Mit liv som ordblind

Kort fortalt jeg er født i 1960. Inden jeg starte i skolen kan jeg huske at der kom en talepædagog hjem til os for at give mig taleundervisning i folkeskolen fik jeg speciel undervisning.  Min tid i folkeskolen er ikke den sammen som jeg i dag er særligt stolt af. For det første blev jeg nok stempet til at være DUM. Jeg valgte strategien for mig selv ved at bare blive den urolige og ballademageren. Jeg har i mit voksenliv været bevidst om jeg have en handicap ang. med læsning /stavning været åben omkring mit problem.

Startede på VUC

1989 startede jeg på VUC i Struer hvor jeg tog nogle fag (da jeg aldrig fik gjort folkeskolen færdig). Nu ville jeg gerne efter min barsel tage en uddannes hvilket gjorde at jeg måtte i gang med nogle fag.

På VUC hvor igen blev bevidst om mit handicap, det lykkes mig at gemme fører mit mål hvilket var natur fag engels psykologi dansk (En svært og sej kamp) jeg snakkede noget med min dansk lærer om mit problem omkring skrivning og læsning. Hun undersøgte mulighed for hjælp til det, hvilket der efterfølgende blev til hjælp i form af ordblindeundervisning på VUC. jeg nåde desværre ikke selv at få gavn af det men de efterfølgende fik gavn af det.

Uddannelse og ærlighed

Jeg starte uddannelse til social og sundhedshjælper i 1991. På skole den gang i Holstebro igen koste det rigtigt meget ekstra arbejde for mig! jeg skulle bruge længer tid til at læse og skrive, rigtigt svært når vi i gruppe skulle arbejde med en case(en opdigte historie) som vi analyserer. Her kom folkeskolens tid tilbage i mine tanker hvor jeg var stemplet som DUM. Men da jeg er en meget stædig person tænke jeg nej Jane, sig det som det er, til dine studier kammerater.

Da vi næsten var færdig med uddannelsen blev skolen nedlagt i Holstebro. Vi skulle så gøre resten af uddannelsen færdig i Herning. Det var så der jeg igen gjorde opmærksom på mit problem. Også her blev der taget hånd om det men desværre for sent for mig da jeg var nu færdig med min uddannelse hvilket jeg klaret fint hvis vi skal gå op i karakterer.

Det positive ved at jeg synliggjorte mit problem var at der i dag er mulighed for hjælp på social og sundheds skolen hvis du har problemer med at læse skrive. DOG  kræver DET, at du er ærlig omkring dit problem. Min erfaring i det er at det aldrig er for sent at få hjælp til dit problem.

Nye veje og kampe

Efter jeg var færdig med min uddannelse arbejde jeg i mange år inden for mit fag som social og sundheds hjælper på plejehjem og hjemmeplejen. Jeg har i denne tid taget forskellige kurser, hvor det egentligt var ok at jeg have et problem med at læse skrive jeg tog den tid som det nu ville tage mig det have jeg ligesom erkende sådan var det for mig men jeg ville bare ligesom andre gerne dygtiggøre mig. I 2003 skifte jeg spor jeg fik arbejde inde for handicap og psykiatriområdet med voksen udviklingshæmmede i amtet.

Her krævedes der meget læsning og dokumentation videreudvikling og læring SÅ JEG har KÆMPET. Jeg ville bare arbejde indenfor dette område. I 2006-2007 blev amterne nedlagt og specialområderne blev sammenlagt og lagt ud til kommunerne, hvilket der igen kom nye udfordringer for mig nye kollega nye ledelse som jeg efterhånden måtte fortælle om mit handicap da JEG JO VILLE DET SAMMME SOM MINE KOLLEGAER.

I 2007 blev jeg også tillidsmand for mine kollegaer som var i FOA. Ja hvorfor gjorde jeg det så ?? jo jo jeg vil bare hjælpe hvor jeg kunne og vil gerne være med der hvor jeg kunne gøre en forskel. I 2013 skulle vi på mit arbejde på et kursus som ville være over et det kunne jeg så godt mærke på mig selv. Det bliver svært Larsen (det kalder jeg mig selv når det virkeligt brænder på)

Så hvad gør du nu lille du

Jeg begyndte at undersøge hvor og hvad jeg kunne få hjælp til. Her kom VUC ind (tak). Der blev lavet en test for at finde ud af om er var ordblind og hvilket hjælp jeg ville kunne få. JA jeg var ordblind puha endeligt af en alder på dengang 53 år have jeg nu bevis på at jeg ikke er DUM men ordblind. Jeg fik bevilget en IT-rygsæk og fri med løn fra arbejde til at gå til ordblind kursus: -)

Det er det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv. I dag med en alder på 55 år går jeg stadig på VUC og arbejder med mit handicap. Jeg arbejder stadig med udviklingshæmmede, er tillidsmand sidder i ’MED’ og ’sektor MED’ og er sundheds ambassadør. Det jeg egentligt vil sige med min historie er, at det er vigtigt og altafgørende at erkende sit handicap.

Ordblind er IKKE LIG MED AT DU ER DUM.

Det er mit lille indslag fra mit liv som ordblind

Jane Lynge Larsen