Ordblindhed er en træls ting at have, det ved jeg, da jeg selv er ordblind.

Skolen er træls, når man ikke kan følge med i timerne, man bliver tosset, og så kan det hele også bare være lige meget. Så gider man ikke at lære det ting, man skal i skolen.

Jeg fik først hjælp med min ordblindhed, da jeg kom på en ny skole i 4. klasse. De så hurtigt, at jeg ikke kunne følge med. Så fandt de på at laveOrdblind dreng og pige får undervisning en lille klasse, hvor vi var to, der havde dansk, og senere på året fik vi også matematik. Vi havde hver anden dansk- og matematiktime og de andre timer sammen med klassen.

Jeg skulle have matematik i klassen nogle gange, og der sad jeg så med min matematikbog fra 4. klasse, mens de andre havde en bog fra 6. klasse. Jeg var bange for, at de ville grine, men nej, de sagde ikke noget om det, og det var godt.

Jeg havde mange timer i den lille klasse, og når de andre havde engelsk havde jeg dansk. Derfor kan jeg ikke så meget engelsk den dag i dag. Min far mente også, at dansk var vigtigere at lære.

Jeg er stadig ordblind, men det hjalp mig meget, det som de dengang gjorde for mig.

I dag sidder jeg på VUC og har dansk. Jeg har godt nok en ordblindecomputer (oplæsning, tale til tekst og ordforslag), som jeg kan bruge, men jeg kan ikke lide at bruge den i skolen, da der er så mange programmer på den, og den snakker og larmer og siger alle ting højt.

Jeg var heldig ikke at blive drillet i skolen. Jeg kender mange, der blev drillet i skolen, og det var hårdt for dem, men jeg tror, at folk er blevet bedre til at tage imod folk, der er ordblinde.

Ordblindhed er noget, man kan arve fra sin far eller mor. Jeg har arvet det fra min far. Min bror er også ordblind, men han har ikke fået så meget hjælp som mig.

Jeg ved, at jeg bare skal kæmpe videre.

1 svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *