Definitioner på ordblindehed

Fra forskerne side, er der enighed om hvad ordblindhed er. Grunden til at der så er forskellige definitioner, er fordi der ikke er enighed om hvor store ens udfordringer skal være, før det bliver kaldt ordblindhed / dysleksi.

Sagt på en anden måde, vi ved hvad ordblindhed er, hvor “ordblind” skal man være før man er rigtig ordblind, det er der ikke enighed om.

Herunder kan du læse 3 forskellige definitioner på hvad ordblindhed / dysleksi er.

Dysleksi hvis du kan stave det, har du det ikke.

Tre definitioner på ordblindehed

Professor dr., phil. Carsten Elbros, der er læseforsker på Københavns Universitet

Ordblindhed, dysleksi, markante vanskeligheder ved at lære at læse og skrive, som beror på langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde. Ordblinde har særlig svært ved ord, som de ikke har set før. Læse- og stavefejlene er ofte i modstrid med almindelige forbindelser mellem bogstav og lyd, fx kulde læst som kunne, og dig skrevet din.

7 % af voksne danskere sig selv som ordblinde; ca. 3 % havde alvorlige problemer med at læse dagligdags tekster. Ordblindhed skyldes hverken dårlig begavelse, synsvanskeligheder eller problemer med at kende forskel på venstre og højre. Derimod har ordblinde vanskeligt ved at opdele sammenhængende tale i de sproglyde (fonemer), som danner grundlaget for skriften.

Ordblindhed optræder da også hyppigt sammen med andre sprogvanskeligheder (dysfasi). Hos svært ordblinde er der fundet relativt mindre omfang af sprogfelterne i den venstre hjernehalvdel, især på oversiden af tindingelappen. Disposition for ordblindhed er arvelig. Det gælder for både de karakteristiske vanskeligheder ved læsning og skrivning og for usikkerheden i forbindelse med isolering af sproglyde i sammenhængende tale.

Gennem intensiv læseundervisning kan ordblinde tilegne sig læsefærdighed, og især tidlig systematisk læse- og sprogundervisning har vist sig effektiv.

Reid Lyon er forskningspsykolog og leder af Child Development og Behavior Branch ved National Institute of Child Health and Human Development

Dysleksi er én af flere forskellige former for indlæringsvanskeligheder. Det er en specifik sproglig vanskelighed af medfødt oprindelse. Dysleksi er kendetegnet ved vanskeligheder med ordafkodning; disse skyldes sædvanligvis problemer med fonologisk forarbejdning.

Disse vanskeligheder med ordafkodning er ofte uventede set i forhold til personens alder og andre kognitive – og indlæringsmæssige færdigheder. Vanskelighederne er ikke et resultat af generelle udviklingsmæssige eller sansemæssige skader.

Dysleksi kommer til udtryk i varierende grader af vanskeligheder på forskellige sproglige områder. Ofte omfatter det i tillæg til omfattende vanskeligheder med læsning også store vanskeligheder med at tilegne sig færdigheder i stavning og skrivning.

Dansk Videnscenter for ordblindhed

Ordblindhed eller dysleksi er vanskeligheder med at (lære at) læse og skrive som følge af langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde. Ofte – men ikke altid – finder man andre i familien med læsevanskeligheder, en forælder, en bror eller bedsteforældre, som på trods af god begavelse har haft vanskeligt ved at lære at læse og skrive.

Ordblind men hvornår?

Ser vi på de 3 definitioner, er der enighed om hvorfor ordblinde har svært ved at læse og skrive. Ordblinde har udfordringer  med langsom og upræcis afkodning af bogstaver til sproglyde. Derved ved vi også at ordblindhed ikke betyder man er dum eller doven!

Definitionerne giver ikke et klart billede af hvornår der er tale om ordblindhed. Det er også et problem der ses ved ordblindetesten, som giver et resultat; ordblind, usikker fonologisk afkodning eller ikke ordblind.

Et point kan gøre dig til en usikker læser (usikker fonologisk afkodning (gul)), derved må du ikke bruge ordforslag (hjælpemidler) til retskrivningsprøven.

Et svar fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, skriver de “Der kan gives tilladelse til, at eleven [i kategorien gul] anvender ordforslagsprogrammer, dog ikke ved prøven i retskrivning. Eleven bør have et indgående kendskab til og erfaring i brug af programmets funktionalitet gennem anvendelse i den daglige undervisning. Det er kun ordblinde elever i kategorien rød, der må benytte ordforslagsprogrammer til retskrivningsprøven i dansk. – Dvs. at skolelederen har mulighed for at give usikre fonologiske afkodere lov til at bruge programer (undtagen til retskrivningsprøven) til prøverne under forudsætning af, at de har benyttet det til daglig i undervisningen.”