Ordblind og blogger, kan man det?

Jep, du læste rigtigt, ordblind, betyder det jeg er dum? Kan man så overhovedet skrive? Er man blind? Kan man ikke se ordene? Eller er man døv? Jeg møder spørgsmålene hver gang jeg fortæller jeg er ordblind.

Jeg blev ”erklæret” ordbild i 7 klasse, ”erklæret” siger man det? Jeg ved faktisk ikke hvad man siger, men ud fra en masse forskellige test var der nogle kloge mennesker der kunne fortælle mig at jeg er ordblind, og hvad vil det så endelig sige? hmm, det er meget forskelligt fra person til person, jeg er ikke blind, og jeg kan også godt høre, men jeg kan ikke altid høre ordene, og særligt ikke endelserne i de lange ord.

Snakketøj i orden

Jeg kan sagtens læse, jeg læse måske en lille smule langsomre og så får jeg ikke altid alting med i en bog fx, fordi jeg helt automatik springer de ord over jeg ikke kan læse, det er ikke noget jeg tænker over at jeg gør, sådan har jeg bare gjort altid, og det var faktisk en af de er kloge mennesker der gjorde mig opmærksom på det.

Jeg havde faktisk en oplevelse for 2 måneder siden hvor det var rigtigt tydeligt for mig. Jeg var til eksamen i samfundsfag, hvor jeg skulle læse to tekster, den ene af de her tekste læste jeg igen og igen uden at jeg overhovedet viste hvad den handlede om. Den var simpelthen fyldt med sindsyge svære ord og fagudtryk. Jeg endte med at springe så mange ord over at jeg ikke fik nogen sammenhæng i teksten. Heldigvis har jeg mit snakketøj i orden, og jeg klarede mig ganske fint igennem min eksamen.

Blogge og ordblind?

Men kan man så blogge når man er ordblind? Jeg ved det faktisk ikke. For det er ikke helt op til mig, det er lige så meget op til dig som læser. Jeg gør alt hvad jeg kan, for at gøre mit sprog så let at forstå som muligt. Jeg har sat mig for at prøve, så må jeg se hvor det føre mig hen. Jeg har bund ærligt valgt det ikke skal være en begrænsning for mig længere. Jeg er røv nervøs, hvordan tager i mon imod det, da det altid er en ting der har gået mig rigtig meget på.

Jeg har altid vært flov over det, især når jeg skulle møde nye mennesker, i skolen, på arbejde og specielt når jeg dater en fyr ;) Frygten for at han tænker jeg er dum inden man måske overhovedet har mødt mig.

Med alderen har jeg lært ”at leve med det” at det er sådan jeg er og det er helt okay. Måske jeg ikke er så god til at stave, men heldigvis jeg er jeg god til så mange andre ting, fx er jeg godt til at være sammen med andre mennesker, stort set alle salgs mennesker, for heldigvis er vi forskellige.

Folkeskolentiden

Sådan har det selvfølgelige ikke altid vært. Når jeg tænker tilbage på folkeskolen husker jeg ikke særligt meget positivt. Jeg husker jeg altid være den dårligste og jeg altid var den der skulle have ekstra hjælp, og i de værste tilfælde skulle med en støtte lære uden for døren, for at lave nogle andre ting end dem i klassen, hvorfor kunne jeg ikke bare være ligesom alle de andre !

Jeg ønsker af hele mit hjerte at  Villads-Emil for en lettere skolegang end jeg har haft, jeg ønsker faktisk ikke han skal være den klogeste i hans klasse, jeg tror ikke på det er det vigtigste, men kunne han nu bare være en af de børn som havde forholdsvis let ved tingene, eller i hvert fald lettere end jeg haft.

For mig er det vigtigere jeg for et social begavet barn, jeg kan ingenting selv vælge, men jeg vil gøre mit for han for de bedste forudsætninger. Derfor har Nicholai og jeg også snakket om at skrive ham op til privatskole, jeg har ingen erfaringer med det selv, men skulle der være en der ude som har, vil jeg rigtig gerne høre jeres mening og måske forslag til gode skoler? :)

Fejl og hvad så …

Og ved i hvad? Her på min blog skal der være plads til at fejle. Jeg må fejle, jeg må skifte mening, jeg må være MIG og det samme må du, for her er der plads til alle. Jeg ville blive så glad hvis i vil dele jeres mening med mig og hvis i har nogle spørgsmål omkring det må i meget gerne stille dem. God dag !

XO – Cecilia fra blog.babyspire.com