Gå efter drømmen – også som ordblind!

Du sidder bagved bordet og ser op på tavlen. Læreren står og skriver bogstaver, og din hjerne kører derudaf, men de give ikke nogle mening. “Hvordan kan det være de andre forstår, de bogstaver der står på tavlen? Jeg kan ikke forstå det! Hvad er der galt med mig!” tanker der gør at dine drømme forsvinder længere og længere ud i horisonten. Men det behøver ikke at være sådan!

Ordblindhed stopper dig ikke for at nå dine drømme. Kan du som ordblind blive forfatter og skrive en bog, ja en bog fyldt med bogstaver? Ja det er slet ikke umuligt, det kræver dog, at du kæmper for det.

diktat som ordblind - Jesper Sehested
Jeg er selv ordblind, havde 71 fejl til eksamen i diktat i 9. klasse. I dag kan jeg kalde mig selv forfatter til Michael og bogstavbjerget – Ordblindebogen så jeg ved det er muligt. Jeg er ikke speciel på nogle måder, så hvorfor skulle du ikke også gå efter din drøm?

Det var ikke let, men det værd …

I folkeskolen var der ikke de store forventninger og det påvirke mig. Det ramte en på selvtilliden og selvværdet. Heldigvis ved jeg i dag, at du godt kan få det tilbage.

Jeg tog 10. klasse for at finde ud af hvilken vej jeg skulle gå i livet, men også for at blive bedre til at læse og skrive. Ved ikke hvor meget bedre jeg blev til det men en ting ved jeg. Jeg besteg Bogstavbjerget, og selvtilliden og selvværdet begyndt at vokse frem.

Hvad ændre sig så?

Det gjorde mine tanker om min ordblindhed og min tro, på mig selv. Det der lagde den sidste sten var en pige, Thea. Jeg faldt for Thea og Thea faldt heldigvis også for mig. Der var en stor forskel på Thea og jeg, hun havde 1 fejl i hendes diktat og jeg 71!

Vi arbejdede sammen hver dag i skolen og Thea var tit den der skrev. Det der gik op for mig, var at bogstaverne var en udfordring, men alt det andet var ikke. Det var kun bogstaverne.

Den opdagelse, begyndte stiller og roligt, at give mig troen og lysten tilbage også til skolen. Det kunne pludselig være sjovt, at gå i skole og lærer noget nyt, når bogstaverne ikke altid stod som en mur foran mig.  

blå mur

Gav selvtillid

Fra ikke at kunne vente til folkeskolen var forbi, gik jeg nu til, at tage 10. klasse igen, på efterskole. Det at sidde og se op på tavlen, og ville gøre alt for at komme væk, var forsvundet. Nu var udfordringen, at finde ud af hvad jeg gerne ville.

I mit hovede boede der stadigvæk en lille mand der sagde at jeg skulle være kreativ. Det var hvad jeg var blevet fortalt i folkeskolen. Så det var vel den vej jeg skulle gå, tænkte jeg.
Jeg er ikke kreativ, fordi jeg er ordblind

Min selvtillid var ikke noget problem mere, så jeg startede på grundforløbet til mediegrafiker. Der lærte jeg to ting: Jeg var ikke kreativ på den måde, og at jeg ved at kæmpe godt kunne afleverer opgaver, ligesom dem der kunne skrive og stave.

Det var ikke den vej jeg skulle, men opdagelsen af at de negative følelser for lektier og opgaver, var væk. Det var ikke fordi det var blevet lettere, men jeg troet på jeg kunne, ved hårdt arbejde.

Mere blod på tanden

Selvom mediegrafiker, ikke var det rigtige, fokuserede jeg på det jeg havde lært og kunne bruge, fremadrettet. Nu var jeg klar, til at bygge videre og tage flere skridt op af nye bjerge.

Drømmen var nu at tage enten HTX eller HHX. Det blev HTX fordi der kun var et sprogfag, hvorfor gøre det mere besværligt end nødvendig.

Jeg kunne også bruge min mediegrafiker tid, i faget Teknologi og Design, så den tid var slet ikke spildt.

De tre år på HTX var en kamp. Men en kamp der blev delt op i små bider. Målet var ikke toppen, målet var forskellige steder på bjerget, hvor der var tid til at slappe af og klappe mig selv på skulderen. Hvis jeg fortsatte på den måde skulle jeg nok nå toppen og det gjord jeg. Måske kom jeg også til at fortsætte selv da toppen var noget. Der blev lang ned da jeg opdaget det.

Forkerte valg, men lærte af det

Jeg var højt oppe og flyve. Det kan være hårdt at falde så langt ned, men det behøver det ikke at være.

Efter HTX skulle jeg vise alle, at jeg kunne alt. Jeg undersøgte hvad jeg kunne bruge mine karakter til. Der de kunnen bruges bedst var ved at læse Erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation. Måske ikke det bedste valg som ordblind, og slet ikke når det i virkeligheden ikke interesseret mig.

Så det var dødsdømt fra starten og der skulle heller ikke gå lang tid, indtil det begyndte at gå op for mig. Allerede på introforløbet, da jeg sad i en sofa kl 01:00 om natten lettere beruset og emnet faldt på kommareglerne. Der vidste jeg allerede, at jeg havde lavet endnu en fejl.

Jeg kunne have droppet ud allerede der, men vidste også der var en plads på Copenhagen Business School til mig, jeg skulle bare finde den. Jeg fortsatte alligevel, for at lærer om hvordan jeg bedst kunne overleve undervisningen, læsningen og opgaverne.

Jeg lærte meget de måneder og gjorde mig klar til endnu et forsøg. Denne gang havde jeg fundet noget jeg også synes var spændende, så glæden for at skulle til undervisning var stor og det gjorde en forskel.

Studere i udlandet, det skal da prøves

Jeg har altid drømt om at bo i udlandet. Da jeg fik muligheden for det igennem mit studie, var der ikke noget der holdt mig tilbage. Det skulle prøves og hvad kunne gå galt.

At jeg ikke rigtig havde skrevet noget på engelsk før. Når jeg skulle, brugte jeg altid Google translate, for den var bedre end mig. Det var selvom den skulle oversætte fra mit, ikke det bedste danske, til engelsk. Men det skulle ikke stoppe mig, jeg ville gå efter min drøm.

Boston College football

Oplevelsen fra USA vil jeg huske resten af livet. Derfor forsvandt drømmen heller ikke, for der er mange andre steder i verden, der kunne være spændende. Muligheden kom igen. Hvis jeg kunne “overleve” USA, hvorfor så ikke Kina, hvor jeg ville være helt på bar bund.

Min rygsæk var fyldt med erfaringer om mig selv og måder, at komme rundt om bogstaverne. Den rygsæk hjalp mig til at komme igennem. At udleve en drøm, at bo i en by med 24 millioner mennesker, der snakkede et sprog jeg ikke forstod et ord af!

Ordblindebogen ud i verden

Der er drømme jeg har opnået, der er drømme jeg har slettet, men der er også kommet nye drømme til.

En af de nye store drømme er Michael og Bogstavbjerget – Ordblindebogen. Jeg har skrevet den på dansk, men det betyder ikke at den kun skal findes på dansk. Hvis vi bare tager sprogene: Engelsk, Spansk, Portugisisk, Japansk, Tysk, Norsk og Svensk, findes der 1,7 milliarder mennesker og hvis kinesisk også kommer med skal der lægges 1,2 milliarder ovne i. I de 2,9 milliarder mennesker, er der nok et “lille” antal ordblinde bogen ville kunne hjælpe.
Ordblind - Gå efter Drømmen

Er den drøm umulig, det synes jeg ikke. Jeg kan ihvertfald ikke se, at min ordblindhed skulle stoppe mig. Jeg tror mere den gør det modsatte. På min vej kommer jeg til at lave mange fejl, og det er jo ikke første gang jeg har det.

Jeg ved ikke hvor mange ord jeg har stavet forkert i mit liv, alligevel er jeg kommet op på hesten igen og kæmpet videre. Det er de erfaringer jeg skal bruge, for at nå min nye drøm med Michael og Bogstavbjerget.

“Ja, men jeg kan …

Hvis du ville have sagt ‘ikke, fordi jeg er ordblind’, så tror jeg ikke på dig! Hvorfor skulle din ordblindhed stoppe dig? Bogstaverne er ikke det, der stopper dig. De giver dig ekstra udfordringer, men dem møder du alligevel mange af på din vej, mod dine drømme.  

Det er dine tanker og tro på dig selv. Det er dig selv der begrænser dine drømme. Fordi du fortæller dig selv at du ikke kan. I folkeskolen troede jeg heller ikke jeg kunne, det var den tanke jeg vågnede op med og gik i seng med. Så jeg gjorde det ikke let for mig selv.

Det var først da de tanker stille og roligt forsvandt og jeg begyndte, at tro mere på mig selv. Jeg opdaget at min ordblindhed ikke stoppede mig, for der var mange veje rundt om.

Det er den opdagelse du også skal finde frem til, for at nå dine drømme. Du kan godt gøre det alene, men det kan være en meget lang kamp. Derfor synes jeg, du skal snakke med andre, venner, forældre eller lærer, om dine udfordringer, hvordan kan de hjælpe dig frem eller de måske selv også har noget, de har svært ved.

Jeg vil ønske dig held og lykke på rejsen og slutte af med at sige: Du kan også, for jeg er ikke speciel.

Jesper Sehested

Jesper Sehested