Min boghylde - faglitteratur

fag- eller skønlitteratur?

Jeg har tidligere skrevet om, hvordan jeg har lært mig at læse. Til et af mine foredrag, fik jeg et spørgsmål, der satte noget igang. Hvorfor læser jeg kun faglitteratur , jeg læser 95 % fagbøger, skønlitteratur har ikke fanget mig? Dette har jeg tænkt en del over, og fundet ud af, at det har en del med den måde jeg læser på.

E-bog faglitteratur

Jeg læser og lytter stort set kun til fagbøger.

Jeg læser ved at genkende ord. Møder jeg et nyt ord, forsøger jeg at stave mig igennem. Hvis jeg ikke kan dette, gætter jeg ud fra konteksten/indholdet. Stadigvæk ingenting, så hopper jeg bare videre. Når jeg møder ordet igen, starter jeg forfra. Men nu har jeg mere viden omkring hvad ordet kan være, fra tidligere. Dette bliver jeg ved med, indtil jeg lærer ordet, hvilke kan tag en dag eller et år.

De samme emner

Kigger jeg på de bøger jeg har læst ligger de inden for de samme emneområder. Derfor er det også mange af de samme ord, der går igen. Nogle gange kommer der nye buzzword, men de er lette at lærer, fordi alle bruger dem. Derfor er det for mig lettere at læse faglitteratur, fordi jeg bruger min måde at læse på.

Skulle jeg i stedet læse en masse skønlitteratur, ville jeg ikke kunne bruge min strategier lige så godt. Hver forfatter har deres måder at skrive på. Der er mange forskellige ord, der måske kun bliver brugt få gange. Jeg har altså ikke “tid” til at lære dem. Dermed forsvinder store dele af historien og beskrivelserne fra indholdet, og bogen bliver mindre interessant for mig.

En anden tankegang

Det er en af grundene til, at jeg er fortaler for at man dropper tankegangen, at ordblinde skal læse “børnebøger”. Jeg synes i stedet man skal finde det der interesserer dem. Det er der mange fordele ved lyst, energi og selvværd. At læse om noget man kan li, giver en større lyst til at gøre det, selv om det er hårdt. Lysten, giver også energi og overskud i en hverdag, der kan være hård. For fortsat, at have lysten skal man have positive oplevelser.

De positive oplevelser, er der større chance for, når man i forvejen kender til emnet og indholdet. Tænk på en ordblind, der pludselig oplever at genkende ordet, manke eller stadion. Ord de måske ikke tidligere har vidst de kendte. Det giver et boost til selvværdet, og måske endda lysten til mere.

På den måde kan den ordblinde over tid udvikle sin egen strategi. Måske ender han / hun  ikke med at kunne læse på samme måde som alle andre. I stedet på sine egen måde, som kan være lige så god som alt andet. Det er ikke vejen der tæller, det er at nå frem til målet.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *