Ordblind i bogstaver
Henriette-Folkmann-Pedersen

Indlægget er skrevet af Henriette Folkmann Pedersen

Læs aktivt og reflekteret: Nyt studie undersøger læsevanskeligheder hos ordblinde universitetsstuderende

Flere og flere ordblinde starter i dag på en lang videregående uddannelse, men en stor del af dem ved ikke, de er ordblinde endnu, før de bliver testet på studiet. Gennem skoleårene har de nemlig ofte udviklet nogle særlige læse- / skrivestrategier og personlighedstræk, der har medført, at de i et vist omfang har kunnet kompensere for deres vanskeligheder og klare sig igennem.

Gennem mit arbejde som læse- / skrivevejleder på både Aarhus Universitet og Institut for Kommunikation og Handicap i Region Midtjylland har jeg hørt mange personlige beretninger fra ordblinde studerende om deres bud på, hvorfor de er nået så langt i uddannelsessystemet trods deres ordblindhed.

Fighter-mentalitet

Tit fortæller de mig, at de har udviklet en ”fighter-mentalitet” for at opnå deres mål og gennemføre eksamen, selvom det tager tid og energi at skrive opgave til sent om aftenen. De fortæller også, at de har klaret sig igennem ved at udnytte deres ofte veludviklede mundtlige formidlingsevner eller deres stærke visuelle hukommelse til nærmest at ”fotografere” svære ord. Men det omfattende pensum på studiet er til stadighed en udfordring for dem at forstå og komme igennem.

Ordblinde universitetsstuderendes evne til at udvikle kompenserende strategier gør dem til en kompleks gruppe at undersøge. Det er ikke desto mindre, hvad jeg har gjort i et nyt forskningsstudie, der netop er udkommet i det internationale tidsskrift Dyslexia. Sammen med tre andre sprogforskere har jeg undersøgt læseprocessen hos denne gruppe højtuddannede ordblinde for at få mere viden om, hvordan de læser og kompenserer for deres vanskeligheder.

Undersøgelsen viser, at der er store individuelle forskelle på, hvor godt de ordblinde læser og forstår en tekst ved højtlæsning: Nogle læser teksten næsten fejlfrit, men har svært ved at genfortælle, hvad de har læst. Omvendt har andre en langsom og usikker oplæsning med flere meningsforstyrrende fejl, men forstår alligevel teksten. Disse store forskelle bekræfter, at nogle er gode til at kompensere for deres vanskeligheder, men det viser også, at det kan være svært for dem både at læse og forstå samtidigt.

Bedre læseforståelse

Med denne viden er spørgsmålet nu: Hvordan kan man som ordblind studerende opnå en bedre læseforståelse? Udover selvfølgelig at anskaffe sig oplæsningsprogram, der kan lette læsningen ved at aflaste arbejdshukommelsen, er det også vigtigt også at få hjælp til at udvikle nogle effektive læsestrategier, som kan fremme forståelsen.

Nedenfor har jeg samlet nogle gode råd, som kan kompensere for de læseforståelsesvanskeligheder, ordblinde ofte oplever i forbindelse med faglig læsning (men rådene gavner også ikke-ordblinde læsere). Overordnet set gælder det om, at du bliver bevidst om din læseproces ved at dele læsningen op i tre faser – før, under og efter læsning. For at kunne indlære den nye viden bedst muligt har din hjerne nemlig både brug for at varme op inden læsningen og køle af efter læsningen – præcis som dine muskler har ved en løbetur. 

3 gode råd til bedre læseforståelse på studiet

  1. Spørg dig selv: Hvorfor læser jeg denne tekst, og hvad skal jeg bruge den til? Det er vigtigt at kende formålet med din læsning, inden du går i gang, da du på den måde kan læse mere meningsfuldt og målrettet. Er formålet at få et løst overblik over et emne, lære tekstens begreber udenad eller udvælge stof til en skriftlig opgave? For at finde formålet kan du bruge fagets studieordning, herunder eksamensform, der ofte bestemmer, hvor grundigt du behøver læse teksten.
  2. Skim teksten, inden du starter. Læs overskrifterne og kig på billeder, figurer og tabeller (men læs ikke selve teksten endnu!) Ved at skimme teksten på denne måde lærer du tekstens struktur at kende, og du aktiverer tekstens fagbegreber og din forforståelse om emnet. Herved er det lettere for din hjerne at forstå teksten indhold, når du bagefter går i gang med at læse den. Når du skimmer, kan du måske også vurdere, hvor svær teksten er og dermed, hvor lang tid du behøver bruge på at læse den.
  3. Reflekter aktivt over, hvad du har læst og lært. Når du når til sidste side i teksten, er du ikke færdig endnu! For at kunne huske og fastholde det, du lige har læst, er det vigtigt, at du bruger bare fem minutter på at reflektere over indholdet. Luk bogen (og måske øjnene) og spørg dig selv: Hvad handlede teksten om? Hvad var den vigtigste pointe? Er der noget, jeg stadig ikke forstår? Dette er sværere, end du tror, men denne post-refleksion er nødvendig for at den nye viden kan lagres i din langtidshukommelse til senere brug. Alternativt kan du tegne et MindMap over tekstens centrale begreber (igen uden at kigge (for meget) i teksten).

Udover disse tre råd er det vigtigt at understrege, at du ikke behøver at læse det hele af alle teksterne i pensum! Mange ordblinde studerende fortæller mig, at de kæmper for at komme igennem teksterne, selvom deres øjne til sidst bare kører hen over linjerne uden at forstå, hvad de læser. I stedet for at spilde sin tid på at læse 100% af teksterne og måske kunne forstå 40%, er det så ikke bedre at læse 40% af teksterne og til gengæld forstå 100%? Dog kan det nogle gange være svært for ordblinde at prioritere i læsningen, men med ovenstående råd, bliver det forhåbentligt lidt nemmere på forhånd at vurdere, hvor vigtig teksten er.

Hvis du vil læse mere om min undersøgelse, kan du gøre det her

Skrevet af Henriette Folkmann Pedersen 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *