Ordblind dansklærer?

Oplæsning
Så skal det siges højt, for første gang: Jeg er ordblind! Fik det officielt konstateret i tirsdags, altså lidt over en uge efter min otteogtyve års fødselsdag. Jeg har nu papir på, hvad jeg har mistænkt i årevis.

Nu kommer sorgen og vreden så. Vreden over, at det ikke er blevet opdaget under mit ti års ophold i folkeskolen. Hvorfor blev jeg aldrig testet? Min teori er, at grundet mit velformulerede sprog, og problemfrie læsning, blev det ikke opdaget, men den forklaring er samtidig bare ikke god nok. Det er bare ikke godt nok.

Mine stile, der altid lige sneg sig over målstregen med et 06, mine vanskeligheder med sproglige opgaver: stumt d, dobbeltkonsonanter, p eller b osv. osv. Deri var det tydeligt. Hvorfor blev det så ikke undersøgt, at mine stile altid kom tilbage med samme besked – godt indhold, men mange sproglige problemer.

Mine stile blødte rødt ved tilbageleveringen. Lod de sig imponere så meget af selve indholdet: redegørelsen, analysen, diskussionen, at de helt ignorerede det sproglige, tænkte de at den ‘kloge’ elev, bare havde haft travlt? eller var doven med det grammatiske? Fortalte de sig den samme historie hver evigt eneste gang? Det er da ikke blot en fejl, men mange fejl! Det er et svigt fra folkeskolens side, hvilken folkeskole der er tale om er ligegyldigt, fejlen er sket før og siden andre steder også.

Tror desværre ikke min situation er unik, førhen var man ikke ordblind – man var dum. Nu er det anerkendt, flere og flere kender til det, og mange flere bliver testet i en ung alder. Det er godt, men der er også mange som smutter gennem et helt skolesystem uden det bliver opdaget.

Ville undgå at vise min ordblindhed

Jeg ved fra mig selv, at man som ordblind ofte har utallige strategier for at folk ikke skal opdage ens mangler. Jeg har personligt gået langt for at folk ikke skulle opdage mine stavefejl, det var jo flovt! Så jeg meldte mig aldrig til at skrive på tavlen, i fællesopgaver, være den som skrev ned, gjorde ofte min håndskrift ulæselig, således at jeg ikke blev valgt til at skrive ned for gruppen, så kunne folk jo heldigvis heller ikke se stavefejlene, når jeg skrev i timerne.

Ulempen var bare, at jeg så ofte ikke selv kunne tyde mine noter, når jeg senere skulle bruge dem! Jeg ville gøre min powerpoint præsentationer så kortfattet som muligt, gerne med ord og ikke sætninger. Jeg vil altid bruge undskyldninger omkring manglende bidrag til fælles ting, og undskylde mange fejl med travlhed.

Man er så flov, at man kan skjule det gennem en hel folkeskoletid. Med alderen blev det værre, nu var der en forventning om, at man bare kunne visse ting. Nu kan jeg stave og grammatikken er i orden, og hvis det ikke er det, så må det være fordi jeg har sjusket, været doven eller lige skulle gennemgå det en gang til.

Fandt en kærlighed for litteratur

Da jeg begyndte på VUC, havde vi ingen grammatik i danskfaget. Det blev taget som en selvfølgelighed, at man kunne det, det burde man måske også, det kan de fleste måske også, samtidig er det dog bemærkelsesværdigt, at vi tilsyneladende som befolkning bliver dårligere og dårligere til at stave og sætte kommaer. Så måske er det ikke så stor en selvfølgelighed?

Jeg klarede mig igennem VUC, faktisk mere end det. Der startede min kærlighed for danskfaget virkelig. Jeg har altid elsket litteratur, egentlig hadede jeg folkeskolen, men jeg elskede den ugentlige tur ned på skolebiblioteket. For de fleste var det ‘tvang’ og hadefuldt, at de mindst skulle låne tre bøger hver uge. For mig handlede det om ‘kun’ at måtte låne tre bøger af gangen. Mine yndlingsbøger var i mange år Alfons Åberg bøger, som årene gik blev bøgerne længere og længere, flere og flere.

Bøgerne var en vej ind i en anden verden, en verden fuld af fantasi uden grænser. Jeg elskede at skrælle bøgerne som løg, finde flere og flere lag, alderen hjalp mig, år giver erfaringer og viden, som giver en større indsigt og forståelse af litteraturen. At analysere var min matematik. Jeg var god til danskfaget, og det var til gengæld det eneste fag, som nogensinde har givet mig noget ikke kun som elev, men også som menneske. Nu er både mit studie og min hobby, litteraturen og dermed danskfaget.

jeg brænder for det

Jeg læser dansk på universitetet, er nået til min kandidat. Jeg bruger min ‘arbejdsdag’ på min hobby, det er fantastisk! Jeg får lov til at bruge hele dagen på at ‘nørde’ med litteratur. Jeg er god til det. Det er det eneste faglige, jeg nogensinde har været god til, det er også samtidig det jeg er dårligst til.

For dansk er desværre ikke udelukkede analyser og fortolkninger, det er også benhård grammatik. Der kæmper jeg. Og på dette niveau forventer de mere end nogensinde, at jeg bare kan det. Jeg skal ikke blot være god til det sproglige, det grammatiske, jeg skal være så dygtigt til det, at jeg kan rette andres grammatik! Og jeg vil gerne være i stand til det.

Min drøm er at blive gymnasielærer i dansk og billedkunst. Jeg vil dele min glæde ved litteraturen, give dem analysens gave. Berige deres liv med kunst. Jeg tror af hele mit hjerte, at jeg bliver en fantastisk gymnasielærer, MEN, her kommer jo så problemet, for hvordan kan jeg blive gymnasielære når jeg ikke kan stave? Når mine opgaver bløder, hvordan kan jeg så rette andres? Kan jeg stå med Powerpoint med stavefejl? Rette stile uden at se alle stavefejlene? Kan jeg overhovedet få et job som gymnasielærer, når jeg scorer så lave karakter i sproglige fag? Kan jeg forsvare at tage jobbet, hvis jeg får det? Det bliver baseret på en fejlfri jobansøgning, den skal jeg nok få hjælp med at rette til, og på en jobsamtale, hvor jeg ikke skal stave, men tale – det er jeg god til. Men er det ikke løgn, forventer de ikke, at deres gymnasielærer, kan stave helt hvis ikke fejlfrit, skal mit niveau ikke være over elevernes, for at det giver mening?

Dansk er andet end stavning

Når folk hører, at jeg læser dansk, så har de altid en opgave til mig: jeg kan da så lige læse korrektur på deres jobansøgning, indlæg eller opgave, men Nej det kan jeg ikke! men burde jeg ikke kunne det? Den tvivl, det spørgsmål får al tvivlen til at rumstere i maven, er mit projekt, min drøm dømt til at fejle? Nej, jeg er nødt til at tro på det! Jeg er nødt til at tro på, at jeg skal fortsætte med at læse dansk, og satse alt på at blive gymnasielærer.

Det er det eneste jeg nogensinde har interesseret mig for, det eneste faglige jeg nogensinde har været god ting. Jeg vil blive den mest passioneret, ihærdige og arbejdsomme dansklærer der findes!! De fejl og mangler jeg har, må og vil jeg arbejde med at forbedre, og samtidig dyrke de sider, evner og styrker jeg så til gengæld besidder. Jeg bliver en god gymnasielærer, for en god lærer er ikke en god ordbog eller retskrivningsordbog, det er et menneske som inspirerer, lytter, vejleder, giver feedback, kritik og overskud. Som hjælper eleverne på deres vej mod studentereksamen. Jeg vil være dansklærer. Jeg er ordblind.

Indlægget af skrevet af Tina til UngtilUng.com

Hvad er UngtilUng.com

UngTilUng.com er et  website af unge for unge med sociale og følelsesmæssige udfordringer.

Ungtilung.com er for dig, der er mellem 18-35 år og som har sociale eller følelsesmæssige udfordringer. Det kan være, du har lavt selvværd, føler dig ensom, er særligt sensitiv eller har stress.

UngTilUng er et online fællesskab, hvor du i mødet med andre unge kan få gode råd, opmuntring og inspiration. Her kan du læse om andre unge, der har nogle af de samme udfordringer som dig.
På sitet blogger og fortæller unge om at have sociale eller følelsesmæssige udfordringer. De unge brænder for at dele deres personlige erfaringer med dig og vise, at du ikke er alene.
Derudover finder du praktiske guides og værktøjer til, hvordan du kan takle hverdagen og skabe et godt ungdomsliv.

Forskning viser, at når man griber tidligt ind, kan man forebygge, at såkaldte ”normale” problemer udvikler sig til at blive invaliderende i dagligdagen. Derfor gælder det om at tage fat i tide, og det vil vi gerne være med til hos UngTilUng.

Vi arrangerer også aktiviteter i det virkelige liv, hvor du har mulighed for at mødes med ligesindede unge.

Hvis du har lyst til at være frivillig hos UngTilUng, hører vi gerne fra dig. Du kan læse mere om at være frivillig, og hvordan du kommer i gang her.