

Hvilken ideer og inputs ville du være kommet med, hvis undervisningsministeren sad foran dig? Skriv dine forslag herunder, så samler vi dem og sørger for de blive sendt (desværre er det ikke ensbetydende med at hun også lytter!)

41 replies
  1. Karina
    Karina siger:

    At alle lærere i grundskolen ved hvad ordblindhed er og hvordan man underviser ordblinde elever.
    At man sikrer en tidlig indsats i grundskolen.
    At alle lærestuderende lærer Hvad ordblindhed Er.

    Svar
  2. Dorthe O. Hansen
    Dorthe O. Hansen siger:

    Jeg ville samle de super dygtige ordblindefordragsholder der tager rundt i Danmark og nogle unge ordblinde. Altså mennesker der har og prøver udfordringerne på egen krop dagligt og hele livet.
    Derefter vil jeg planlægge foredrag for de lærer der har fagene, matematik, musik , hjemmekundskab,fysik,biologi,historie,kristendom og alle de andre fag. Dem der ikke lærer eleverne at læse og skrive. Samle disse lærer og lade eksperterne, de ordblinde i alle aldre, fortælle hvor udfordringerne er og hvilken hjælp/støtte de har behov for. For min erfaring og mening er at der her mangler viden om at de også er en del af opgaverne. Et størresammenspil imellem fagene, fælles kamp, med at skanne opgaver ind M.m. Vil give eleverne mulighed for at blomstre i disse fag.
    Tak for at du lytter og kæmper for andre ordblinde Jesper

    Svar
  3. Mette Fomsgaard
    Mette Fomsgaard siger:

    At elever fra indskolingen til og med 6. – 7. Klassetrin skal tilbydes en iPad som deres it-rygsæk. Med den vil de hurtigt kunne tage billeder af tekster til oplæsning, kunne få skrivestøtte eller bruge tale til tekst. Min erfaring er at pc, scanner + scannerpen ikke bliver brugt af de yngste elever, da det er for langsomt og omstændigt for dem at starte op og at de derfor tilllærer sig nogle “dårlige” overlevelses strategier som det bliver svært for dem at aflærer igen på et senere tidspunkt.

    Svar
  4. Dorthe O. Hansen
    Dorthe O. Hansen siger:

    Jeg glemte lige. Bruge faget hjemmekundskab mere. Her er der mulighed for at bruge regning, læsning og sundhed. Ved at bruge det bevist for eleverne også en indsigt i hvad og hvor de bruger fagene.
    Sløjt ligger der også en masse matematik i.
    Lad de ordblinde blomstre, brug de fag som de ofte elsker, og læg de andre fag ind i dem. Glæde skaber glæde og læring.
    Tanker fra en mor til 3 alle ordblinde og skønne ????

    Svar
  5. Pia Kristensen
    Pia Kristensen siger:

    Har lige et ønske til elever på de stører uddannelser, at de kan få et økonomisk tilskud til su, da de har/kan have svært ved at passe lektier og have job samtidig.

    Svar
  6. Margrethe Hjerrild
    Margrethe Hjerrild siger:

    Mit forslag er at alle ordblinde skal have mulighed for at få en IT-rygsæk. Jeg er vejleder for en gruppe ordblinde på Pædagoguddannelsen. Vi har også et merit-hold som ikke er fuldtidsstuderende. Jeg har oplevet at de ikke kunne få bevilliget en IT-rygsæk fordi deres studie ikke er på fuldtid. De har det lige så svært som de studerende, der er på fuldtid, og det er derfor ikke rimeligt at de ikke kan få samme hjælpemidler. Vi vil gerne have at alle skal have en uddannelse, så må det også være rimeligt at alle få de hjælpemidler de har behov for. Jeg har et stort ønske om at ministeren vil kigge på dette!

    Og tak for en fantastisk side – Og en vigtig indsats:)

    Svar
  7. Signe Pallesen
    Signe Pallesen siger:

    Alle børn skal testes for at være ordblind når de starter i folkeskolen og der skal være mulighed for at få den støtte det enkelte barn har brug for.

    Køb jer nogle bedre IT rygsække dem i har nu er virkelig dårlig kvalitet

    Svar
  8. Pia Brämer Jepsen
    Pia Brämer Jepsen siger:

    Hej
    Jeg tror vores børn vil have stor fordel, hvis det økonomiske i forbindelse med at være ordblind elev f.eks. støtte i skoletimer, it-redskaber og andre økonomiske følger, bliver flyttet fra Skolelederens bord. Eller at det bliver en adskilt økonomi der følger barnet.

    Svar
  9. Mette Albjerg
    Mette Albjerg siger:

    Jeg er ordblind og læser til lærer på UCSJ. Mit forslag skulle helt klart være at alle lærere, uanset linjefag, skulle have undervisning i hvad ordblindhed vil, hvad det betyder og hvilken indflydelse det har på børn/unges liv..Måske som en del af LG-fagene, hvor der alligevel lægges meget stor vægt på inklusion.
    Jeg er uddannet matematiklærer og her fik vi stort set ingen undervisning i betydningen af talblindhed. Jeg ved ikke hvor meget dansklærere lærer omkring ordblindhed, men hvis det er i samme mængde, som talblindhed i matematik…så er danske skoleelever med ordblindhed virkelig i problemer.
    Et andet forslag kunne være at lade ordblindetesten være obligatorisk for alle elever inden de når 4-5. klassetrin. Jeg fik først min diagnose som 21 og det var gjort det vanskeligt for mig at få hjælp, bede om hjælp og i det hele taget acceptere mit handicap…

    Svar
  10. Charlotte
    Charlotte siger:

    Bedre muligheder for/ og gratis adgang til Ordblinde efterskoleophold, hvis egen skole ikke magter opgaven med den ordblinde elev. Staten skal betale dette, da kommunerne fravælger pga økonomi. Ordblinde tabes ude på folkeskolerne, da der ikke er specialklasser og ressourcer mange steder. Det giver en skævvridning, så ikke alle børn har lige muligheder. Det er falliterklæring i dagens Danmark.

    Svar
  11. Lotte Nielsen
    Lotte Nielsen siger:

    Jeg tænker at det skal være en integreret del af lærer seminarerne og diverse pædagogisk seminar – hvis de får en grundlæggende holdning til at ordblinde er lige så stor en ressource som børn der har nemmere ved at læse – så tror jeg at de ordblinde bevarer deres selvværd og styrker deres læring.

    Samtidig kunne det være godt at lære alle elever at bruge CD-ORD fra 0.kl. på den måde føler ingen sig anderledes – dem der hurtigt lærer bogstaver, lyde og ord – benytter sig efterhånden af blyant og papir – dem der har sværere ved det – fortsætter med hjælperedskabet som en integreret del af undervisningen.

    Skolerne kunne have en ansat/Job prøvning som kunne scanne bøger/kopi materiale ind – så det ligger klar, samt lærerne som i forvejen er presset på tid, kan nemt hjælpe eleverne med at hente tingene, der så kan læses op.

    Svar
  12. Lotte Nielsen
    Lotte Nielsen siger:

    Kommunerne kunne have superbrugerteams/flyverkorps – der med jævne mellemrum, kunne tage ud på skolerne og undervise lærere og elever i den nyeste teknologi, samt lave opdateringer på deres hjælpemidler.

    Svar
  13. Lotte Nielsen
    Lotte Nielsen siger:

    Cafemøder for ordblinde elever og deres forældre – hvor de unge mødes og udveksler erfaringer og ideer.
    Det er vigtigt at de unge lytter og lære af hinandens erfaringer, fremfor det altid er voksne der banker dem oveni hovedet.
    Jeg tror at min søn på 15, vil lytte mere til en ung på hans egen alder, fremfor mig ;-)

    Svar
  14. Lotte Nielsen
    Lotte Nielsen siger:

    Superbruger elever fra de ældre klasser, der hjælper elever fra de yngre klasser. Det giver god cirkel – de ældre elever kan lære fra sig, får øget selvværd fordi der er noget de er gode til, og de yngre elever høster erfaringer fra de ældre elever.
    Mange ordblinde elever har ikke tysk, så de kunne evt. bruge disse timer på at hjælpe i de andre klasser.

    Svar
  15. Lotte Nielsen
    Lotte Nielsen siger:

    Boost af uge 41 – focus på samfundets holdning til ordblinde – foredrag, hvordan er det at være ordblind, læsehunde, videns deling omkring IT-hjælpemidler, succeshistorier, ordblindeefterskoler.

    Svar
  16. Elsebeth Foldbjerg
    Elsebeth Foldbjerg siger:

    Det burde være at lovkrav, at folkeskolerne følger de retningslinier, der er udstukket fra Undervisningsministeriet, så ordblinde børn får den rette undervisning, lige så snart ordblindheden er konstateret, hvilket jo nu skal ske senest i 3. kl., så forældrene ikke både skal kæmpe med at hjælpe den ordblinde derhjemme og samtidig kæmpe med skolen for at få den rette undervisning.
    Samtidig skal IT-rygsækken være opdateret med det materiale, der undervises i. Det hjælper ikke, at man udleverer en IT-rygsæk, når det relevante materiale ikke er på den.

    Svar
  17. Hanne Engberg
    Hanne Engberg siger:

    1. Ordblindhed og talblindhed skal være en obligatorisk del af lærer- og pædagog uddannelsen. De skal vide hvilke tegn de skal være opmærksomme på og hvordan skal de understøtte disse handicaps.

    2. Det økonomiske ansvar for ordblinde og talblinde skal flyttes fra skolelederen. Det skal ligges på kommunalt niveau. Kommuner med mange ord- og talblinde skal kunne få ekstra statsstøtte. Så økonomi og ressourcer ikke bliver en begrænsning.

    3. Ord- og talblinde skal kunne optages på uddannelser selv om de ikke lever op til karakterkravet i dansk og matematik. Deres optages skal ske via samtale med uddannelses stedet. Staten skal betale for de ekstra ressourcer som uddannelsesstedet har brug for.

    4. Test af og udredning af ordblindhed og talblindhed skal være obligatorisk når personen viser tegn på et af disse handicaps. Såfremt at skolen nægter at teste for ord- /talblindhed, og forældre selv privat bekoster testningen, skal forældrene være beretter til fundering af omkostning så fremt testen viser at barnet er ord-/talblind.

    5. Børn som er ord-/talblindhed skal gives adgang til hjælpemidler inden for 3 måneder fra handicappet er konstateret.

    6. Virksomheder skal vide mere om hvilke hjælpemidler der findes og hvor de kan få rådgivning, så de kan ansætte ord-/ talblinde.

    Svar
  18. Katrine Petersen
    Katrine Petersen siger:

    1. At lærer og pædagoger undervises i hvad ordblindhed og talblindhed er. Bliver en elev i klassen konstateret ordblind så sendes det team som er på klassen på kursus, således at de for de nødvendige kompetencer til at kunne støtte eleven fagligt og socialt.

    2. Klassens elever modtager et oplæg eller en kursus dag hvor ord/tal blindheden forklares så den elev der er ramt af dette ikke hele tiden skal forklarer problemstillingen.

    3. Det økonomiske ansvar flyttes fra skolelederen til et sted højre i systemet.

    4. Elever med handikappet kan meget hurtigt få it-rygsæk og undervises korrekt i brugen af IT- rygsækken.

    5. Der oprettes kommunale samtale grupper, for elever der er ramt af problemstilling, således at deres sociale trivsel tages alvorligt.

    7. Ordblinde efterskoler bliver tilgængeligt økonomisk for alle familier.

    8. Det bliver muligt at så extra SU klip, med diagnosen i hånden. Således at man kan bruge extra tid på udannelsen og i perioder med eksembelvis læsetunge moduler køre et modul af gangen når man er i gang med at vidreuddanne sig

    9. At ordblinde diagnosen er nok for at kunne tildeles SPS-støtte. Altså at dette ikke kræver dobbelt diagnoser.

    Svar
  19. Inger Aarestrup
    Inger Aarestrup siger:

    Det vil være værdifuldt at introducere alle børn fra skolestart til de hjælpemidler, der findes som apwriter, cdord etc, så det bliver en naturlig ting at bruge disse hjælpemidler, som selvfølgelig bør installeres på samtlige af skolernes PC´er og Ipads. På den måde bliver børn, der har fortsat brug for disse hjælpemidler ikke udstillet, og de øvrige børn vil langsom slippe hjælpemidlerne, når de ikke har behov for dem.

    Svar
  20. Jesper Martin Hansen
    Jesper Martin Hansen siger:

    Jeg ville ønske at der var knapt så meget uvidenhed og inkompetence, blandt skoleledere og undervisere i special-centrene, og i PPR.
    Oven i købet har jeg mødt en del fagpersoner, med den særdeles uheldige kombination af inkompetence , samtidig med at de har været overbevist om deres egen faglighed og at deres evner, var store.

    I slutningen 3. klasse fik min ældste søn, endelig tre timer fast i specialcenteret, det var bare jævnligt aflyst, fordi specialcenterets undervisere, blev benyttet som vikarer, for den almindelig undervisning, om det var en generel politik i København, eller det kun var på Strandvejsskolen den genistreg fandt sted, ved jeg ikke.

    Jeg fik min ældste søn udredt for sine læse-skrivevanskeligheder i 4. klasse, det viste sig at han var ordblind, hvorfor jeg, og ordblindeforeningen anmodede skolelederen, om at forøge støttetimerne markant.

    Skolens reaktion: 1.. skolen havde vidst siden 3. klasse, at min søn var ordblind, 2.. min søn havde gjort store fremskridt og derfor ikke havde behov for yderligere støtte, der i 4. klasse, 3.. For så, fra 7. klasse at henvise, ham til en special-skole med Massive læse- skrivevanskeligheder.

    Min søn blev også sendt til BUC, for udredning, fordi han havde tiltagende svært ved at koncentrere sig, i skolen. Hverken PPR eller skolen, formåede at formidle deres mistanke til BUC om at han var ordblind, hvorfor, hans vanskeligheder i skolen, udelukkende blev tillagt, opmærksomhedsmæssige problematikker. Ja lige indtil jeg sendte Region H , den udredning jeg selv havde betalt for, og vupti, så fik han en officiel diagnose for Dysleksi.

    Så jeg er vældigt træt af, de tilfældigheder der er med til at afgøre, hvilken og hvor meget støtte elever kan få.

    Jeg har ligeledes oplevet med begge mine sønner, at på trods af at de er blevet DVO-screenet i 3. klasse, at hverken deres dansklærer, i 3. og 4. klasse, er blevet informeret om at de var ordblinde.

    Min ældste søns lærer fra specialcenteret, omtalte aldrig min søn som ordblind, det stod heller ikke i de notater hun skrev, til gengæld, var hun meget ivrig, for at udstille sin viden ADHD, det var så ikke så spændende, for min ældste er en, rolig gut med ADD.

    Det virker som om, at alle med læse- skrivevanskeligheder, ryger ned i samme kasse.

    Fra skolernes side, vil / tør man ikke, anerkende elever som ordblinde, for så forpligter det ressourcemæssigt.

    Det er meget muligt at det er svært at teste for Dysleksi, men det er altså meget sent, hvis man først i 3. klasse tester for det.

    Studier fra KU, forsøger at koble, visse sproglige vanskeligheder med Dysleksi, så måske undervisningsministeriet skulle forsøge at finde ud af at, “screene”, børn, der går til talepædagog i børnehave og børnehaveklasse, så man kan begynde at støtte, ordblinde børn langt tidligere, i folkeskolen.

    Svar
  21. Lene Aamand
    Lene Aamand siger:

    At man kan indscanne opgaver bøger og skrive i dem på pc.
    Undervisning til folkeskolelære så de kan give den rette undervisning til ordblinde børn, tænker også ift motivation.
    Bedre sikring hjælpe værktøjer it rygsæk, VAKS kursus, hjælp / støtte til barnet / den unge.
    apps til ordblinde børn / unge

    Svar
  22. Jacob A. Sjøgaard
    Jacob A. Sjøgaard siger:

    Som ordblind oplever jeg min hverdag som mangelfuld på tid, jeg kan ikke varetage arbejde vedsiden af studiet, jeg har dårlig tid til at være social. Min tid er meget værdifuld i forhold til at gennemføre studiet, jeg er nødtil at bruge al min tid på studiet. Men økonomiske frustration falder også meget i dagligdagen, forskellige kreditorer skal have deres penge, og jeg kan umuligt tjene en skilling vedsiden af studiet. Jeg har et psykisk funktion nedsættelse (handicap), men det betyder dårligt nok noget hjælp i det økonomiske. Jeg har et brandene ønske om at få økonomisk tilskud, jeg er udmærket bekendt med handicap tillæg, jeg ved også at den er svær at få på baggrund af dette handicap. Men jeg mener at der mangler en mere effektiv vurdering, og mere anerkende tilgang også til disse typer af handicap.

    Svar
  23. Karsten slot
    Karsten slot siger:

    Jeg ville ønske at der havde været lige så meget fokus på ordblinde da jeg gik i skole som der er i dag . Hvis der havde været noget der hed it rygsække , så var der ikke så mange der havde haft problemer i dag .

    Jeg er arbejdsmiljø repræsentant på mit arbejde. Jeg ville ønske at der var mere fokus på ordblindhed .Så firmaet kunne undersøge hvad der var af muligheder for af hjælpemidler så var der mange der kunne få en nemmere hverdag.

    Svar
  24. Nicolai F J
    Nicolai F J siger:

    Nu går jeg på en videregående uddannelse, og her er der 2 der får bevilliget hæve/sænke borde som er en personlig støtte, dem må de tage med videre i deres liv, så kunne godt savne, at denne It rygsæk måske blev mere personlig, og at man må tage den med videre i sit liv og på arbejdspladsen.

    Kan godt savne at man gjorde noget mere ud af de studie bøger der bliver indscannet, da jeg flere gange har fundet fejl.

    Derudover kan jeg godt se at mine medstuderende der også er ordblind kan have svært med at følge med teknisk med tingene, og det tager da også lidt mere tid end de andre hvis man skal læse en masse.

    Det kunne måske også være en fordel i at man kunne få nogen støtte timer med ens lære og ikke kun SPS vejleder. Der måske kan hjælpe med at forklare tingene på flere måder.

    Der ud over kunne det være fedt hvis man kunne få en TALE TIL TEKST mulighed på computeren, eller en tegneplade som man kan skrive ens notater ind o. l.

    Måske at man selv havde en mulighed for at komme med forslag til hvad der skulle være i denne It-rygsæk, i stedet for man kun kan vælge, men også at man havde mulighed for selv at komme med input til hvad der kunne gavne mig.

    Svar
  25. John Christensen
    John Christensen siger:

    New Times New Ideas

    The visual image of all the letters of our Latin Alphabet, is one of the most important today, and for that matter ‘always been, but here was were the first error a cured, when we forgot to apply the SMALL letters. The time when we went from the old heavy iron model with round keys, to the first plastic molded Commodore 64 model. This is where we forgot’ to take the small letters onto our computer new large square keys, which suddenly becomes much more room key. Here is the visual impression of the standard keyboard, which is confusing for beginners. All keys have the same colors, and many of the keys children rarely need.

    ( Commodore 64 Keyboard 1982) Winner of European Language Label 2011
    (Alphabet keyboard Idéer 2005)
    Here
    The Alphabet keyboard make a big difference. The area of letters are colored, so it’s easy to scan and distinguish from the other keys. Red for vowels and blue for consonants. The individual letters are given in both large and small shape. Delete, Enter and Return keys have got Danish and English text, while the new text has come directional arrows on the keys.

    Svar
  26. Rasmus Madsen
    Rasmus Madsen siger:

    Der højst gik en uge fra man fik bevilget It-rygsæk til man har den.
    Alle skolebøger var tilgængelige når man starter.
    Oplæsningsprogrammer kan læse: matematik, fysik og kemi symboler samt den gammeldags måde at stave dansk på.

    Svar
  27. Jesper Martin Hansen
    Jesper Martin Hansen siger:

    Test for Dysleksi, skal være obligatorisk i samtlige kommuner, for de børn der af den ene eller anden årsag, modtager ekstra-undervisning, eller har været i kløerne på PPR.

    Lov krav, om at individuelle-undervisningsplaner, skal udfærdiges, kommuner skal kunne “straffes”, hvis ikke, de laves.

    Standardiserede procedurer i samtlige kommuner, for bevilling af IT-rygsæk, automatisk tilmelding til Nota.
    Standardiserede vejledning / instrukser, til installation og brug af hjælpeværktøjer, i hjemmene etc. etc.

    Katrine Petersen:
    3. Det økonomiske ansvar flyttes fra skolelederen til et sted højre i systemet.

    Hanne Engberg:
    2. Det økonomiske ansvar for ordblinde og talblinde skal flyttes fra skolelederen. Det skal ligges på kommunalt niveau. Kommuner med mange ord- og talblinde skal kunne få ekstra statsstøtte. Så økonomi og ressourcer ikke bliver en begrænsning.

    Svar
  28. Charlotte Jensen
    Charlotte Jensen siger:

    Som underviser på et VUC møder jeg mange unge ordblinde, der ville have gavn af ordblindeundervisning, inden de starter på 9. eller 10. klasse. Desværre er det for de fleste ikke en reel mulighed, da ordblindeundervisning ikke er SU-berettiget. Vi ville gerne kunne tilbyde ordblinde kursister et skema med fag fra AVU og OBU, så de sikkert og målrettet kan komme i hus med deres uddannelse. Da ordblindeundervisning ikke berettiger til SU, kan vi kun tilbyde ordblindeundervisning ud over kursisternes almindelige skema og det er langt de færreste, der har overskud til så mange timer på skolebænken.
    Ved at gøre ordblindeundervisning SU-berettiget i kombination med fag på AVU, vil vi kunne hjælpe mange ordblinde unge til succesfuldt at gennemføre en ungdomsuddannelse.

    Svar
  29. Ina
    Ina siger:

    Jeg synes, det er fint, at der er blevet lavet en ensartet dokumentation for, hvornår man er ordblind. Det ville være optimalt, hvis ressourcerne til, hvad “man” efterfølgende gør også var ens, det vil jeg gerne opfordrer undervisningsministeren til at sørge for. Det er jo ikke ligegyldigt, om man bor i et område, hvor der er mange ordblinde elever eller i en kommune, der vælger at spare, så efterfølgende undervisning ikke er en mulighed.
    Venlig hilsen Ina

    Svar
  30. Vibla
    Vibla siger:

    Jeg arbejder som vejleder for voksne der er psykisk sårbar, hvor jeg møder en del mennesker med ordblinde problematikker. Ofte har de tidligere i forbindelse med uddannelse fået hjælpemidler. Dem har de ikke mere. Ofte gør det at de mister muligheden for at læse og fortsat øve læsningen.
    Der ud over er jeg mor til en pige på 11 år der er ordblind, hun oplever et minimum af hjælp, på trods af en ihærdig klasselærer. Men en fælles stor indsats for vores folkeskoler, tror jeg på vil gøre, at vi ikke mister en del allerede her. Det er jo dem jeg møder i mit job og de kan ofte fortælle om en svær skolegang og en mangel på hjælp.

    Svar
  31. Susanne Nefer Sanddahl Nielsen
    Susanne Nefer Sanddahl Nielsen siger:

    Som læsevejleder, testlærer og spec.pæd.IT-vejleder ser jeg følgende indsatsområder:

    1. At ALLE lærere og pædagoger undervises i hvad ordblindhed og talblindhed er på seminariet – OG ude på skolerne bør der ligeledes gives kurser eksterne eller interne via læsevejlederen. Bliver en elev i klassen konstateret ordblind/talblind, så sendes det team som er på klassen på kursus, således at de får de nødvendige kompetencer til at kunne støtte eleven fagligt og socialt. AL undervisningsmateriale til udleveres i digital form af lærerne, så eleven er ligestillet med de øvrige elever – og dermed føler sig inkluderet.

    2. Der skal laves en handleplan for eleven – medaktører: Klassens lærere, evt. ledelsesrepræsentant, læsevejleder, forældre og eleven. Handleplanen evalueres årligt.

    3. De ordblindeItalblinde bør meget hurtigt få hjælpemidler ( PC, med skrivestøtteprogram og alle oplæsningsstemmer, en IPAD 6g/IPhone til hurtig indtaling, søgning og scanning af tekster, alternativt en håndholdt helsidesscanner, headset og kursus med løbende opfølgning, af læsevejlederen, I korrekt i brug af IT- rygsækken. Eleven indmeldes i NOTA.
    Bedst ville være, at ALLE elever skriver sig ind i læsningen v.h.a. pc og CD-ord – (Trageton, MV-Nordic.dk), så ville implementeringen af hjælpemidlerne allerede være sket i klassen.

    4. Klassens elever modtager et oplæg eller en kursus dag hvor ord/tal blindheden forklares så den elev der er ramt af dette ikke skal forklare problemstillingen.

    5. Det økonomiske ansvar flyttes fra skolelederen til et sted højere i systemet.

    6. Der oprettes kommunale og interne samtalegrupper, for elever der er ramt af problemstilling, således at deres sociale trivsel tages alvorligt.

    7. Ordblindeefterskoler bliver økonomisk tilgængelige for alle familier.

    8. At ordblinde diagnosen er nok for at kunne tildeles SPS-støtte. Altså at dette ikke kræver dobbelt diagnoser, med mulighed for at få extra SU klip, med diagnosen i hånden. Således at man kan bruge extra tid på udannelsen, og i perioder med eksempelvis læsetunge moduler køre et modul ad gangen, når man er i gang med at vidreuddanne sig.

    9. At der OBLIGATORISK sættes ind med VAKS, Taltræning, Fonologik, Alkalaer og/eller læseløftkurser til de ramte elever, som varetages af KVALIFICEREDE lærere – altså læsevejleder eller lærere med specialpæd. viden.

    10. At man følger op på støtten i ungdomsuddannelserne, videregående uddannelser og på arbejdsmarkedet.

    Svar
  32. Naddo
    Naddo siger:

    Jeg ønsker at når man bliver færdig fra ordblindeskole at man får lov til at beholde disse hjælpemidler som man har lært at bruge i skolen. Så er der også en stor mulighed for at lære mere og læse på arbejdspladsen. Tak for muligheden for at deltage.

    Svar
  33. Charli Frøhlich
    Charli Frøhlich siger:

    For at tale ud fra min erfaring. Skolerne skal gøre mere for de børn der har problemer meget før. De skal prøve at lave undervisningen lidt sjovere. Med noget undervisning udenfor, så dem der har ordblinde vanskeligheder kan bruge deres krop. Mange af os der er ordblinde vi lærer meget mere ved at bruge vores krop, for så bliver det meget sjovere. Der er ikke noget værre end, at man skal sidde ned i en klasse en hel dag. Det kan jeg godt huske fra dengang jeg gik i skole. Der tændte jeg mange gange af. Jeg tænkte tit “hvorfor skal jeg tage af sted i dag? Vi skal jo kun sidde i klasse hele dagen og læse og skrive”. Der får jeg jo ikke noget hjælp, så min mening er at de skal hjælpe de børn på en sjov måde. Lærerne skal fange børnene i en tidlig alder, så børnene ikke mister lysten til at gå i skole.

    Svar
  34. Anita børling
    Anita børling siger:

    Anita børling

    Jeg har fået meget hjælp på Rødekro skole. Der fik jeg meget hjælp til dansk .

    Det var en stor hjælp for mig, fordi jeg ikke kunne læse i en bog .

    Så de tog mig ud af min klasse og gav mig specialundervisning .

    Jeg fik lydbøger.

    Men nogen timer var jeg med min klasse. Det var klassetimer og historietimer så jeg stadig væk kunne være sammen med klassekammeraterne på skolen. Man skal ikke være bange for at tage børnene ud af skolen og give dem ekstra undervisning.

    Men nu kan man få meget hjælp til Ordblinde i dag.

    Svar
  35. Karen
    Karen siger:

    Sidste år blev jeg som 46 årige testet ordblind.
    Jeg har nu i et år modtaget ordblindeundervisning i dansk og engelsk, på Roskilde VUC.
    Ved denne undervisning er jeg blevet opmærksom på, hvor vigtig det er at kunne lyde på alfabetets
    bogstaver.
    I min ordblinde-engelskeundervisning er jeg blevet præsenteret for programmet ”HELP”.
    Der læres den engelske tekst bl.a. på lyden.
    Koblingen mellem lyd og bogstav er så vigtig, en rigtig stor hjælp og støtte til mig som ordblind.
    I skolen havde jeg oplevelsen af at sproget Engelsk kunne jeg næsten ikke lære.
    Nu går det super let.
    Forskellen er bare, at jeg nu også kan bruge bogstavers lyd sammen med bogstaverne.
    Jeg er super glad for min ordblindeundervisning.
    P.S Jeg har opdaget mange voksne kan ikke bogstavernes lyde, hvis man f.eks. siger giv mig lyden på ”R”

    Svar
  36. jette lund
    jette lund siger:

    når man har et job.
    gøre opmærksom på hvordan man kan få hjælp. Til de skreven ting som rapporter
    Hvilken muligheder der er for at få undervisning. Så man kan komme vidre
    ret til at få fri til at gå til undervisning. Da meget undervisning forgår når er på arbejde. Det starter somregl kl 17

    Svar
  37. Hanne juellund
    Hanne juellund siger:

    Jeg ville gerne ønske at forældre fik undervisning i programmer som fx app writer så vi har mulighed for at hjælpe vores barn og så kunne jeg ønske mig en ordblinde a-z som man fik udleveret når ens barn blev testet ordblind med alle nyttige informationer så man ikke selv skal ud og lede efter viden og finde ud af hvad ens barn har krav på osv.

    Svar
  38. Iben juncker
    Iben juncker siger:

    Bed ministeren gå ind på ordblindeforeningen.dk, under “viden om” . Bed hende læse især den artikel der er skrevet af Karina Elsin Thøgersen, ordblindelære på VUC. den omhandler rigtigt meget af det vi allesammen gerne vil have blev en realitet… Undervisning og forståelse om ordblindhed til de danske folkeskole lærer, og skoleledelser.

    Synlighed til et usynligt handicap, via kurser og foredrag til både skoleledelse, lærer og alle elever.

    Vi vil have lovgivning og ikke kun vejledning til folkeskolerne. Alt, alt for mange skoler sniger sig uden om det, der kun er vejledning og handler ud fra deres forgodtbefindende… “Det skulle jo nødigt koste noget at have ordblinde elever”. “De kan jo bare tage sig sammen, og hvis de nu har været “så heldige og priviligeret” at de ovenikøbet har fået en IT rygsæk, så behøver de jo ikke mere hjælp”.
    Vi vil have rettigheder der er synlige og let tilgængeligt. Vi vil haver ret til at kræve et ordenligt undervisningstilbud til vores ordblinde børn, så de kan lære og undervises på lige fod med alle andre. Vi vil ikke mere føle os som en byrde der er til besvær, fordi vi kræver “lidt ekstra og lidt anderledes undervisning”. Vi vil have en lov der klart fortæller at man gerne må bruge alle de hjælpemidler der skal til for at kunne tage en afgangseksamen og opnå et resultat der er tilsvarende ens kompetencer.
    Vi vil have synlighed til et usynligt handicap, via fordrag for alle folkeskole elever.
    Skoleledelser og lærer via fordrag, kurser, undervisnings forløb på seminarierne.
    Og så vil vi have et sted hvor vi kan søge hjælp, når og hvis det undervisningstilbud der gives til vores børn ikke fungerer godt nok. Det kan ikke være meningen at det er os forældre der gang på gang selv må tage ansvaret for undervisningen på vores skuldre. En opgave som kun de færreste af os kan løfte.

    Alle folkeskoler skal have et “ordblinde”punkt på forældreintra. Under det punkt skal der ligge en handleplan, for hvordan og hvad skolen kan tilbyde ordblinde elever. Under dette punkt skal der også forefindes div oplysninge på kontakt personer, der kunne tænkes at være til gavn og støtte for både forældre og elever, oplysninger om efterskoler og andre relevante oplysninger der er til glæde og gavn for ordblinde og forældre.

    Svar
  39. Malene Ditte Hansen
    Malene Ditte Hansen siger:

    Det ser ud til at det meget, de samme emner og temaer der søges.
    1. information omkring ordblindhed/ dysleksi til både børn, forældre, undervisere og andre pårørende.

    2. Love der gør det obligatorisk at ordblinde får hjælp og bliver testet så tidligt som muligt.

    3. Økonomisk støtte, både den der findes og yderligere mulighed for hjælp.

    Jeg mener især netværk, råd og vejledning og mulighed for at blive hørt og gøre ordblindhed synligt og forståeligt, som Jesper gør med denne side og ved oplæg. Der mange internativer, men der må være bedre måder at komme igennem til folketinget og til hinanden via. medier og oplæg samt netværk.
    Måske man kunne slå sig sammen om at optimere alt det der findes nu og arbejde videre på det. Men det kræver sider som denne, hvor ordblinde personers meninger og erfaringer bliver hørt.

    Er selv ved at tage en kandidat uddannelse på Syddansk Universitet. Vil gerne dele mine erfaringer med andre, men det svært når man ikke ved hvordan. Ordblinde kæmper for at følge med i vores læse og skrive samfund, men det tager alt ens tid. Ville ønske jeg kunne gøre som Jesper og leve af at hjælpe andre og skabe mere viden omkring ordblindhed.

    Handicappede i Danmark er en overset og forsømt gruppe og svær at mobiliserer, da alle prøver at hænge i med fingre spidserne i vores økonomi samfund. Hvis man ikke er en synlig resurse, så man ikke noget værd og det forkert. Den slags holdnings skift bør også komme fra politikkerne. Så mit bedste råd til undervisningsministeren og alle andre politikkere er at de lytter til rådene her inde, der også siger at jo, hurtigere man får hjælp og dette vedligholdes desbedre. Det behøves ikke koste alverden og man får resurse stærke borgere med en høj livskvalitet, der også vil kunne ses på arbejdes markedet.

    Mvh.

    Malene Ditte Hansen

    Svar
  40. AOF Center Sydjylland - OBU-daghold
    AOF Center Sydjylland - OBU-daghold siger:

    Den 15-3-2016

    I Danmark udtaler vi ikke ordene som de staves. Skriftsproget kunne være mere lydret.
    Det er vigtig at sætte flere ressourcer ind -allerede i folkeskolen.
    Mere læreruddannelse så lærerne kan støtte de ordblinde børn og deres brug af hjælpemidler.
    Tidligere observation, bedre test og udredning af ordblinde børn.
    Samarbejde mellem forældre, lærere og elev er vigtig, så de får lavet en handlingsplan, der sætter fokus på den enkelte elevs behov. Oplysning til skolebestyrelsen om målrettet arbejde med ordblinde børn.
    Det samme burde gælde på erhvervsskolerne og på ungdomsuddannelserne.

    På arbejdspladsen
    Som ordblind er vi vant til at spørge om hjælp hos vores kollegaer. Er det her rigtig forstået? Stavet? Skrevet?
    Men det ville være rart med hjælpemidler på arbejdspladsen; iPad, intoWords, Cd-ord, Dictus m.m. Alt efter arbejdsplads og behov. Og hjælpemidlerne skal holdes opdateret. Enhver arbejdsplads burde have mulighed for at kontakte en konsulent, der kunne råde og vejlede arbejdspladsen og de ordblinde medarbejdere. Der kunne være mere oplysning om ordblindhed på den enkelte arbejdsplads.
    Der skal være handleplaner og målrettet indsats på alle arbejdspladser og offentlige institutioner. Evt. foldere ud om ordblindhed på offentlige steder, hvor der oplyses om, hvor man kan få hjælp.

    Med venlig hilsen
    OBU-dagholdet ved AOF, Esbjerg

    Svar
  41. Jarl Olasen
    Jarl Olasen siger:

    Jeg er 44 år og jeg synes det er utrolig , at folkeskolen ikke er kommet videre efter 20 år, da jeg gik i folkeskolen, gik jeg i en speciel klasse, hvor vi var 6 elever, men jeg kan se at man undervise på samme måde nu , som den gang . Hvorfor er man ikke komme videre.
    Jeg synes at man kigger på en forkert måde i undervisning. Hvorfor skal jeg lære at læse og skrive når man kan bruge en iPad , jeg vil hellere lære at forstå det jeg læser , end at lære at læse. Jeg vil hellere lære at hvordan jeg skal skrive , og ikke hvordan jeg skal skrive.
    Jeg ved at det er vigtig at lære at læse og skrive og regne , men man må ikke glemme de andre ting man også I folkeskolen, min dansklærer var en matematik lærer i en almindelig klasse , hvis hun ikke have forståelse for at jeg også havde andre færdig som jeg skulle have lært. Fik Jeg ikke de 8 og 10 karakterer i folkeskolens afgangseksamen, Hvis Jeg ikke havde fået undervisning i den almindelig klasse, i stedet for min specialklasse.
    Med venlig hilsen, den som aldrig fik tage en uddannelse, fordi jeg ikke fik lært de andre ting, så jeg også kunne klare mig, når jeg skulle tage en uddanne.
    PS. Jeg har et arbejde hvor jeg tjener ca. 400.000 kr om året. Men hvis nu.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *