David og Goliat – Kunsten at kæmpe mod giganter
Dette er navnet på en bog skrevet af Malcolm Gladwell, der tidligere har skrevet andre international bestseller Blink, Afvigerne, Det magiske vendepunkt og Hvad hunden så.
Malcolm Gladwell’s bøger og artikler beskæftiger sig ofte med uventede konsekvenser af forskning inden for samfundsvidenskab og gør meget brug af akademisk kilder, især inden for områder af sociologi, psykologi og socialpsykologi.
Denne arbejdsgang ligger også til grund for hans nye bog David og Goliat. Bogen er delt i to dele, den første omhandler fordele ved ulemper (og ulemper ved fordele), mens anden del omhandler teorien om ønskeværdige vanskeligheder. Det er i denne anden del af man finder afsnittet omkring ordblindhed.
Afsnittet fortæller mange forskellige spændende ting og historier, som ikke alt kan være i, et indlæg. Derfor har jeg valgt at lave dette til en serie, som du kan læse her.
Hvis du er mere til at lytte og se en person fortælle, så holder jeg foredrag for elever og lærere. mit elevforedrag ‘Fra 71 fejl i diktat til uddannelse … og nu forfatter‘ er hørt af over 9.500 ude på skoler og biblioteker i Danmark. Jeg holder også oplæg for lærere om livet som ordblind og hjælpemidler ‘Hvem får LST op af tasken? – så de ordblinde elever viser hvad de kan i alle fag‘.
Alle citater med * er fra Malcolm Gladwell – David og Goliat – Kunsten at kæmpe mod giganter, forlag – Lindhardt og Ringhof
Er ordblindhed måske en ønskeværdige vanskelighed, læs mere i Malcolm Gladwell bog ‘David og Goliat’
Er et foster ordblind
Hvad er det der gør at man er ordblind? Her skal man helt tilbage til graviditeten
“Når et foster vokser i livmoderen, skal neuroner bevæge sig til de rigtige steder i hjernen og indtage deres pladser som brikker på et skakbræt. Men af en eller anden grund kommer nogle af de kommende dyslektikeres neuroner på afveje.”*
Hvilken på sigt kan give ordblinde en neurone kø i hjernen, som kan skabe læsevanskeligheder.
Dette kan man se hvis man foretager en hjernescanning af en ordblind mens han læser, fordi nogle af de dele af hjernen der normalt ville blive brugt, ikke gør.
“Dyslektikere bruger meget mere af deres højre hjernehalvdel under læsning ned normale læsere. Den højre hjernehalvdel er den hjernehalvdel, der arbejder med helheder. Det er så at sige den forkerte hjernehalvdel at bruge til en eksakt og stramt defineret opgave som det at læse.“*
De små forskelle
Der findes simple test for at se om børn har tendens til ordblindhed,
“Men ordblindhed er et meget mere komplekst problem, der har at gøre med den måde, mennesker hører og bearbejder lyd på.”*.
Dette er meget små ting der gør forskellen, forskellen mellem ba og da er fire hundrededele af et sekund.
Dette kan skabe problemer i ens forståelse af lyd og ord,
“»Hvis du ikke har nogle forståelse af sprogets lyde – hvis du fjerner et bogstav, hvis du fjerner en lyd, og du ikke ved, hvad du skal gøre, så er det virkelig svært at overføre lydene til de skriftlige sidestykker« forklarede Nadine Gaab, forsker i dysleksi ved Harvard University“*.
Det kender jeg alt for godt selv!
Med disse problemer kan det tage længere tid at læse.
“Hvilken svækker din evne til at læse flydende, hvilket igen svækker din evne til at forstå det, du læser, fordi du er så langsom, at du, når du er nået frem til sætningens afslutning, har glemt, hvordan den begyndte.”*
fortsætter Nadine. De følgevirkninger dette kan have, er store, fordi det påvirker alle ens fag i skolen, og meget i resten af livet.
Nadine fortæller at man normalt kan få stillet diagnosen ordblindhed, omkring 8-9 alderen, hvilken er tidligt i forhold til mange af de historie jeg har hørt!
“»Og vi kan se, at det på det tidspunkt allerede har en masse alvorlige psykiske konsekvenser, for på det tidspunkt har du kæmpet med det i tre år. Måske var du den seje dreng på legepladsen, da du var fire år. Så kom du i 0. klasse, og alle dine jævnaldrende begynder pludselige at læse, og du kan ikke finde ud af det. Så du bliver frustreret.
Nogle af dine klassekammerater tro måske, at du er dum. Dine forældre tror måske, at du er doven. Du har problemer med dit selvværd, og det påvirker dit humør. Ordblinde børn har større risiko end andre børn for at blive ungdomskriminelle. De slår fra sig, fordi de har svært ved tingene. I vores samfund er det bare så vigtigt at kunne læse.«”*.
Malcolm Gladwell slutter denne indledning af med
“Ingen forældre ønsker for deres barn, at det er ordblindt. Men det burde du måske?“*.
Hvilken dejlige appetizer for resten af bogen.
Det skal ikke være let!
En ønskværdige vanskeligheder, som kan forklares ved at gøre det sværer, kan også gøre det lettere. Hvis du synes dette lyder underligt, så læs videre og du bliver meget klogere på det.
- Hvis et bordtennisbat og en bold koster 110 kr. og battet koster 100 kr. mere end bolden. Hvor meget koster bolden så?
- Hvis det tager 5 maskiner 5 minutter at fremstille 5 produkter, hvor lang tid tager det så 100 maskiner af fremstille 100 produkter?
Disse to spørgsmål (plus et til) er blevet stillet til, studerende rundt om i USA fra top universiteter (MIT) til normale universiteter (University of Toledo). Forskellen på gennemsnittet for rigtige svar var stor, MIT havde de 2,18 rigtige svar, mens University of Toledo var det 0,57*.
Men hvad sker der så hvis man laver testen lidt svære? Hvordan gør man så det, jo ved at lave “…testspørgsmålene med en skrifttype, der var virkelige svær at læse – en lysegrå Myriad Pro i kursiv i skriftstørrelse 10“*. Man gav først den normale test til en gruppe Princeton studerende, et top universitet i USA. De fik 1,9 rigtige svar i gennemsnit, derefter fik en gruppe den svært læsbare test, hvilken gav et gennemsnit af rigtige svar på 2,45, altså bedre end MIT!
Som ordblind, er det at læse og skrive ikke let. Dette kan vise sig at være en fordel, måske?
Lidt sved på panden kan være en ønskværdige vanskelighed
Uddrag fra Michael og Bogstavbjerget
Lidt sved på panden
“Dette er ret bemærkelsesværdigt, ikke sandt? Normalt tror vi, at vi er bedre til at løse problemer, når de præsenteres på en klar og enkel måde for os. Men her var det modsatte tilfældet.“*Selvom dette lyder dejligt, gælder det ikke for alle ting, selvfølgelig.
“Hendes kamp [en pige der kom ind på sit første valg af universitet, et top universitet, men havde svært ved at følge med] førte ikke til, at hun blev mere interesseret i naturvidenskab. Det skræmte hende væk.
Med der er tider og steder, hvor det at skulle kæmpe for noget har den modsatte effekt- hvor det, der kan virke som en forhindring, der kan ødelægge en underdogs chancer, rent faktisk har samme effekt som Alter og Oppenheimers lysegrå, kursiverede tekst i Myriad Pro.“*.
Kan man så sige at ordblindhed kan være en ønskværdig vanskelighed?
“Det er – på baggrund af hvor mange mennesker der hele livet kæmper med lidelsen svært at tro, at dette skulle være tilfældet, hvis det ikke var for en bemærkelsesværdige kendsgerning, at et usædvanligt højt antal succesfulde iværksætter er ordblinde.“*.
Men kan dette være på grund, at samfundet der “fortæller” ordblinde, at de nok ikke skal forvente det store?
Meget kommer an på hvordan man se verden, også i dette tilfælde,
“Der er to mulige måder at forstå dette fænomen på. Den ene er, at denne usædvanlige gruppe af mennesker lykkes på trods af deres vanskeligheder: De er så intelligente og så kreative, at intet – selv ikke en livslang kamp for lærer at læse – kunne stoppe dem.
Den anden, mere interessante mulighed er, at de til dels lykkedes på grund af deres vanskeligheder – at de gennem deres kamp lærte noget, der viste sig at være en enorm fordel for dem. Hvis den anden af disse muligheder er sand, skulle man måske alligevel ønske for sit barn, at det er ordblindt.“*.
Jeg tror mest på den anden tilgang, selvom nogle af de personer sikkert også er ekstra intelligente og kreative, men som jeg har skrevet i et tidligere indlæg, så kan ordblind godt være en af de bedste uddannelser man kan få i livet, efter min mening!
For dem der sidder og tænker over svarene til spørgsmålene, er det 1. 5 kr. og 2. 5 minutter.
Fra byggebranchen til procesadvokat
I sidste indlæg lærte vi om, at hvis det er for let, sidder det ikke altid fast. Boies har i hvert fald ikke haft det for let. Boies var født i en lille by i Illinois, hvor læsning ikke blev anset for at være så vigtigt. Mange forlod uddannelsessystemet så hurtigt som mulige for at kunne arbejde på familiens gård. Når man hører det, forventer man ikke at han skulle ende som en af verdens mest berømte procesadvokater.
I dag læser Boies aldrig for sjov, da han er ordblind, da han var barn var det hans mor der læste højt for ham, men alt hvad “»der bevæge sig og er i farver«“*, er han vild med. Hans første computerlignede maskine, var en iPad, hans kone gav ham, men den bliver ikke brugt så meget
“mit forsøg på at stave mange ord ikke godt nok til, at stavekontrollen kan finde den korrekte stavemåde.”*
i stedet siger den ‘Ingen forslag’.
Boies har arbejdet inden for byggebranchen og været bogholder i en bank. Men da de fik deres første barn, synes hans kone, at det var på tide at komme videre. Her valgte han jura
“Som barn havde han været fascineret af jura og besluttede sig således for at læse jura“*.
Nogle ordblind, har lært at lytte rigtigt godt til andre mennesker, hvilke kan bruges mange steder i livet.
Hvorfor gør man dog det!
Nu kan man sidde og tænke hvorfor gøre det, når jura har meget læsning. Det kan virke dumt
“men lad os ikke glemme, at hvis du læser denne bog, er du en læser – og det betyder, at du sandsynligvis aldrig har været nødt til at tænker på alle de genveje, overveje og strategier, der eksisterer for at kommer uden om læsing.“*.
For at lykkes “Han var meget flittig og meget velorganiseret – han vidste, at det var han simpelthen nød til.“*. Derudover fandt han ud af, at man kunne finden sammenfatninger af de vigtigste sager, som kun var 1-2 sider lange. Mange mente ikke det kunne lade sig gøre,” »Men det virkede for mig«”* fortæller Boies.
“»At lytte, er noget jeg [Boies] i bund og grund har gjort hele mit liv. Jeg lærte at lytte, fordi det var den eneste måde, jeg kunne lærer på. Jeg kan huske, hvad folk har sagt. Jeg kan huske de ord, de bruger.«”
Han havde fundet en anden måde at lærer på.
Man kan godt være ordblind og blive berømt procesadvokat
Gør det, du er god til!
I stedet for at gøre som de andre
“hvor alle andre i et rasende tempo tog notater, tegnede kruseduller, dagdrømte eller skiftevis hørte og ikke hørte efter, hvad der bliv sagt – fokuserede Boies på, hvad der blev sagt, og lade det ind i sin hukommelse.”*.
Så i stedet for at forsøge på noget der ikke virkede for ham, gjorde han det han var god til, og det
“viste sig at være endnu mere værdifulde.“*.
Da Boies var færdig med jurastudiet, vidste han at det private erhvervsliv, ikke var noget for ham, fordi der var meget læsestof og det betydningsfulde, kunne ligge godt gemt. Som procesadvokat, skal man i stedet hurtigt kunne tage stilling til tingene og lytte efter hvad vidnet siger og ikke siger.
“»Men på den anden side betyder det, at jeg ikke er så godt til at læse, og at jeg lærer ved at lytte og stille spørgsmål, at jeg er nødt til at forenkle problemstillinger til deres grundlæggende bestanddele.«“*.
Og dette har meget at sige i hans job, hvor der ikke er tid eller evner til at sætte sig ind i alting.
Boies, har brugt sin svaghed til at udvikle en endnu større styrke, som han har fundet et sted hvor den har rigtigt meget værdi, og derved blevet en af verdens mest berømte procesadvokater, dette må siges at være ret godt klaret og viser, at der altid er en vej, man skal bare finde den.
En pistol for hovedet!
I sidste indlæg hørte vi om Boies, der brugte sine egenskaber til at lytte, til at blive en af verdens mest berømte procesadvokater. I dette indlæg skal vi kigge lidt nærmer på hvorfor man lærer sådan en egenskab.
Når man finder noget som barn man er god til, er der en tendens til at man fortsætter med det, fordi det er en god oplevelse. Derudover kan man også bygge videre på det man allerede kan, hvilken kaldes ‘kapitaliserende læring‘,
“Det næste af det, vi lærer, lærer vi ved at drage fordel af allerede eksisterende styrker. Det falder én let og virker helt naturligt“*.
Boies, var ikke god til, at læse så han havde ikke noget andet valg
“han måtte tilpasse sig og udvikle en strategi, der gjorde det muligt for ham at følge trop med alle andre omkring sig.“*.
Boies var nødt til at bruge Kompenserende læring i stedet, hvilken kræver meget mere energi af en.
Som ordblind, kan det at man er nød til noget, gøre at man finde en anden måde at gøre tingene på.
Det er overlevelse
I Boies tilfælde, er det ikke bare at huske og lytte til hvad hans mor læser op, for bagefter at kunne overbevise alle omkring dig
“[Det] kræver, at du gør op med dine begrænsninger. Det kræver, at du overvinder din usikkerhed og ydmyghed“*
Hvilken ikke er let, derfor mestrer de fleste mennesker der har indlæringsvanskeligheder heller ikke alle disse trin.
“Men de, der kan, er bedre stillet, end de ellers ville have været, for det, der er lært af nødvendighed, hænger uundgåeligt bedre ved end den læring, som man let kommer til.“*
Dette viser sig også i et andet eksempel, Grazer som var ordblind, lærte i sin skoletid, at forhandle sig til højere karaktere, og gør det til hans vej gennem skolesystemet
“»Jeg lærte, hvordan jeg bedst muligt kunne præsentere min sag. Det var virkelige god træning«“*.
Dette er en egenskab, mange forældre gerne vil lærer deres børn, men er børnene villige til at hører efter? Hvis ens barn får gode karaktere, er der ikke en grund til at bruge tid på det, end hvis man kun få 00 og 02, fordi der er rettet en pistol mod ens hoved.
I dag har Grazer produceret film som Apollo 13, Et smukt sind og 8 mile, og fortælle at hans øvede i at forhandle har været “»virkelige god træning«”*, til at tale sig fra en svag position til en stærk position, som han har haft brug for i hans profession.
Det store spørgsmål, ville Grazer havde været der hvor han er i dag, hvis han ikke havde været ordblind?
Det er ok, at stå udenfor!
At kunne stå udenfor gruppen er svært, fordi vi som mennesker er sociale skabninger. Er det muligt at ordblinde har lettere ved det fordi,
“Ordblinde er også outsidere. De er nødvendigvis anderledes end alle andre på deres skole, fordi de ikke mestrer det, som skolen gerne vil have dem til.”*?
Dette spørgsmål kan være stødende for nogen, fordi ordblinde er da ikke anderledes end andre. Men hvad er anderledes, alle er forhåbentlig anderledes på en eller anden måde, ellers er det da kedeligt. Så anderledes skal ikke forstå som noget dårligt, på ingen måde, men bare at vi ikke lige kan det som alle andre forventer, men hvem har så skabt den forventning, det bliver en anden gang.
I David og Goliat snakker Malcolm om iværksætter og deres personlighedstræk, åbenhed (opfindsom / nysgerrig), samvittighedsfuld (ordentlig / flittig) og ufordragelige, forstået på den måde “De er mennesker, der er villige til at tage sociale risici – at gøre ting, som andre måske misbilliger.“*. Når man snakker om iværksætter er det ikke ensbetydende med, at man skal have sit eget, man kan også være i iværksætter på mange andre planer, fx i en virksomhed.
Er det let, at være ufordragelige nej, “Samfundet ser skævt til sådanne udfordrende eksistenser“*. Dramatikeren George Bernard Shaw, sagde engang:
»Den fornuftige mand tilpasser sig verden, mens den ufornuftige bliver ved med at forsøge at tilpasse verden til sig selv. Derfor er alt fremskridt afhængigt af den ufornuftige mand«.
Ingvar Kamprad grundlægger af IKEA er ordblind, og ikke bange for at skille sig ud.
IKEA, Ordblind og Kommunisme
Grundlæggeren af IKEA Ingvar Kamprad, som er ordblind, er et godt eksempel på dette. I 1950’erne blev han boykottet af de svenske møbelproducenter, hvorfor IKEA var tæt på konkurs.
Ingvar Kamprad kigge mod øst til Polen, for at få dem til at producerer hans møbler, han startede i 1961, på det tidspunkt var Polen kommunistisk og samme år bliv Berlinmuren bygget. Dette skabte images problem og frygten for at blive kaldt forræder, “
Men ikke Kamprad. Han var fuldstændig ligeglad med, hvad andre mente om ham. Han er med andre ord ikke et særligt fordrageligt væsen.“*
Men hvad gør alt dette så for ordblinde?
“Ordblindhed gør ikke nødvendigvis mennesker mere åbne. Det gør dem heller ikke mere samvittighedsfulde (selv om det uden tvivl kan det). Men den mest spændende mulighed, som denne lidelse åbner for, er, at den måske kan gøre det lidt lettere at gå imod strømmen.“*.
Løgnen og jobbet
I sidste indlæg lærte vi om, at gå imod strømmen ikke altid er dårligt, og som ordblind har man måske opbygget modet til det. I dette indlæg møder vi Gary Cohn, som er opvokset i Cleveland i en familie der arbejder med el installation.
Gary skoletid, var ikke den bedste,
“Du er en knægt på seks, syv eller otte år, og alle på skolen synes, du er en idiot, så du forsøger at lave lidt sjovt i gaden for at få en eller anden form for respekt fra de andre.”*
Alligevel kæmpe han sig til High school eksamen.
Som 22 årig fik Gary et job som sælger af aluminiums vinduesrammer og udvendig beklædning til husfacader. En dag fik han lov til at holde en fridag, så han kunne prøve at finde et job på Wall Street. Det var svære end han troet, fordi han kunne ikke komme ind, men da børsen lukket, hørte han en person i jakkesæt der skulle til lufthavnen.
Ordblindhed kan bruges til mange ting, fx at skaffe sig et job på en taxi til lufthavnen.
Tag chancen, du bliver ikke spist!
Han greb chancen, og spurgte om de skulle dele en taxi,
“»Det er fredag eftermiddag med masser af trafik, så jeg kan bruge den næste time i taxien på at forsøge at få et job.« … »Jeg løj for ham hele vejen til lufthavnen. Da han sagde: ´Ved du, hvad en option er?´, sagde jeg: ´Selvfølgelig ved jeg det, jeg ved alt om det, jeg kan hjælpe dig med alt.´Da vi steg ud af taxien, havde jeg fået hans telefonnummer.“*.
Gary fik et job en uge efter, i den uge læste han Options as a Strategic Investment, bibelen inden for området.
“»Jeg indrømmede aldrig over for ham, hvad jeg havde gjort. Eller måske havde han selv regnet det ud, men var ligeglad. Jeg tjente tonsvis af penge til ham.«“.
“Han [Gary] er intelligent nok til at vide, at historien om, hvordan det lykkedes ham at bluffe sig til at få et job, ikke er særligt flatterende. Han fortalte historien, fordi han gerne ville være ærlige. Sådan er jeg.“*
Brug det, du har!
Hvordan kunne Gary få sig selv til at gøre dette?
“De fleste af os ville være brugt sammen i den situation. Vi er ikke vant til at spille en anden end den, vi er. Men Cohn havde siden sin første skoleår spillet en anden end sig selv. … Det er bedre at spille klovn end at blive betragtet som idiot. Og hvis du hele dit liv har udgivet af være en anden, hvor svært er det så egentlig at bluffe sig gennem en time i en taxi på vej til LaGuardia [lufthaven]?.“*.
Hvis vi ser på alle andre, ville de nok slet ikke være gået ind i taxien, eller være bange for at blive
“smidt ud af taxien. … blive til grin. … blive afsløret en uge eller en måned senere og blive fyret.“*
og sociale konsekvenser det kan give. Men Gary havde ikke noget at miste, “»Mit opvækst lærte mig at håndtere fiaskoer,«“*. Dette tror jeg der er mange ordblinde, der kan skrive under på, mig inklusiv.
Så selv om det, når man står i det kan virke, som noget rigtigt lort, kan det på sigt vendes til noget godt.
“Ordblindhed tvinger dig i bedste fald til at udvikle evner, som ellers aldrig ville have set dagens lys. Den tvinger dig også til at gøre ting, som du ellers aldrig ville have overvejet“*.
Hvem står bag Etlivsomordblind.dk
Jesper Sehested er ordblind. Igennem hele Jespers skoletid drillede bogstaverne, og i 9. klasse fik han 71 fejl i diktat ud af 92 mulige.
Bogstaverne gav Jesper en opfattelse af, at han var anderledes og ikke kunne det samme som sine klassekammerater. Det lå derfor ikke lige for, at Jesper en dag skulle blive både forfatter og foredragsholder.
Med åbenheden om sin ordblindhed og hårdt arbejde fik Jesper sig en uddannelse og driver i dag sin egen virksomhed Etlivsomordblind.dk samt har skrevet og udgivet en række bøger:
- Michael og Bogstavbjerget
- Sæt ord på ordblindheden – snak om tanker, følelser og læsning
- Nikolaj og det slimede eksplosive bogstavmonster
- Et liv som ordblind i folkeskolen – Forstå dit ordblinde barns tanker og følelser
- Det er bare 4 funktioner – det første og vigtigste alle lærere skal vide om ordblindhed og læse-skriveteknologi
Jesper har desuden holdt foredrag for over 25.000 ordblinde, forældre og lærere.
Foredraget om livet som ordblind: ‘Fra 71 fejl i diktat til uddannelse… og nu forfatter’ holder Jesper på skoler og biblioteker.
Særligt for lærerne holder Jesper foredraget ‘Hvem får LST op af tasken? – så de ordblinde elever viser, hvad de kan i alle fag’.
Desuden er bogen ‘Det er bare 4 funktioner – det første og vigtigste alle lærere skal vide om ordblindhed og læse-skriveteknologi’ skrevet til alle lærere, så de kan støtte deres ordblinde elever i alle fag.