Historier fra ordblinde på VUC
Rundt om i Danmark ligger der 31 VUC’er som alle tilbyder gratis ordblindeundervisning til voksne ordblinde. På VUC bliver man undervist i små hold og der er plads til alle. Undervisningen tager udgangspunkt i dig og din ordblindhed. Så du kommer ikke til at sidde og tænkte “Det her er alt for svært/let til mig”.
VUC kan også hjælpe dig med alle de it-hjælpemidler der kan hjælpe dig med oplæsning, tale til tekst, oversættelse og ordforslag.
Herunder kan du læse forskellige historier fra ordblinde der har gået på VUC og fået undervisning. Du kan læse om hvad de har fået ud af undervisningen, hvilken muligheder det har åbnet op for dem, fx en uddannelse eller job.
Indholdsfortegnelse
1. Jeg følte mig som en fiasko
3. Min bedste skolegang
5. Historie om min ordblindeidentitet
7. Jeg har nok altid været ordblind
9. Jeg glædede mig
11. Anderledes hele livet
13. Min oplevelse og opfattelse af VUC
1. Jeg følte mig som en fiasko
Man kan altid blive bedre
Da jeg gik i 1. klasse havde jeg svært ved at læse, og var meget bagud i forhold til de andre. De andre i klassen kunne læse bøger, der var svære end jeg kunne. Jeg læste bøger, som var de nemmeste man kunne læse, men alligevel havde jeg svært ved at læse. Jeg kom på et hold, hvor man kunne få mere hjælp til at læse og stave.
Det var hårdt for mig ikke at være ligesom de andre. Jeg følte mig tit som en fiasko og meget anderledens. Jeg synes, det var pinligt at læse højt, fordi jeg ikke var god til det. Jeg går til ordblindeundervisning på VUC i Lyngby nu og skal starte på 9. klasse til januar.
En ny start
Jeg blev testet for ordblindhed på VUC i Lyngby, på grund af Jobcenteret gerne ville have mig i skole, hvilket jeg også selv gerne ville. Jeg valgte at starte på VUC i Lyngby, da jeg fik et rigtig godt indtryk af skolen. Jeg fik muligheden for at starte med det samme. Jeg har ikke gået her i så lang tid, men jeg er allerede glad for at gå her.
Det er nogen søde lærer og en god en klasse, jeg går i. Det er helt anderledes i forhold til almindelig folkeskole. Det er rart at gå med nogen som også er ordblinde, for så føler man sig ikke helt alene i verden om sin ordblindhed. Vi er gode til at hjælpe hinanden i klassen og vi har det sjovt. Det er nok den skole, hvor jeg faktisk har lyst til at komme i skole.
C.B. 23 år – VUC Lyngby
2. Jeg fik ikke hjælp i skolen
Da jeg ikke kunne finde ud af dansk, da jeg gik i første klasse, lavede jeg ikke noget og lærerne var ligeglade. De lod mig gøre, hvad jeg ville, til jeg gik ud af skolen i 4. klasse. Så startede jeg på en specialskole, men det hjalp ikke, for lærerne var ikke uddannede til at undervise ordblinde. Tre år efter gik jeg ud af den skole. Så jeg var rimelig træt af skolen.
Jeg startede på en ungdomsskole i en erhvervsklasse, det var jeg glad for, jeg var nemlig tre dage i praktik og to dage i skole. Jeg fik lyst til at lære mere dansk, derfor tog jeg selv initiativ til at læse og skrive, da det var en skole hvor man arbejdede selvstændigt. Det gav mig mere ro at læse for mig selv, i stedet for at sidder og læse for en lærer i en bog, der ikke interesserede. Så for mig har det været godt at gå på ungdomsskole.
Nu får jeg hjælp Jeg startede på EGU, hvor jeg fik at vide, at jeg kunne gå til ordblindeundervisning på VUC. Her får man mere hjælp end i folkeskolen. Det virker som om, det er nogle gode metoder, de bruger. Vi lærer også at bruge hjælpemidler. Det er små hold og det er fedt at være sammen med nogle, der har de samme problemer som en selv. Mikkel, 19 år – VUC Lyngby
3. Min bedste skolegang
Mine problemer er, at jeg ikke kan huske ord og jeg har svært ved endelser. Nogen gange kan jeg begynde at stave et ord, men så kan jeg ikke huske slutningen. Andre gange kan jeg huske slutningen, men ikke begyndelsen.
Det var mit jobcenter, der sendte mig på VUC’s ordblindeafdeling. Da jeg startede kunne jeg ikke stave, læse og sætte ord sammen.
På VUC fik jeg nogle lærere Laila, Lena, Tammie, Jan, Eva og Leni. Det er alle dygtige lærere, der giver sig tid til at hjælpe eleverne og som kan lære fra sig. Før kunne jeg ikke læse bøger, men nu er jeg rigtig glad for at læse biografier.
Dorrit, 58 år, VUC Lyngby
Ordblindeundervisning på VUC Lyngby
4. Jeg er ordblind men har klaret mig med hjælp
Jeg fik et tilbud om ordblindeundervisning på VUC Lyngby igennem mit arbejde. Og jeg er glad for at de valgte VUC Lyngby. Der er gode og dygtige lærer som giver en mulighed for at læse det man vil. Det har gjort sådan at jeg nu vil læse lidt svære bøger. Og at jeg kan lære at læse. Jeg har haft glæde af det på mit arbejde. Jeg har også gået til edb kursus på VUC Lyngby. Det var også godt.
Jeg gik ud af 10. specialklasse i 1977 og så kaldte hjælpeklassen. Men jeg har klaret mig. Det har været svært. Jeg har arbejdet fra 1975 og til i dag uden at være arbejdsløs. Det er godt. Og så hvis jeg kunne komme til at læse bedre.
PB – Teknisk servicemedarbejder – VUC Lyngby
5. Historie om min ordblindeidentitet
I min folkeskole var ting svært. Jeg var en af de første der kom i ordlindeklasse men jeg gad ikke. Man kan sige jeg nok kommer fra historien gummi Tarzan, hvor bogstaver var som myrer der kravlede rundt på papiret. Så jeg gav op og skældte og smældte på mine stakkels forældre, som ikke vidste deres levnedets råd. Så min mor lavede en aftale med mig at jeg kunne få et år på ordblindeefterskole.
Dette var mine venner ikke så glade for. Men det gjorde at jeg fik andre venner som var livsbetingende. Vi løb og lavede en masse sjov og ballade. Jeg fik også min første kæreste. Tiden gik, og internettet satte speed på. Jeg opdagede ikke spor før jeg skulle have en uddannelse.
Som kok fik jeg meget hjælp til uddannelsen. Det gik og jeg bestod med nød og næppe. Der gik flere år og jeg fik et barn. Så var det tid til vuc da jeg skulle føre min datter videre i livet. Hvem vil have en far der ikke kunne lære sin egen datter at skrive og læse. Jeg svor for mig selv at jeg skulle kunne skrive lige så godt som når hun går ud af skolen.
Jeg valgte at gå på vuc for at kunne følge med i medierne og blive hørt i Danmark
Jeg ser og husker billeder og når man gør det kan man også beskrive dem. Det er en ny form for mig at skrive dem ned. Jeg har også fundet ud af at hvis jeg skriver i billeder, bliver det nemmer at forstå for andre mennesker. Man kalder det at formulere sig. Når man kan beskrive dem med ord sker der noget med ordene. De får identitet. Dette er en udfordring for mig og jeg elsker udfordringer.
En ny verden VUC
VUC Har hjulpet mig til at blive forstået i skriftsproget så jeg er i stand til at skive en mail og blive hørt i den. Dette er en hel ny verden for mig og jeg nyder den på alle måder.
Møder med andre ordblinde
Når men møder andre med samme problem som en selv er det rart at kunne dele det der er svært og hjælpe andre der er i samme båd som en selv. At blive smittet af andres indstilling og gå på mod og være med til at rose dem der gør det godt. Kort sagt vi løfter i flok.
Min drøm efter VUC
Min drøm er at kunne begå mig frit i de skriftlige mediers verden. At blive hørt og respekteret for hvad ord kan beskrive om personer og mål i denne verden.
Oplevelser gode som dårlige
Mine oplevelser med min ordblindhed har ofte været mindre rare da man som ordblind bedst forstår når tingene bliver fortalt i billeder. Det er et sprog som vi forstår bedst, nemlig billeder. Folk der ikke er ordblinde forstår ikke at de skal udtrykke sig i billeder for os ordblinde. Ene og alene fordi det er vores dagligdag. Alt er billeder hos os. Selv når vi kører bil læser vi ikke vejskilte men ser pejlemærker i stedet. Billeder er en del ad vores identitet, det er nok også derfor man kalder os for ordblinde.
RBL – VUC Lyngby
6. Jeg blev aldrig god til at læse og skrive
En ny start
Efter 5 år i det danske forsvar, besluttede jeg mig for at starte i skole igen. I forsvaret optjener man retten til civil uddannelse (CU), dvs. at jo længere tid du er i forsvaret, jo mere uddannelse kan man tage, og bruge det på hvad man vil. Så jeg valgte, at bruge min CU på at læse en fuld HF som enkeltfag på VUC Lyngby.
Da jeg startede i januar, med dansk på A-niveau, blev hele klassen testet for ordblindhed. Jeg har altid haft svært ved at stave og læse, og fik også hjælp i folkeskolen til dette, men det blev aldrig godt. I testen viste det sig, at jeg stadig havde problemer med stavningen og læsningen, og jeg blev udvalgt til en større omfattende test.
Det resulterede i, at jeg blev konstateret en mild form for ordblind. Jeg blev tilbudt et hold på ordblindeafdelingen på skolen og kom på et hold, hvor jeg fik mulighed for at forbedre mine skrivefærdigheder, og fik hjælpemidler til at læse.
Fremgangen
Efter jeg startede på ordblindeholdet, kan jeg se at der er kommet fremgang. Det er især omkring min stavning, stavningen er blevet bedre efter jeg har været til undervisningen. Og fremgangen kan også ses i mine afleveringer i dansk. Målet med min HF er at få så gode karakter som det nu er muligt, så jeg har frit valg til at vælge mellem videregående uddannelser, med både højt og lavt snit.
SMB, 24 år – VUC Lyngby
7. Jeg har nok altid været ordblind
Efter jeg havde gået i 3. klasse skulle jeg starte i en ordblind klasse. Der gik jeg frem til 9 klasse.
For et år siden gik jeg på et VUC EDB-kursus igennem arbejdet. Der opdagede de at jeg var ordblind efter jeg fik en test. Så fik jeg lov at starte på et kursus for ordblinde på VUC Lyngby.
På VUC fik man nogle hjælpeprogrammer til PC og nogle gode lærere så man kan blive bedre til at stave og læse og især endelser. Man får nogle gode værktøjer til det så det bliver bedre i hverdagen.
B. Rasmussen, 55 år – VUC Lyngby
8. Hej jeg hedder Lars
Jeg går på VUC i Lyngby. Jeg går der til ordblindeundervisning på andet år. Det er rart at være blevet lidt bedre til at læse med it hjælpemidler det lækkert.
Dengang jeg gik i folkeskole synes jeg ikke jeg fik noget ud af det i forhold til nu. Nu er jeg på VUC Lyngby, det rart også at møde andre ordblinde. Jeg bruger Vital og Viseord herude på skolen
Lars Winther, 35 år, VUC Lyngby
9. Jeg glædede mig
Jeg havde gået hele sommerferien og glædet mig til at skulle begynde i første klasse. Jeg kom derhen sammen min mor og det var spændende at få en skoletaske. De første skoledage gik sådan set rigtig fint også næste år anden klasse. Tredje klasse synes jeg at det blev sværere og følge med i dansk.
Jeg kom til skolepsykolog og mor hjalp mig med at lære ting lære dansk udenad. Jeg blev så god til det at jeg stort set ikke behøvede dansk bøgerne. Efter tredje klasse fik jeg ene undervisning i dansk.
Det var hyggeligt min dansklærer var en rigtig sød dame og vi brugte meget tid på at sludre om alle mulige forskellige ting.
Jeg synes ikke at jeg lærte ret meget til gengæld i de andre fag gik det godt ved regning og biologi historie geografi. I biologi elskede jeg at holde foredrag. Min dansklærer forstod ikke rigtig hvorfor jeg var så god til at holde foredrag det var fordi jeg holdt meget af fugle.
Engelsk og tysk det bryder jeg mig ikke om. Jeg kan huske jeg havde det sådan når jeg så hende lærerinden fik jeg det helt skidt.
Ordblindeefterskole
Efter folkeskolen kom jeg på Holtehus efterskole. Holtehus efterskole er en efterskole for ordblinde, det var dejligt. Lige pludselig var jeg ikke anderledes som jeg måske havde følt mig i folkeskolen. Der var 84 andre unge mennesker det var dejligt at være sammen med andre ordblinde. Det havde jeg faktisk ikke prøvet før i folkeskolen.
Jeg følte en frihed ved at være sammen med andre som havde det på fuldstændig samme måde som jeg. Lige pludselig jeg var ikke så dårlig til dansk og fremragende til orienteringsfag så jeg havde to rigtig gode år. Jeg havde ellers haft ondt i maven men det var forsvundet.
Holtehus efterskole sluttede
Efter Holtehus Efterskole kom jeg ud i skoven. Der holdt jeg meget af at være der altid noget kønt at se på. Men ellers gik der mange år hvor jeg gik og puttede mig. Senere hen skulle jeg til jagtprøve der fik jeg 900 spørgsmål dem lærte jeg udenad. Jeg løste prøven på 40 sekunder mine lærere havde aldrig set noget lignende.
Tiden gik og det var alt sammen egentlig meget godt men efterhånden begyndte jeg at føle mig en lille smule klemt. Det offentlige begyndte og kræver at man skulle kunne have skriftlig kontakt med dem. Man skulle kunne IT og skrive til dem og det synes jeg ikke var så rart.
VUC og IT
Heldigvis via mit arbejde fik jeg tilbud om at komme på VUC Lyngby. Det tænkte jeg det var nok måske meget godt for at blive bedre til at læse og skrive. Det må jeg sige det har været rigtig sjovt og prøve de forskellige hjælpemidler som vi ordblind kan få.
Det ville have gjort min skoletid noget nemmere hvis man havde kunnet få det dengang jeg var dreng. Men det er efterhånden 40 år siden at jeg gik i sjette klasse. Men ellers er mine drømme fremadrettet at blive bedre til at håndtere IT.
Lars Høigaard, 59 år, VUC Lyngby
10. Har det været hårdt? Ja det har det
Det har ikke altid været nemt, at finde forståelse for at man ikke kan stave. Specielt i mine første skole år var det ikke nemt og der var en del drillerier fra mine såkaldte skolekammerater. Når jeg læser noget af det som jeg har skrevet i mine første skole år, kan jeg ikke se hvad der skal stå.
Min mor fortæller mig at jeg også var den eneste som kunne læse det den gang. Hun siger at det virkede som om at jeg havde lavet mit helt eget skriftsprog som kun jeg kunne afkode. Ser jeg på det i dag, kan jeg faktisk godt se hvad det er hun mener.
Ja det har været hårdt, men det har da også givet mig, at man ikke skal give op, da jeg efter mange års kamp, faktisk begyndte at læse i 6. klasse. Jeg kunne stadig ikke skrive, men det var jeg lige glad med, for nu kunne jeg læse. Godt nok var det ikke de store litterære værker, da vi alle skal starte i det små, men stille og rolig fandt jeg ud af hvor mange verdener og liv, man kan leve sig ind i gennem bøger.
Jeg havde selvfølgelig arbejdet mig gennem en masse lydbøger, men fandt at man ved at læse kunne leve sig mere ind i bogen, da man gennem den koncentration der skal til at læse blev trukket ind i bogens verden.
De mange bøger gjorde det nemmer og nemmer at skrive, men det blev aldrig helt godt og jeg klarede mig igennem mange år med at skrive, så det kun var mig selv der kunne læse hvad det var jeg skrev.
Tal og PhD
Jeg har i dag valgt at arbejde med tal i stedet for bogstaver og er blevet uddannet som ingeniør og har siden lavet en PhD indenfor mit speciale. Måske var det mest for at vise de ”kammerater” og lærer fra min folkeskole at de tog fejl omkring mig, og ikke mindst om hvad man kan når man er ordblind.
Mit arbejde kræver dog at der laves rapporter, og jeg fandt hurtigt ud af, at jeg ikke kunne skjule, at jeg var ordblind.
Jeg tænkte derfor, at der måske var sket lidt på området inden for ordblindeundervisning i de sidste 25 år, hvorfor jeg tog kontakt til VUC for at få lave en test for ordblindehed, da jeg faktisk aldrig har fået lavet en sådan test.
Der var ingen overraskelse der, jeg er ordblind og jeg har nu gået på VUC i 3 år på aftensskole og har fået meget ud af det. Igen, der er ingen ting der kommer af sig selv, og det kræver igen fokus fra min side, for at lære alle de ting, som mine lærere i folkeskolen ikke formåede at lære mig.
Der er stadig en del at lære, og det vil der sikkert være hele mit liv, men hver gang jeg har lært noget nyt, giver det mig energi til at fortsætte.
H.G. 40 år – VUC Lyngby
11. Anderledes hele livet
Min tid i folkeskolen
Min tid i folkeskolen var helt fra begyndelsen svær. Jeg kunne ikke følge med de andre i undervisningen, og ”glemte” derfor mine bøger. Så troede jeg at jeg undgik at blive ”hørt” i lektierne. Det gjorde jeg naturligvis ikke! En dag sagde min dansklærer: ”En dag glemmer du dig selv”
Jeg tror jeg må have gået i 2- 3.klasse på det tidspunkt. Jeg kan stadig høre hans stemme klart og tydeligt. Senere blev jeg til hver danskundervisning taget ud af klassen, sammen med de andre ” dumme”, og kom så i de timer til specialundervisning. Jeg bestod 10.klasse med et gennemsnit omkring middel, eller lidt under middel. Det eneste jeg kan sige er, at folkeskolen var et mareridt.
Efter folkeskolen kom jeg et år til London som au-pair, det var en skøn tid. Her gik jeg i eftermiddagsskole og alle havde svært ved at stave på engelsk, alle var ligeværdige.
Så kom tiden med HF og derefter fysioterapeut uddannelsen. Jeg brugte mindst dobbelt så lang tid på at læse, end mine medstuderende. Jeg blev færdig som fysioterapeut i 1991 , og på den normerede tid. Det var en stor sejr.
Jeg har siden 1991 arbejdet som fysioterapeut på to forskellige hospitaler i region hovedstaden. Det sidste sted har jeg været ansat siden 1994. De seneste 5 år af mit liv, har arbejdsmæssigt været en hård kamp. Det forventes i dag at al information som bliver sendt ud på mail er læst, uden at der er blevet sat tid af til det.
Det er en umulig opgave for en ordblind. Det betyder, at jeg møder ca. 45 min før min arbejdstid begynder, for at kunne nå at orientere mig om min opgaver til samme dag.[/responsivevoice]
Min tid på VUC
For nogle år siden, nok 8 år, gik jeg en sæson til ordblindeundervisning i Lyngby, på Nørgaardsvej. Det var ikke en succes. Vi var alt for forskellige i niveau, og underviseren magtede ikke opgaven.
For et år siden startede jeg så på VUC Lyngby på Nybrovej, hos Leni. Det er rigtig godt. Det er dejligt at møde andre som er i samme situation. Her føler jeg mig ikke anderledes. Dejligt.
A.D. 49 år – VUC Lyngby
12. Jeg er blevet god til at stave
Det er svært at begå sig, når man er ordblind, og det kan være et problem, når der skal skrives noget, så de andre mennesker kan forstå, hvad det er, man mener. Jeg valgte at få en ordblindetest for at finde ud af, om jeg var ordblind, og det er jeg så. Jeg meldte mig til ordblindeundervisning, og det har jeg ikke fortrudt.
Og jeg har fået meget ud af at gå til ordblindeundervisning, så nu kan jeg høre forskel på dobbelt konsonanter og enkelt konsonanter, og det er jeg meget glad for.
Men jeg er også blevet god til at stave og skrive, og det er nok det vigtigste.
Der er andre ordblinde
Jeg har fundet ud af, at man ikke er alene om at være ordblind, der er nogen, der er i samme situation, hvilket betyder meget for mig.
Børnene i folkeskole er heldigvis begyndt at få ekstra dansk undervisning, så de ikke skal have de samme problemer, som jeg havde den gang.
Jeg er glad for, at jeg fik taget testen, som viste, at jeg var ordblind. For mig betyder det, at jeg nu er klar over, at det var min ordblindhed, der gjorde, at jeg ikke fik lært det jeg skulle i skolen. Dengang var der ikke noget, der hed ekstra dansk undervisning eller ordblindeundervisning. Det er rart at kunne begynde at stave, når man skal skrive noget.
Det er også nemmere at skrive, så det er til at forstå, så man ikke er afhængig af at andre skal læse det der står, så man er sikker på, at det er korrekt.
Man skal ikke være bange for at fortælle om, at man er ordblind. Det er vigtigt, at folk omkring en ved, hvorfor man staver forkert, at der er en årsag, for så kan man jo få noget hjælp, og langt de fleste har stor forståelse for, at man kan have problemer med at stave.
Skrevet af A. S. J – 52 år VUC Holstebro
13. Min oplevelse og opfattelse af VUC
Hvordan jeg fandt VUC?
Jeg kom ind på VUC, fordi jeg havde hørt at de havde et godt undervisningsprogram for ordblinde. Måden jeg kom ind på var igennem jobcenteret, hvor jeg havde nogle timer hver dag.
Hvorfor jeg valgte at starte på VUC?
Der var en afdeling med ordblindeundervisning. Der fik jeg foretaget testen for ordblindhed. Jeg havde forhåbninger om at forbedre mine læse og skrive kundskaber.
Forskellen på VUC og skolen
Jeg fik først begyndt på ordblindeundervisning som 55 årig desværre. Jeg har nu gået til undervisning i ca. 3år, og jeg føler, at det har hjulpet mig rigtigt meget.
I min skoletid havde jeg ikke den mulighed. Så derefter har jeg fået det til at køre så godt som muligt, og jeg valgte en uddannelse hvor behovet for at læse var minimal. Jeg tog uddannelse som landbrugs og bygningssmed, som ikke krævede de helt store læsefærdigheder.
Hvordan har VUC hjulpet mig i hverdagen?
I dag er jeg så småt begyndt at læse bøger og får betydelig mere med af underteksterne på TV’et. Det betyder, at jeg får en meget større forståelse af teksten i første gennemlæsning.
Det har været positivt at være sammen med andre med de samme problemer og opleve hvor meget det kan gøre ved selvværet.
Nu er jeg gået på efterløn, så mit behov for brug af pc er blevet betydelig større, så de værktøjer jeg til rådighed som fx CD-ord er en fantastisk god hjælp.
Min drøm efter VUC er at mine læse- og skrivefærdigheder er kommet på et niveau, så jeg har nemmere ved at begå mig både privat og i studiesammenhænge. Som mit niveau er nu, føler jeg mig betydelig bedre rustet.
Jeg har haft den oplevelse ved at gå på VUC, at hvis det var større artikler eller større læse og skriveopgaver måtte jeg have andre til det, hvor jeg på nuværende stadie klarer mig selv næsten 100%.
Venlig hilsen
Jørgen Tøt Pedersen – 61 år – VUC Holstebro
14. Jeg hedder Pia, og jeg er ordblind
Ordværkstedet i Varde har givet mig nogle gode redskaber, og nu er jeg klar til at komme videre.
Jeg startede i august 2014 på Ordværkstedet i Varde, og jeg har lært rigtig meget. Jeg kunne ikke så meget skriftlig dansk, da jeg startede, men jeg har lært meget siden. Nu kan jeg hjælpe mine børn med lektier i dansk, og det er jeg meget glad for, at jeg kan. Det viser mine børn, at det kan betale sig at få undervisning.
Jeg har fået mange hjælpemidler til min mobil, og jeg har også lånt en computer af VUC Varde. Computeren har hjulpet mig meget, fordi jeg har kunnet bruge CDord og andre hjælpemidler. Jeg læser bøger inde på Nota.dk, som er en base, hvor man kan hente lydbøger, e-bøger og meget andet.
Nota har gjort, at jeg er blevet meget bedre til at læse. Jeg er i gang med min 3. roman, og jeg synes, jeg bliver bedre til at forstå tekster. Jeg er meget glad for, at jeg er kommet så langt. Man skal ikke være flov over, at man er ordblind.
Man kan få et O-Card, når man er ordblind. Det kan man bruge, hvis man skal søge et job eller man kan vise det på kommunen. Så de kan hjælpe dig med at udfylde papirer, eller det du har svært ved at læse, du skal bare vise dem dit O-Card. Man kan få meget hjælp, og man skal tage imod den hjælp, man kan få.
Det har jeg gjort, og jeg er blevet bedre til at hjælpe mig selv og andre, fx mine børn. Jeg skal starte på VUC i Esbjerg til januar på FVU, og det glæder jeg mig rigtig meget til. Jeg må heldigvis tage min computer med til Esbjerg. Jeg vil gerne have en uddannelse i fremtiden, men jeg ved ikke helt, hvad det skal være endnu.
Jeg er ordblind, men jeg har lært at klare mig.
Skrevet af Pia Henriksen, 31 år, kursist ved VUC Vest
Hvem står bag Etlivsomordblind.dk
Jesper Sehested er ordblind. Igennem hele Jespers skoletid drillede bogstaverne, og i 9. klasse fik han 71 fejl i diktat ud af 92 mulige.
Bogstaverne gav Jesper en opfattelse af, at han var anderledes og ikke kunne det samme som sine klassekammerater. Det lå derfor ikke lige for, at Jesper en dag skulle blive både forfatter og foredragsholder.
Med åbenheden om sin ordblindhed og hårdt arbejde fik Jesper sig en uddannelse og driver i dag sin egen virksomhed Etlivsomordblind.dk samt har skrevet og udgivet en række bøger:
- Michael og Bogstavbjerget
- Sæt ord på ordblindheden – snak om tanker, følelser og læsning
- Nikolaj og det slimede eksplosive bogstavmonster
- Et liv som ordblind i folkeskolen – Forstå dit ordblinde barns tanker og følelser
- Det er bare 4 funktioner – det første og vigtigste alle lærere skal vide om ordblindhed og læse-skriveteknologi
Jesper har desuden holdt foredrag for over 25.000 ordblinde, forældre og lærere.
Foredraget om livet som ordblind: ‘Fra 71 fejl i diktat til uddannelse… og nu forfatter’ holder Jesper på skoler og biblioteker.
Særligt for lærerne holder Jesper foredraget ‘Hvem får LST op af tasken? – så de ordblinde elever viser, hvad de kan i alle fag’.
Desuden er bogen ‘Det er bare 4 funktioner – det første og vigtigste alle lærere skal vide om ordblindhed og læse-skriveteknologi’ skrevet til alle lærere, så de kan støtte deres ordblinde elever i alle fag.
Jeg har selv gået på Ordblinde HF på Vestegnens HF og VUC. Det har været den bedste skoleoplevelse jeg nogen sinde har været igennem. Kan klart anbefales. Jeg har virkelig lært så ekstremt meget, gik fra slet ikke at kunne læse og skrive engelsk, til nu at kunne det uden problemer eller hjælp.
Jeg blev også så god i dansk at jeg kunne afslutte min eksamen med et 10 tal.
Så bare fordi man er ordblind, betyder det ikke at man ikke også kan få en HF. Det er den fedeste følelse at stå tilbage med. Man er virkelig stolt af sig selv.
Go for it :)
hej Mikkel
jeg tror jeg kender dig. Dejligt at høre du er godt i gang. Jeg har endda haft glæden af at teste dig, og vidste du ville komme videre.
Er du den der har gået på Engskolen i Herlev???
hilsen lene
hej, jer er ikke ordblind, men er dårlig til at stave og læse lange svære ord. jeg mener om man er ordblind eller bare har svært ved dansk, er det flot at tilstå at man har et problem og tager kampen op, ved at få hjælp og blive bedre, så man kan få det bedre med sig selv og få selvtillid. Bare det man prøver at gøre noget ved det er meget flot.