Stå ved dig selv og din ordblindhed
Jeg hører rigtig ofte folk nærmest undskylde for at de er ordblinde, og jeg forstår ikke helt hvorfor? Det kommer nok ikke som noget stort chok at jeg selv er ret åben omkring det her med at være ordblind, ikke at jeg bruger det som undskyldning, men at jeg ikke er bange for at sige det og bestemt heller ikke ser det som en negativ ting.
Da jeg blev testet ordblind var det nærmest en lettelse, der var så mange ting der pludselig gav mening, og der var så mange ting der blev gjort ”bedere” for mig. Jeg havde ligesom så mange andre ordblinde fået at vide jeg var dum, og var efterhånden begyndt at tro på det. Men efter jeg blev testet begyndte jeg at sige til mig selv at jeg da bestemt ikke er dum, jeg er udfordret på nogle områder, men jeg er ikke dum og det er man ikke bare fordi man er ordblind!
Jeg kan forstå at det kan være hårdt at sidde som den eneste i en klasse og man kan se hvordan man bare kommer længere og længere bagud, man begynder måske at give op på at få læst lektier eller skrevet den stil som man har for. Men det er det sidste man skal gøre!
Ikke fordi jeg vil være hellig for i folkeskolen og på den erhvervsuddannelse jeg tog valgte jeg også altid at springe de svære ting over fordi jeg alligevel altid fik fejl eller misforstod tingende. Men hvis først man giver op så går det helt i stå. Hellere snakke med sin lære om at man har udfordringen og at man har brug for noget hjælp til tingende og så få lavet lidt i stedet for slet ingen ting. Og så er det mega vigtigt at man aldrig undskylder for at være ordblind! Det er ikke ens egen skyld og det er ikke noget man gør med vilje!
Undskyld IKKE
Jeg sad med nogle veninder og fik et par øl den anden dag hvor den ene hun fortælle om at hun har snakket med en der sådan virkelig undskyldte for at være ordblind, og jeg bliver SÅ sur hver gang jeg høre at nogen underskylder for det for det er ikke noget man skal undskylde for.
Sidder man i skolen og falder bag ud fordi man ikke kan bruge sine hjælpemidler eller andet er det fordi den lære man har ikke sørger for at man kan få materialerne ordenligt og derved at det (i min optik) læren der skal undskylde! Og hvis du står et sted og skal skrive under på noget eller skal svare på et spørgeskema så spørg den der har givet dig det (det gjorde jeg selv ved tandlægen i dag).
Under alle omstændigheder skal du aldrig undskylde for det for det er ikke noget du kan gøre for, og det er jo ikke fordi du bliver et dårligere menneske af at spørger, tværtimod er det en person du spørg som bliver et dårligere menneske ved at grine eller tænke at du er dum.
Acceptere at du har dine udfordringer og lad vær med at gå op i hvad andre mennesker tænker om det, for ofte kommer folks negative tanker fra uvidenhed. Så hvis du kan være med til at bryde tabuet omkring ordblindhed og derved ændre det negative syn på det, er det så ikke noget der er værd at gøre?
Stå ved at du er som du er og stå ved at du er ordblind, for det er vi mange der er, og du vil aldrig være alene om det og man kan faktisk også få en masse positiv feedback eller nogle gode samtaler om emnet bare ved at turde og sige det. Tag del i kampen om at ændre den negative opfattelse om ordblinde
Skrevet af Cathrine
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!