Gør det lettere – en national indsats for læsesvage borgere

Gør det lettere – en national indsats for læsesvage borgere

I mandags var det tidlige op, kl 05:50, og afsted til hovedbanegården i København, for at nå toget til Vejle. I mailen stod der bare, “Vi mødes 6.50 nede på sporet.”. Skal lige siges at der er 12 spor. Så skulle lige finde ud af hvilken et der var tale om.

Normalt når jeg skal til Jylland er det spor 7, så der løb jeg ned (for var lidt for sent på den). Løb og kiggede ind i toget, men ingen jeg kendte. Til sidst måtte jeg gå ind i toget, for det ikke pludselig skulle kører uden mig.

Igennem den modsatte dør kunne jeg se spor 6, hvor der pludselig stod et ansigt, jeg kendte og drak kaffe. Så ud af toget, op af trapperne og ned igen. Endte heldigvis i Vejle til tiden.

For i Vejle var der opstartsmøde for projektet “Gør det lettere”, hvor jeg sidder med i projektgruppen.

Projektet går ud på hvordan bibliotekerne kan gøre deres tilbud mere “venlig” overfor voksne med læsevanskeligheder. Der er til at begynde med, 10 deltagende biblioteker. Men målet er selvfølgelig, at det kommer ud og bliver brugt af alle biblioteker i Danmark. Måske kan andre lande også få noget ud af det hvem ved.

Det er ikke sidste gang du kan læse om projektet, fordi vi er kun lige gået i gang. Herunder kan du læse et officielt resumé.

Hvad er “Gør det lettere”?

Projekt ”Gør det lettere – en national indsats for læsesvage borgere” udspringer af et stærkt ønske om at gøre bibliotekets tilbud mere tilgængelige for voksne med læsevanskeligheder, ved at videreudvikle og implementere ideerne fra IFLA’s gudelines for biblioteksbetjening af mennesker med ordblindhed ud fra det klare mål ”at gøre det lettere”.

Projektet arbejder på 3 fronter: Brugervenlighed, kompetenceløft og udbredelse. Brugervenlighed er brugerrettet og handler om opstilling, mærkning, wayfinding og formidling. Kompetenceløft handler om enkelhed og formater for uddannelse af personalet. Udbredelse handler om at gå fra få specialister, der kan betjene ordblinde, til at alle kan. Udbredelse handler samtidig om at bringe nye virkemidler i spil for at nå målgruppen, skabe et produkt, der holder i mange år, og er nemt at tilpasse lokalt.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *