Kæmper dit barn med bogstaverne?

Dit barn kommer ind ad døren, smider skoletasken med et brag og smækker døren til sit værelse. Du står tilbage og tænker; ‘endnu en dårlig dag i skolen! Hvorfor skal de bogstaver være så svære? Hvordan kan jeg hjælpe?’

Du har fået en ide. I sætter jer ned, åbner bogen og du begynder at læse højt. Efter lidt tid kommer I til første spørgsmål: Hvorfor tror du, at Michael ikke vil have andre til at se, hvad han har skrevet?

Først er der helt stille … Så begynder dit barn at tale. Fortællinger om de oplevelser, tanker og følelser, de og Michael sidder med i skolen. Tanker om ikke at være gode nok, at føle sig udenfor …

Nu har I muligheden for at snakke om de tanker og følelser. Men også snakke om de ting, dit barn er god til. Om ikke at give op. De ikke er alene. Du og andre er der, for at hjælpe dem videre.

Michael og Bogstavbjerget - En bog til ordblinde

Uddrag fra Michael og Bogstavbjerget

Når Jacob råbte “Find jeres blyanter frem” ud i klassen, begyndte hjernen at køre på højtryk. Ikke på grund af opgaven, der lå foran ham, men med at finde en udvej. Skal jeg på toilettet? Nej, eller jo, det skal jeg da! Måske har jeg glemt mit penalhus? Eller min bog?

Papiret foran ham var tomt. Når han så rundt på de andres papirer, kunne han se ordene blive flere og flere.

Ja, det er en fed ide! Det skriver jeg! tænkte Michael og satte blyanten på papiret.

Punktum, yes, det bliver rigtig godt. Jeg prøver lige at læse det …. Hvad skulle der egentlig stå der? Jeg kan ikke engang forstå mig selv! Så kan det også være lige meget!

Penalhuset lå foran på bordet. Han kiggede ned for at finde viskelæderet. Det var allerede så lille og umuligt at holde på.

Ingen skal nogensinde se det her! Han knyttede højre hånd. Hånden begyndte at overstrege hele papiret med voldsomme bevægelser. Bogstaverne blev sværere og sværere at se, men de var der stadigvæk. I skal helt væk!

Blyanten begyndte at køre hurtigere og hurtigere, langs linjen. ‘Kruisch’, den ramte bordet og bogstaverne var forsvundet. For evigt. Sådan! Væk for altid!

Hvad siger folk der har læst Michael og Bogstavbjerget?

Ville du anbefale bogen til andre forældre eller børn og hvorfor?

Den er skrevet på en så fin måde at et barn kan føle sig forstået og ikke alene med sit problem og ved at læse bogen, føle sig motiveret til at kæmpe med sit læsebesvær. – Skole og Forældres magasin, Skolebørn


Bogen var vores søns (10 år) følelsesmæssige redning. En bog der gav min søn en forklaring på at han ikke var “dum”. Det og være ordblind kræver arbejde og der vil komme nedture men også en masse opture hvis bare man tør tage chancer. Bjerget kan bestiges hvis man kæmper for sit mål.
Bogen gav min sønnen troen på at kæmpe også selvom det kan være svært fordi som han selv siger “jeg lærer hele tiden noget nyt”. Michael og bogstavbjerget er absolut værd og læse.
– Lena H.


Jeg satte mig ned og læste bogen højt for mine to børn på 8 og 11, hvoraf den ældste er ordblind, og den yngste har meget svært ved at knække læsekoden. Der gik ikke længe, før jeg opdagede, at Michael og Bogstavbjerget åbnede op for en dialog, jeg aldrig havde haft med dem før. Hvert afsnit i bogen bliver afsluttet med et spørgsmål, de skulle besvare. Spørgsmål såsom; ’Hvorfor tror du, at Michael ikke vil have andre til at se, hvad han har skrevet?’ Jeg blev simpelthen så rørt over alle de tanker mine børn havde haft i skolen, og alle de følelser de havde haft om ikke at være gode nok.

Det er ikke en bog, der kun kan læses højt for børn med læsevanskeligheder. Det er lige så relevant for deres venner at forstå, hvad det er, der kan være så svært. Bogen har også fokus på alt det andet, børnene er gode til, og at det ikke kun skal være de svære ting, der fylder. At de ikke må give op, og at de kan alt, det de vil, så længe de tror på det. Michael og Bogstavbjerget vil være perfekt at have på enhver skole.
– Karen Rosenfeldt


Det er en bog, der på en vigtig og god måde understreger, at det kræver en stor indsats at overvinde de problemer, som mennesker med ordblindhed har, men så kan der også opnås et godt resultat.”
– Erik K. Rasmussen – tidl. Formand for Ordblinde / Dysleksiforeningen


Den skønlitterære børnebog ”Michael og Bogstavbjerget” henvender sig til ordblinde børn. Vi følger Michaels både metaforiske og meget virkelige udfordringer med sin ordblindhed. Alt sammen suppleres af både letlæselig og spændende tekst, fine tegninger, og medrivende spørgsmål af både refleksiv og praktisk karakter.

Bogen kan selvfølgelig læses alene, men mange – både børn og voksne – vil få meget ud af at læse den sammen med andre. Bogen er en meget gennemført oplevelse både i forhold til indhold og layout, hvilket helt sikkert også kan findes i forfatterens – Jesper Sehested – egne oplevelser. Og så formår den at hive læseren med ind i bogens unikke verden.

”Michael og Bogstavbjerget” har stort potentiale til at hjælpe det ordblinde barn til en langt større forståelse af sig selv, samt give en endnu stærkere motivation til at fortsætte rejsen op af deres helt eget Bogstavbjerg. Jeg kan helt sikkert anbefale ”Michael og Bogstavbjerget”.

– Birgitte Albæk Henriksen, læsepædagog og Audiologopæd, Mit Barns Sprog


Jeg har læst bogen for min 11 årige søn. Den er nem at forstå og der bliver stillet nogle gode spørgsmål under vejs som han skal tage stilling til. Der bliver sat ord på de ting der er svært som ordblind når man er barn. Kan klart anbefale den enten som højtlæsning eller læs selv.
– Pernille R.


Bogstavbjerget er en sjov og inspirerende fortælling, der kan hjælpe forældre og børn til en dialog om alt det der er svært, når man er ordbind.

Temaet er positivt og bogens pointe er tydelig – når andre er kommet op ad bjerget, kan jeg vel også – og det er vel det allervigtigste budskab vi kan give til de ordblinde børn, for hvem hverdagens små begivenheder kan føles som en bjergbestigning.
– Anette


Jeg synes din bog er fantastik fordi den giver anledning til at tale om det som er svært. Nemlig ordblindhed og så er det en bog som kan læses flere gange. Tak for bogen og at du er med til have fokus på det.

– Lene B.


I går brugte jeg Ordblindebogen som motivation for en lille gruppe af unge mennesker, der havde sagt ja til at arbejde med deres læseproblemer hen over en weekend.

Jeg læste højt fra bagsiden, og jeg garanterer dig for, at der var HELT stille imens. Det er så flot, du sætter ord på den kamp, som flere er nødt til at kæmpe med bogstaver og andet, der driller.

Jeg er sikker på, du med din bog i går bidrog til, at give ‘mine’ unge mennesker fornyet kampgejst.
– Birte O.


Bogen er usentimental, empatisk og fuld af respekt for livets udfordringer … også ordblindes. For selvom bogen er målrettet ordblinde, er et af bogens budskaber: Vi er forskellige og har alle udfordringer, der skal tages op. Når vi respekterer og erkender denne forskellighed, kan vi hjælpe hinanden. Ordblindhed er en udfordring som alle andre, og alle har udfordringer at kæmpe med. …

Bogen burde uddeles sammen med IT-rygsækken, til alle der et testet ordblinde.

– Steen Dorumlu – Lærer


Til gengæld så håndterer bogen ordblindhed rigtig fint, og jeg blev helt glad, da den gjorde det cool og ikke til noget skamfuldt. Der var nogle fine detaljer i den retning, som jeg er sikker på giver grobund for gode samtaler, hvis man læser denne sammen med en, der har lidt svært ved det med bogstaver.

– Irene, Boghunden.dk


Min søn og jeg har læst om bogstav bjerget. Det gik hurtigt op for min søn at der her var tale om 2 historier en der kunne fortælle ham at han ikke er alene med sin udfordringer og en der kunne give ham et prej om hvordan hans indvendige og personlige kamp kan give resultater.

Vi er meget begejstret over denne bog og ser frem til at fortsætte arbejdet med den.
– Maria P.


“Eleverne var meget begejstrede for bogen, som gav anledning til mange gode snakke undervejs. …

Vi synes, at det var en god fortælling med mange gode refleksionsspørgsmål, som var med til at åbne op for nogle ærlige snakke, og også til at snakke om motivation.

En fortælling som eleverne kunne spejle sig i, og som vi varmt vil anbefale til andre med ordblindhed tæt på.”

– Sisse Boll – Tovholder i Ordblindepatruljen, Smidstrup-Skærup Skole


“Denne bog er en super fin bog som forklarer rigtig mange følelser og situationer samt hvilken kamp en ordblind gennemgår. Det er sådan en bog mange lærere efter min mening burde læse, til forståelse til de elever som de måske ikke kan forstå eller for dem som virker umulige at lære noget til.”

– Melani H

Mit datter elsker din bog - Ordblindebogen

Hvad får I ud af Michael og Bogstavbjerget?

Med Michael og Bogstavbjerget i hånden og dit barn ved siden af, tager I ud på en rejse sammen. En rejse der giver mulighed for samtaler, indblik og forståelse for de udfordringer  der følger med ordblindhed.

I Michaels kamp, op af bjerget finder han troen på sig selv. En tro der motiverer ham for at kæmpe videre for alle de muligheder og drømme der ligger foran.

Til hvert kapitel er der forskellige spørgsmål. De skal hjælpe dig med at få en dialog med dit barn om de oplevelser ordblinde møder i skolen og fritiden.

Andre bøger er kun beregnet til at læse, med ikke Michael og Bogstavbjerget. Bogen er fyldt med ord, men også tegninger som understøtter historierne. Dit barn kan udfolde sig og farvelægge og tegne videre på tegningerne, skrive eller tegne svarene ned på spørgsmålene.

Så kan I også, næste gang i læser bogen se, at dit barn er blevet bedre og det giver selvværdet og selvtilliden..

Når I har læst Michael og Bogstavbjerget til ende, har dit barn taget første skridt på vej op ad Bogstavbjerget. Første skridt til ny motivation til fremtiden.

Dysleksi stopper dig ikke - Ordblindebogen
Hvorfor en bog til ordblinde?

Hvorfor en bog til ordblinde?

Fordi dit barn er ordblind, betyder det ikke at du skal beskytte det fra bogstaver og ord, det er næsten det værste du kan gøre.

Ordblindhed betyder ikke at dit barn aldrig kommer til at læse og skrive. Som ordblind, kan dit barn godt trænes, til at læse og skrive bedre (jeg taler af erfaring). Derfor er det vigtigt at du læser højt. På den måde hjælper du dit barn, til at blive bedre til bogstaverne og ordene.

Du kan læse alle typer tekster og historier højt for dit barn. Alle sammen har de samme 28 bogstaver.

Michael og Bogstavbjerget er skrevet med de samme 28 bogstaver. Forskellen er at Michael og Bogstavbjerget er skrevet af en ordblind. Jesper Sehested har selv prøvet at miste motivationen og troen på sig selv, og ved hvad det gør ved selvværdet og selvtilliden. 

Farvelæg selv tegningerne i Michael og Bogstavbjerget

Tak for de tilsendte billeder

Hvem har skrevet Michael og Bogstavbjerget?

Mit liv som ordblind - Foredrag af Jesper Sehested på Ebeltoft Skole

Jeg hedder ikke Michael (det gør min storebror) men Jesper Sehested og jeg er forfatter (helt underligt at kunne kalde sig det!) til Michael og bogstavbjerget.

Da jeg skulle til eksamen i diktat tilbage i 1999, var det ikke fordi jeg glædede mig. Måske gjorde jeg, men så var det fordi jeg kunne se enden på Folkeskolen. Jeg husker ikke selve eksamen, for der har min hjerne været ved at brænde sammen for at holde styr på alle ordene og bogstaverne.

Da jeg fik opgaven tilbage, var det som forventet, dumpet! Der var ikke mindre end 71 fejl ud af 92 mulige.

“Der er ikke mere, jeg har nået toppen!”

Heldigvis opgav jeg ikke helt efter den oplevelse, for jeg var så tæt på toppen (fandt jeg ud af bagefter). Jeg startede i 10. klasse og her fik jeg det sidste skub op. Jeg nået helt op, og kunne se ud over alle de muligheder, der nu lå for mine fødder.

Jeg kunne se at drømmen om en uddannelse slet ikke var umulig, hvis jeg kæmpede for det. Efter nogle omveje fandt jeg til sidst, det jeg brændte for. Endelig, efter 5 års studietid i Danmark, USA og Kina, stod jeg med eksamensbeviset i hånden.

Så stod arbejdslivet foran, men hvad skulle jeg vælge. Det endte med hjemmesiden Etlivsomordblind.dk, derefter Ordtavlen – Alt om IT hjælpemidler og nu kan jeg skrive Michael og Bogstavbjerget på listen. En liste der forhåbentligt vokser med flere ordblindeprojekter i fremtiden … som skal hjælpe ordblinde, til at gå efter drømmene.

Retstavning som ordblind - Jesper Sehested