Drilske bogstaver
– Se billederne til sidst i artiklen.
Jeg har en stor fjende, og det er hele universet bestående af bøger. Derfor er det sjovt at brainstorme over, hvad bogen/bøgerne symboliser for os ordblinde. Hvert ord, hver linje, hver side, hvert kapitel er en hård, men nødvendig kamp. Jeg ved godt, at jeg bliver nødt til at læse for at blive bedre. Men det at være ordblind kan jeg aldrig komme fra, men man kan altid blive bedre, hvis man har viljen.
For at vende tilbage til bogen, den hårde kamp, de mange ord, der ikke giver mening. Bogstavligt talt – et helt univers, der er svært at blive fanget i. Jeg mangler en interesse og føler, at det store univers fyldt med ord, er noget, jeg har svært ved, at blev en del af.
Derfor har jeg som ordblind fundet det vigtigt at have andre ting at trække på – vi kan så meget andet, som ikke indebærer ens læse- og skrivefærdigheder. Jeg havde f.eks. billedkunst på gymnasiet. Det fag så jeg som en afveksling fra den ”normale” boglige undervisning. Her kunne jeg udfolde mig kreativt.
Sidst på skoleåret, for blot et par måneder, før huen kom på, havde vi et projekt omhandlende kunst i bøger. Vi skulle kort fortalt omdanne en bog til noget kunstnerisk. I og med det var en bog, forsøgte jeg, at visualisere en ordblinde verden.
Bogen burde slet ikke eksisterer
Først tænkte jeg, en bog, den kan jeg jo intet godt gøre med. En bog burde slet ikke eksisterer. Dette førte til, at jeg fik en trang til at destruere, ødelægge, eller for den sags skyld brænde bogen. Men det at brænde bøger, fører tilbage til Nazityskland.
Det var ikke en handling, jeg ønskede at frembringe, men mere hvor uoverskueligt alle de bogstaver samlet på et sted kan være, for os ordblinde. Jeg måtte dermed tænke anderledes. En bog er uoverskuelig, og dermed kan man komme til at føle sig hel lille og magtesløs, når man skal læse.
Det har forsøgt at beskrive ud fra den lille mand, der står sammenkrøllet og kigger ubehageligt ned på bokstaverne, der løber væk fra ham. De sorte streger, er de huller og den forvirring, der er, når jeg læser.
Det er svært at sige, hvordan det er at være ordblind, bokstaverne kan bare godt lide at lege gemmeleg og bytte plads, når vi skriver og læser.
Lavet og skrevet af Anne Svanvig
Hej Anne.
Tak for dit kreative værk, den lille forvirrede mand rørte mit hjerte. Jeg har tilladt mig at printe de to billeder ud og laminere dem til et lille sødt bogmærke til min datter, der for et år siden er konstateret ordblind, hun er 11 år og går i 5 klasse.
Tak