Kampen er det hele værd

Ordblindhed og virksomhed

Som forælder til en ordblind kan hverdagen med lektier og læsetræning godt være et sandt helvede. Jeg tror de fleste forældre kæmper med deres barn og lektier uanset om barnet er ordblind eller ej. Med et ordblind barn bliver det bare meget værre.

Det som barnet hader allermest. Der hvor barnet føler sig mest dum og utilstrækkelig, tvinger vi ned i halsen på dem igen og igen.  De kan ikke se, at det er for deres egen skyld, og vi føler os som verdens værste forældre. Sådan er det i hvert fald hos os.

En kamp om lektier

Min søn er 12 år gammel og går i 6.klasse og lektier og læsning er en kamp uden lige, han ser det at blive sat til at læse i en bog som en straf. Diskussion, gråd og raseri er den evige følgesvend, og det er uanset om man bruger pisk, bestikkelse eller ros.

Min søn er doven, ingen tvivl om det, og samtidig kan han ikke se, hvorfor det er så vigtigt at lave lektier og hvorfor man skal træne at læse. Men samtidig er han nervøs for eksamen i 9.klasse og er sur over at han ikke altid kan følge med i underteksterne – i min verden er svaret logisk, træning er vejen frem.

Desværre er han ikke enig. Jeg har så tit følt mig som verdens ondeste mor, når han har siddet og kæmpet med alverdens forskellige lektier. Jeg har haft lyst til at smide håndklædet i ringen, og tænkt at det kan da heller ikke være mit ansvar at lære ham det han burde lære i skolen.

Skolen kan kun hjælpe så langt, min søn skal se ordene igen og igen før de sidder fast og det er der bare ikke rigtig tid til i skolen. Men hold nu op, hvor har jeg været frustreret og ked af det så uendeligt mange gange.

Kursus og mere brok, men ….

Drop brok

Men så skete der noget.. knægten kom på et læseforståelses kursus, som han for øvrigt hadede og ikke mente han fik noget ud af. Så der var også brok konstant – oveni den almindelig brok selvfølgelig. Men efter endt kursus fik han en evaluering, som var særdeles positiv.

Han kunne læse cirka på niveau, og han var meget dygtig i det mundtlige – totalt optur hos os, jeg kunne slet ikke få armene ned. Han skulle selvfølgelig stadig øve, men det skal man jo hele livet.

Jeg kan vist roligt sige, at jeg var høj på lykke. Tænk at alle de skænderier og tvangen faktisk havde hjulpet eller i hvert fald ikke været forgæves, det var helt fantastisk.

Jeg har selvfølgelig i hverdagen godt kunnet se, at han var blevet bedre, men var stadig meget i tvivl om hvor han lå. Og vigtigst at alt, knægten kunne nu se sort på hvidt, at han ikke er dum og fik meget ros, og ikke bare af sin mor, men af en lærer.

Se jeg er blevet bedre

Denne evaluering gjorde, at vi kunne få en konstruktiv snak om træning og at han jo egentlig godt nu kunne se, at træning var nødvendig. Dermed ikke sagt at skænderierne og brokken med lektier er ovre – langt fra, men det er et skridt i den rigtige retning.

Jeg ved at min søn har meget lavt selvværd når det kommer til skolearbejdet, og mors ros og logiske argumenter er bare ikke nok til at løfte ham, men denne dejlige besked fra læsevejlederen har gjort, at han har fået et nyk op.

Så jeg kæmper videre og tvinger ham til at læse og lave lektier, og forhåbentlig en dag vil han kunne se, at det ikke var helt forkert gjort af mig.

Skrevet af M.

1 svar
  1. Marianne
    Marianne says:

    Ja, det viser, hvor vigtigt det er at bruge ‘synlig læring’. Det kan man gøre med konkrete tests, som viser fremgangen, men andre visuelle hjælpemidler er også meget værd. Som lærer oplever jeg, at det er svært at finde egnede metoder/måder at gøre det på i hverdagen, hvilket elever med læse-/skrivevanskeligheder har behov for. Hvis de synligt kan se, at de har fremgang, er motivationen langt højere. Det ville være skønt med flere ideer til synlig læring….

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *