Ordblind og PhD

Jeg er ordblind, men har ikke altid vidst det. Både mig selv, min far, min farbror og især min lillebror er alle sammen dårlige til at læse og skrive. Faktisk er det min mor som er kineser som er bedst til det og det er selvom det er på dansk.

På et tidspunkt i gymnasiet siger min ældre veninde, som læser til audiologopædi, at hun måske mistænkte mig for at være ordblind. Men da ingen andre voksne og lærer sagde noget, så gjorde jeg ikke noget ved det.

Istedet har min far støtte og min mors pres og fået mig igennem uddannelses systemet. Min mor har altid presset mig hårdt, som kinesere nu gør, har ikke altid været lige glad for det, men det har givet pote. Derudover har jeg hele tiden fået noget positive energi fra min musik (spiller bratsch i symfoni orkester), så jeg har kunne blancerer det med skolen som dræner vildt meget.

Fandt spændende bøger

Jeg har altid haft det svært i skolen, var virkelig dårlig til at læse og skrive og det var kun matematik som jeg klarede mig godt i. Jeg begyndte først at læse nogenlunde i 8-9 klasse, efter at min far lånte en masse spændende bøger (om hekse, tolddom, og magiske og andre verdener) til mig.

Vi læste nogen gange sammen, hvor jeg læste højt og andre gange få mig selv, men han holdt mig hele tiden motiveret fordi han også læste dem. Jeg kom nemlig og fortalte om de spændende ting jeg havde læst, og så fortalte han om andre spændende ting længeinde i bogen, så jeg blev motiveret til at læse videre.

Gymnasiet var virkeligt hårdt og lige som i folkeskolen sagde at jeg ikke duede til noget. Det var så slemt at jeg mere eller mindre helt opgav de sprolige fag især dansk. Dog var jeg stadig ret god til matematik og kemi. Jeg kom igemmen begge dele nogenlunde, men det kunne havde været bedre og havde jeg fået hjælp kunne det være at mine sociale forehold havde været bedre, hvis jeg kunne havde brugt lidt mindre tid på skolen.

Ville læse videre

Som 23 år blev jeg færdig uddannet som laborant med top karakterer, efter hårdt arbejde. Jeg arbejdede med forskellige typer af forskning (bl.a diabetes og DNA). Forskningsverdenen var så spændende at jeg gerne ville vide mere, så jeg besluttede at læse videre.

Da jeg startede på en bachelor i molekylær biomedicin var det endnu hårde end forventet. Pensum var så stort at jeg ikke længere kunne kompenserer med at bruge mere tid på skole ting. Til sidst nådede jeg til et punkt hvor jeg var ved at knække helt sammen og det fik gjort at jeg undersøgte muligheder for at få lavet en ordblindetest, da jeg jo havde mistænkt i lang tid.

Det blev bekræftet at jeg tydeligt var ordblinde men jeg begyndte faktisk at græde fordi jeg jo ikke ville fejle noget. Men senere blev jeg lettet. alt det der er sket og hvor det var så svært det altid har været, begyndte lige pludselig at give mening.

160 sider rapport

Med ekstratid, hjælp og vejledning, blev jeg endelig færdig uddannet. Men her stoppede jeg ikke. Jeg er i gang med en kandidat i molekylær biomedicin. Idag har jeg afleveret mit 160 siders lange speciale i allergi. 1,2 års laboratorie arbejder og ca. 3 uger med skriveri. Det har stået hårdt til og de sidste uger med at skrive og læse har været ved at dræbe mig :( Men nu det done, er vildt lette og nervøs, skal forsvarer opgaven om 2 uger så må vi se hvad det bliver til.

Men det betyder faktisk ikke så meget da jeg allerede er blevet tilbudt en PhD i England hvor jeg også skal forske i allergi. Det nye eventyr starter allerede om en måned.

Så til alle derude: bliv ved, arbejd hårdt og find noget som giver noget positivt energi ved siden af studierne, så skal det hele nok gå :)

Held og lykke til jer alle sammen – Anette Hansen