Du er ikke ordblind … bare tag dig sammen

Jeg hedder Louise jeg er 39 år, jeg er uddannet sygeplejerske, og jeg er ordblind.

Jeg husker stadigvæk tydelig den dag i 3 klasse, hvor mine staveproblemer startede, vi havde haft diktat, og jeg havde 14 fejl, min mor blev meget hurtig opmærksom på problemet, da hun selv var ordblind, og havde kæmpet med det hele sit liv, hun fik dog af vide at ordblindhed ikke er arveligt

Min daværende klasselærer mente ikke, at jeg var ordblind, han mente bare at jeg skulle tage mig sammen, og der blev øvet staveord, men lige meget hjalp det, mine diktater var fulde af fejl, og bedre blev det ikke, at diktaterne blev svære og svære.

Læsning volte mig ikke problemer, jeg kunne læse og forstå en tekst uden problemer, hvilket altid har medført at jeg altid har fået gode karakter i de mundtlige fag.

Stadigvæk ikke ordblind ..

I slutningen 5 klasse flyttede jeg skole, men holdningen var forsat jeg var ikke ordblind, men her fik jeg noget hjælp, i 7 klasse fik jeg en nyuddannet special lære, og han fik lært mig noget, desværre var han kun på skolen i 1 år.

Jeg havde altid haft problemer med hvilken vejr d og b skulle vende, men på et tidspunkt fik vi en lærerstuderende, der på 15 minutter fik lært mig det, på det tidspunkt var digitalure meget populære, og jeg havde et, hun lærte mig at d altid skulle vende mod digitaluret og b den anden vej, den metode bruger jeg den dag i dag.

Jeg bestod ikke diktat i folkeskolen, og skriftlig dansk fik jeg kun 6. Da jeg kom på HF forsatte problemerne, i skriftlig engelsk fik jeg 03, sener lærte jeg at, hvis du ikke kan skrive på dit eget sprog, kan du heller ikke lære at skrive på andre sprog. Jeg fik også special undervisning på HF, men holdning var forsat, at jeg ikke var ordblind, min onkel som underviste i gymnasiet, mente bestemt, at jeg var ordblind, men begrundelsen for ikke at teste mig var, at jeg kunne læse og forstå en tekst.

Jeg fik min HF eksamen, med et pænt gennemsnit, det var takkeværet min moster og onkel, der brugte en uge på at hjælpe mig med min 2 års opgave.

Jeg vil være sygeplejerske

I juni 2005 skulle jeg til min sidste eksamen på mit sygeplejestudie, uvist hvordan var noget af min opgave ikke blevet rette, censor ville ikke dumpe mig, da hun mente, at jeg var ordblind, min studievejleder fik via SU-styrelsen bevilliget en undersøgelse af mig, og den viste at jeg er ordblind, og at jeg faktisk ikke læser korrekt, endvidere fik jeg af vide, at ordblindhed er arveligt, jeg var gammel inden jeg kunne klokken og kunne kende forskel på højre og venstre, der fik jeg af vide at det skyldes min ordblindhed.

Efterfølgende fik jeg bla. Bevilget en computer, der læste det jeg skrev højt, og jeg lærte en del om endelser, endvidere fik jeg mere vejledningstid, når der skulle skrives opgaver, jeg havde tilladelse til at optage undervisningen, Næstved Sygeplejeskole havde den politik, at med den studerendes tilladelse, blev alle lære informeret om, når en studerende er ordblind, og det forvendtes af lærerne, at de var særlige opmærksom på at svare disse studerende

Jeg vil ikke påstå at min skolegang og uddannelse har været let, for det har det ikke, men det, at få af vide at jeg er ordblind, var en kæmpe lettelse, min staveproblemer har medført, at jeg altid har kæmpet med, mindreværds følelse.

Vi ordblinde må kæmpe væsentligt hårde for tingene, men jeg er sikker på at det i det langeløb giver os en styrke som ikke alle har.

Da jeg afsluttede min uddannelse som sygeplejerske, fik jeg en større nål, end de andre, fordi min lære mente at jeg havde kæmpet væsentligt mere for at få min uddannelse end min medstuderende

Skrevet af Louise