Måske har du hørt dit ordblinde barn sige:
“Hvad er der galt med mig, mor?”
Hmm, ja hvad er der egentlig galt? Er der overhoved noget galt?
Der er kun noget ‘galt’ med dit ordblinde barn, fordi vores skoler og samfund er bygget op omkring, at vi skal kunne læse og stave.
Hvis det ikke var sådan, så ville ingen finde ud af, at dit barn har svært ved at få bogstaverne til at give mening.
Men selv som ordblind må jeg sige, at det er jo vældig smart at kunne læse og stave. Det skaber mange muligheder for at skrive sammen og dele viden med hinanden.
Så ja, der er på en måde noget galt med os ordblinde, når omverdenen stiller krav til vores læse- og stavefærdigheder.
MEN jeg vil hellere sige, at vi er anderledes (…hvem er ikke det?). Det skyldes at det eneste som er ‘galt’ hos os, er at vores hjerner fungerer en lille smule anderledes end hos ikke-ordblinde.
Her vil jeg forklare, hvordan vores hjerner er anderledes, hvordan vi alligevel kan læse og hvordan vi husker. Også hvordan du husker.
I denne artikel får du viden om:
- hvordan hjernen fungerer, når vi læser
- hvordan den ordblinde hjerne kompenserer, når den skal læse
- hvordan arbejdshukommelsen virker
Hjernen er et samlebånd
Egentlig er det ret simpelt.
Alle hjerner kan inddeles i en række områder, som har hver deres opgave på et samlebånd, hvor bogstaver bliver til ord.
Der er et område bagerst i hjernen, som opfanger vores synsindtryk (1). Et andet område opfanger og forbinder, det vi hører med det vi netop har set (2).
Områderne arbejder sammen og gør at vi fx ved at det er koen, der siger muuhh og hunden der siger vov.
Når det gælder læsning, så er der et tredje område i hjernen, som sikrer at vi kan skelne sproglyde fra hinanden (3). Et fjerde område sikrer, at vi kan huske både lyden, og stavemåden af ord og dele af ord (4).
Et femte område frembringer sprog om det vi læser, så vi er klar til at læse højt (5).
Det sidste område i hjernen sætter gang i musklerne omkring munden, tungen og halsen, så vi taler det, vi læser (6).
Dette samlebånd af aktivitet sker i hjernens venstre halvdel og kaldes ofte ‘sprogområdet’ i daglig tale.
Aktiviteten på samlebåndet sker så hurtigt og til dels samtidigt, at vi slet ikke selv opfatter det.
Tegningen af hjernen er udarbejdet med inspiration fra Elbros illustration af hjernens arbejde i forbindelse med læsning, som beskrevet i ‘Læsevanskeligheder’, 2007.
Forskningen er ikke helt entydig i, hvor udfordringen for ordblinde opstår, men fælles for undersøgelserne af ordblindes hjerne er, at der er mindre aktivitet mellem to eller flere af områderne på hjernes samlebånd.
Husk at dette er en enkel forklaring af, hvad der sker i den ordblinde hjerne. Men hjernen er en kæmpe fabrik, hvor der sker mange ting samtidig. Der er mange processer, der kører samtidigt, så hvis dit barn har svært ved at knække bogstavkoden kan der være andre årsager, som spiller sammen med samlebåndet for læsning.
Heldigvis er hjernen plastisk. Det vil sige, at den er som en muskel. Hvis et område er mindre aktivt og ikke kan blive mere aktivt, så kan hjernes andre områder trænes til at kompensere for de mindre aktive områder.
Mit barn er ordblind
“Hvad er ordblindhed og hvad betyder det for mit barn?” Her du også søgt svar på det?
Få brugt hjælpemidlerne
Har du også tænkt, hvilke apps og hjælpemidler, der er de bedste? Så dit barn kunne få lavet lektierne uden bøvl…
Svært ved at lærer at læse
Er det læsevanskeligheder eller er mit barn ordblind? Du kan se, at dit barn kæmper med bogstaverne, med hvordan kommer dit barn videre derfra?
Hvordan læser den ordblinde hjerne så?
For det første, så er der forskellige grader af, hvor ordblind man er. Altså, hvor aktivt sprogområdet i hjernen er, når det gælder om at sammensætte bogstaver med lyde.
Det betyder, at der vil være nogle ordblinde som til en vis grad kan lære nogle bogstavlyde mens andre slet ikke kan. Der er derfor ikke en bestemt måde, vi ordblinde læser på, men fælles for os alle er, at vi kan øve os på den måde, vi hver især kompenserer bedst for de mindre aktive sprogområder på samlebåndet.
En måde som en ordblind hjerne kan lære at læse på er ved at huske ord.
Så at sige ved at tage et billede af ordet og gemme det i et lager.
Som ordblind kan man godt “huske-læse” lange ord, hvis man har set det ofte nok.
Du skal fx ikke undre dig, hvis dit fodboldtossede ordblinde barn kan læse ‘fodboldstation’, men ikke ordet ‘læse’. Det kan være, at dit barn gerne vil læse om fodbold og derfor hører og ser ordene inden for fodbold mange gange.
Et andet eksempel er ordet ‘spørgsmål’. Det har et særligt mønster. P’et der går under linjen, g’et der går under linjen midt i ordet og l’et som er højt til sidst.
Når jeg ser denne form, siger min hjerne til mig, at der står ‘spørgsmål’. Jeg vil ikke kunne læse mig igennem det ved brug af bogstavlyde.
Min hjerne bruger et genkendelsesmønster. Altså, min hjerne kompenserer ved at bruge min hukommelse til at genkende det visuelle indtryk, jeg får af den form, som ‘spørgsmål’ danner.
Når hjernen har set et bestemt ord tilstrækkelig mange gange kombineret med, at hjernen får at vide, hvordan det lyder, så vil hjernen kunne huske det.
Udfordringen er blot, at det kræver ekstremt meget energi for hjernen at huske alle ord. Modsat en normal læser, som blot skal lære bogstavlydene og så kan læse sig igennem ordene.
Arbejdshukommelsen hos ordblinde er på overarbejde
I forhold til hukommelse, så bliver det tit sagt, at man som ordblind har lav arbejdshukommelse.
Det er både rigtigt og forkert.
Lad mig lige starte med at forklare, hvordan vores hukommelse virker.
Først så modtager vores hjerne en masse sanseindtryk. Intet mindre end 1 milliard pr. sekund.
1 procent af sanseindtrykkene optages i hjernen.
Sanseindtrykkene bearbejdes i vores korttidshukommelse. Enten som lyd der omsættes til ord for vores indre øre eller som synsindtryk for vores indre kamera.
Hvis vi ikke bruger det, der kommer ind i korttidshukommelsen, så lagres det uden videre eller ryger helt ud igen.
Hvis vi derimod bruger, de indtryk vi har fået ind i hjernen, tager vi fat i arbejdshukommelsen. Det vil sige, at i arbejdshukommelsen lagrer og bearbejder indtrykkene samtidig med, at vi bruger den kapacitet af opmærksomhed, vi har til rådighed.
Korttidshukommelse og arbejdshukommelse er altså ikke det samme.
Det, vi får ind i arbejdshukommelsen, lagrer vi i langtidshukommelsen. Samtidig henter vi gammel viden fra langtidshukommelsen og kombinerer det med de nye indtryk i arbejdshukommelsen.
Lad mig give et simpelt eksempel.
Det kunne fx være at vi skal læse et nyt ord – ‘husbåd’. Det visuelle indtryk af det billede vi ser på papiret kommer ind i korttidshukommelsen og straks bliver arbejdshukommelsen sat i arbejde.
Vi har tidligere lært, hvad ordene hus og båd siger. Det henter vi fra langtidshukommelsen og bruger det til at læse ordet ‘husbåd’.
Som ordblind er der i sig selv ikke noget anderledes ved hukommelsesfunktionerne – heller ikke arbejdshukommelsen, sammenlignet med ikke-ordblinde.
Men det er klart at arbejdshukommelsen bliver udfordret hos ordblinde, fordi vi ikke kan genkalde viden om bogstavlydene i langtidshukommelsen. Vi skal ind og finde hvert ord. Og huske både hvordan de ser ud og hvordan de siges.
Og hvis vi ikke har set ordet før, så er der ikke nogen hjælp at hente i langtidshukommelsen.
Det giver ikke megen plads i arbejdshukommelsen til at forstå sammenhængen i teksten og sætte det sammen med anden viden, vi har i langtidshukommelsen.
Noget forskning viser, at ordblinde ofte er udfordret med arbejdshukommelsen, når det handler om at læse og stave.
Anden forskning viser at ordblinde ikke har udfordringer med arbejdshukommelsen, når det visuel information som fx billeder.
Husk at denne artikel er baseret på videnskabelige artikler, men der forskes stadig i den ordblinde hjerne, så der kan komme ny viden til i fremtiden.
Ikke desto mindre giver forståelsen for, hvordan hjernen og hukommelsen virker, en grundsten for dit barn til at indse, at der ikke er noget galt. Dit barns hjerne virker blot anderledes end ikke-ordblindes og det er muligt at kompensere for det andre steder i hjernen.
Og bruge de læringsstile, som passer dit barn.
Desuden kan it-hjælpemidler som oplæsning aflaste hjernen, når den skal læse, så den ikke skal bruge al sin energi på at huske både hvert et ord og dets lyd. I stedet kan dit barn fokusere på at forstå meningen med teksten.
Hjælp dit barn med ordblindheden her:
Snak om ordblindheden
‘Michael og Bogstavbjerget’ er for dig og dit ordblinde barn i 4.-6. klasse, som har svært ved at snakke om udfordringerne med bogstaverne.
Forstå dit ordblinde barns tanker og følelser
Med 20 små historier kommer du ind i hovedet på dit ordblinde barn, så du kan forstå dit barns tanker, følelser og adfærd.
Tag kampen op mod ordblindheden
‘Nikolaj og det slimede eksplosive bogstavmonster’ er en højtlæsningsbog til dig og dit barn i 1.-3. klasse, som har svært ved at knække bogstaverne.
Kom endnu tættere på dit ordblinde barn med disse tre artikler:
Forstå dit ordblinde barn
Det kan være svært at være forældre og hjælpe med lektierne uden at blive frustreret.
Acceptér ordblindheden
Har dit ordblinde barn svært ved at tale om tankerne og følelserne, når bogstaverne driller?
Motivation for læsning
VIl du også gerne motivere dit barn til at læse mere? Men det er svært at finde den rigtige ‘gulerod’…
Jesper Sehested
Ordblind, forfatter og foredragsholder
Kilder:
Elbro, Carsten (2007), ‘Læsevanskeligheder’
Lauridsen, Ole (2016), ‘Hjernen og Læring’
Samuelsson, Stefan, m.fl., (2012), ‘Dysleksi og andre vanskeligheder med skriftsproget’
Willis, Judy (2015), ‘Teaching The Brain to Read’
Hvem står bag Etlivsomordblind.dk
Jesper Sehested er ordblind. Igennem hele Jespers skoletid drillede bogstaverne, og i 9. klasse fik han 71 fejl i diktat ud af 92 mulige.
Bogstaverne gav Jesper en opfattelse af, at han var anderledes og ikke kunne det samme som sine klassekammerater. Det lå derfor ikke lige for, at Jesper en dag skulle blive både forfatter og foredragsholder.
Med åbenheden om sin ordblindhed og hårdt arbejde fik Jesper sig en uddannelse og driver i dag sin egen virksomhed Etlivsomordblind.dk samt har skrevet og udgivet en række bøger:
- Michael og Bogstavbjerget
- Sæt ord på ordblindheden – snak om tanker, følelser og læsning
- Nikolaj og det slimede eksplosive bogstavmonster
- Et liv som ordblind i folkeskolen – Forstå dit ordblinde barns tanker og følelser
- Det er bare 4 funktioner – det første og vigtigste alle lærere skal vide om ordblindhed og læse-skriveteknologi
Jesper har desuden holdt foredrag for over 25.000 ordblinde, forældre og lærere.
Foredraget om livet som ordblind: ‘Fra 71 fejl i diktat til uddannelse… og nu forfatter’ holder Jesper på skoler og biblioteker.
Særligt for lærerne holder Jesper foredraget ‘Hvem får LST op af tasken? – så de ordblinde elever viser, hvad de kan i alle fag’.
Desuden er bogen ‘Det er bare 4 funktioner – det første og vigtigste alle lærere skal vide om ordblindhed og læse-skriveteknologi’ skrevet til alle lærere, så de kan støtte deres ordblinde elever i alle fag.