Lydterapi og fakta?
I løbet af det sidste stykke tid, har Kaare P. Johannesen, skrevet flere artikler på Den Kort Avis. Her taler han omkring overfølsomme trommehinder, her skriver han bl.a. at op mod 20% af danskerne der har denne lidelse. Jeg har prøvet at finde dette tal, uden held, men i stedet mange andre tal, der giver et andet billed. Dette indlæg, vil blive meget læsetungt, fordi der er mange uddrag, som er skrevet i et svært sprog.
Indlægget, prøver ikke at tag det væk, at lydterapi har hjulpet, nogle personer. Men sætter spørgsmålstegn om antallet at personer med dette problem. Jeg tror på at hvis du fortæller nogen, der har haft mange nederlag pga. fx ordblindhed, at nu kommer de til at læse, så kan det give dem modet tilbage.
Derved kan en ordblind, få lysten til at prøve endnu engang og måske denne gang knække koden. Men derved at sige at det er en givne ting, der er oversagen kan være svært. Det kan også have den modsatte effekt, hvis det i virkeligheden ikke er dette “problem” man har. Hvis det ikke giver modet tilbage, så kommer det til at være endnu et nederlag, hvilken kan få personer til at grave sig endnu dybere ned!
Artiklerne i Den Korte Avis
Herunder kan du læse og finde links til artiklerne, samt læs uddrag af hvad Kaare skriver:
Regitze på 10 år kan ikke lære kunsten at skrive endelser
“Lidelsen kaldes Hyperacusis. Den er vidt udbredt i befolkningen. Fra nyfødte spædbørn til oldinge. Den rammer alle samfundsklasser. Den er ubeskrevet og ukendt.”
“Hyperacusis er en ukendt forbandelse for antagelig tyve procent af alle skoleelever, og den er invaliderende for store dele af befolkningen.”
Mange børn og unge har ondt i trommehinden og det kan gå ud over deres læring
“Op mod en femtedel af børnene i børnehaverne og i skolerne har overfølsomme trommehinder.”
“Overfølsomme trommehinder hænger meget tit sammen med det vi kalder ordblindhed, ADHD, ADD, APD, HSP, autisme, adfærdsproblemer osv.”
Ubrugelig læseundervisning: Mange har øjne som ikke kan læse
“Uddannelsessystemet står magtesløst uden indsigt i og forståelse for årsagerne, og uden noget der hjælper ikke-læsere til læsefærdighed. At læseundervise ordblinde skader mere end det hjælper.”
Hvad er rigtigt?
Udfra disse uddrag herover, kan man læse at op mod 20 % af alle barn skulle havde overfølsomme trommehinder (Hyperacusis). Dette tal har jeg prøvet at finde selv, men uden held. Jeg har i stedet fundet frem til et bachelorprojekt, fra 2013, hvori de har undersøgt den videnskabelige litteratur, herunder kan man læse hvad de har skrevet, det er tungt læsning!
“Den generelle befolkning
Der findes kun få undersøgelser om hvor hyppigt fænomenet hyperacusis egentlig er, og prævalensen er derfor ikke særlig veldokumenteret (Jastreboff & Jastreboff (Snow, 2004)). Lydoverfølsomhed i den generelle form er derimod i mere udtalt grad dokumenteret. Prævalensstudier heraf understøtter den generelle antagelse om, at de fleste mennesker finder kraftige og støjende lyde generende, og at kilden til støjen påvirker hvor generet man bliver (Baguley & Andersson, 2007). Et studie af Fabijanska et al. viste, at 15,3 % ud af 10349 tilfældigt udvalgte personer, havde en nedsat tolerance over for lyd (Jastreboff & Jastreboff (Snow, 2004)).I studiet formodes det at 1,4 % i den generelle population har signifikant (statistisk påviselig) hyperacusis. Antallet af personer med generel nedsat lydtolerance antages at være dobbelt så høj.
Et af de eneste evidente prævalensstudier, er et svensk studie af Andersson et al. (2002). Ved at indsamle data fra en internet- og postomdelt undersøgelse, fandt de frem til at prævalensen af hyperacusis er cirka 8,4 % i den svenske befolkning, og at hyperacusis dermed er et langt mere almindeligt problem end tidligere antaget. Prævalensen for hyperacusis i gruppen med høretab var 19,4%. I den sammenhæng er det vigtigt, at fremhæve det faktum, at studiet undersøgte reaktionerne på alle hverdagslyde og ikke kun på støj, hvilket bevirke, at flere bliver kategoriseret til at have hyperacusis (Baguley & Andersson, 2007; McKenna et al., 2010; Andersson et al., 2002). Det er altså afgørende og udslagsgivende for resultatet af prævalensstudierne, hvordan man først og fremmest definerer hyperacusis, og yderligere hvordan spørgsmålene er blevet stillet i de enkelte undersøgelser. På baggrund af følgende usikkerheder, diskuteres om prævalensen på de 8,4 % rapporteret i studiet af Andersson et al. (2002), i virkeligheden er meget lavere, og det anslås af Baguley & Andersson (2007) at det i stedet kun er 2-3 % der har svær hyperacusis. Modsætningsvist, konkluderer Marriage & Barnes (1995), i et studie om centrale mekanismer i hyperacusis, at prævalensen af hyperacusis i den generelle population højst sandsynligt er underestimeret.
Vi er enige med Marriage og Barnes, i deres formodning om at hyperacusis er mere udbredt end tidligere antaget, men modsat finder vi også Baguley & Anderssons påstand fornuftig om, at prævalensen i studiet af Andersson et al. (2002) er for høj. Kriteriet for diagnosen hyperacusis finder vi uskarp og for bred, resulterende i at langt flere estimeres til at have hyperacusis. En vigtig pointe i henhold til prævalens i studiet af Marriage & Barnes (1995) er, som vores opgave også tager udgangspunkt i, at hyperacusis generelt er et overset felt, og derfor et symptom mange mennesker går rundt med uden at søge professionel hjælp.“ Hyperacusis, 2013 af Malene H. Mikkelsen og Sabine H. Storbjerg
Heri kan man ikke læse noget om at op mod 20 % af børn skulle lide af hyperacusis, men i stedet at 19,4%, af en mindre gruppe af folk med høretab lider af hyperacusis. Derudover diskuteres der omkring hyperacusis for en hel befolkning er fra 1,4 – 8,4 %, hvilken er laver end 20 %.
Det ovenstående siger ikke noget om hvilken andre følgevirkning, som fx ordblindhed og ADHD m.m. hyperacusis har med sig. Derfor kan man ikke sige noget omkring “Overfølsomme trommehinder hænger meget tit sammen med det vi kalder ordblindhed, ADHD, ADD, APD, HSP, autisme, adfærdsproblemer osv.” Men hvis man kigger på hvor mange i Danmark der har de forskellige “problemer”, er der 31-36%, her skal det siges, at der måske/sandsynligt er personer, der er tæller med i flere forskellige betegnelse, og derfor er tallet præcis, ville være lavere!
“I en dansk undersøgelse opfattede 7 procent af voksne danskere sig selv som ordblinde. Udenlandske undersøgelser vurderer, at 2 – 5 procent af befolkningen er ordblinde, alt efter hvor man sætter grænsen for ordblindhed.” – socialstyrelsen
“forstyrrelsen ses hos 2-5 procent af alle børn” – ADHA
“Ifølge engelske og tyske undersøgelser lider to-tre procent af børnene af APD“ – APD
“en procent af danske børn i alderen mellem 8 og 14 år er diagnosticeret med en autismespektrumforstyrrelse.” – Austisme
“Ca. hvert femte menneske er født med et nervesystem, der er ekstra modtageligt for indre og ydre stimuli af enhver art” – HPS
Denne gruppe (meget uvidenskabeligt, 31-36 %), der tit har overfølgsomme trommehinder udfra Kaare’s artikel, kan ikke alle lide af hyperacusis da det kun er (1,4 – 8,4%) af befolkningen og derfor ikke ville få gavn af lydterapi. De personer ville kunne opleve at få et nederlag, hvis de tror dette hjælper dem, uden af der gøres andre ting!
Dette blev et meget langt og tungt indlæg, men jeg synes også der skal være styr på hvad der er op og ned. At man kigger på tallene og ikke bare tag dem for gode vare, fordi det er en autoritet der siger det. Jeg kendere ikke meget til lydterapi men viser kun hvilken tal, der findes, og ud fra dem, siger noget.
Det kan også være jeg har misforstået noget Kaare, men så skal du være meget velkommen til at komme med kilder på dine tal og undersøgelser.
Prøv i stedet, at kig på alle de hjælpemidler der findes (oplæsning, tale til tekst og ordforslag).
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!