Jeg er en veluddannet ordblind blogger!

🔊 Oplæsning

I 1990´erne brugte vi meget tid i folkeskolerne på at differentiere … Men hvad betyder det… Jo vi tager nogle af børnene ud af klasserne. Fordi de har et særligt behov. Gav det mening for mig! Nej!!!
En klassekammerat og jeg kom i dansk undervisningen til at sidde og synge ”Tri smi kinisir sid pi hijbri plids” Vi skulle sætte ”i” ind i stedet for at synge ”tre små kinesere sad på højbro plads” Osv osv.
Fik jeg på den måde dækket mit behov, blev der fundet ind til kernen, gav det mig svar på hvorfor jeg havde så svært ved dansk og engelsk? Nej bestemt ikke… Tvært i mod var det for mig hårdt at blive taget ud af undervisningen og være væk fra min klasse.

Lige præcis dansk og engelsk som jeg havde svært ved var vores klasse læres fag, som konstant var syg. Det var virkelig svært at lære noget især når man havde meget svært ved det uden at vide hvorfor. Jeg var faktisk en elev der gerne ville lære, og jeg prøvede virkelig!

Jeg kom igennem folkeskolen og handelsskolen uden at skrive en engelskstil. Vild ikke… !? Husker tydeligt da jeg startet på handelsskolen. Vi havde dette personlige møde hvor vi skulle forventnings afstemme med en lære. For mig var det tilfældigvis min engelsk lære. Der sagde jeg klart og tydeligt ”jeg er virkelig dårlig til engelsk, men vil meget gerne lære det!” For jeg havde ikke et ønske om at bruge handelsskolen til at gå i lære, men til at få en breder kontor videre og udvikle mig på de områder jeg var dårlig og især engelsk.

Læreren forsikret mig at jeg ikke behøvede ekstra materiale han skulle nok få løftet mig. Vi så film i alle hans timerne. Jeg blev sjovt nok ikke bedre af den undervisning!

Tog selv kampen op

Stædig som jeg er, kæmpede jeg min egen kamp. Jeg opgav ikke… Jeg havde dog en drøm om et helt anden og meget tunger uddannelse, som jeg desværre godt vidste efter handelsskolen at jeg ikke kunne bestride da jeg ikke kunne læse hurtigt nok, stave perfekt og slet ikke skrive engelsk andet end til husbehov.

Jeg blev da bekræftet på mit job, om min gode menneskelige relation. Hvilke da gav mig blod på tanden til at kaste mig over en lang og tung leder uddannelse. Her fik jeg et total gennembrud. Jeg elskede skolen og dette kunne jeg virkelig finde ud af. Jeg kæmpede noget hårdere med afleveringer mm. Men det var vilkårene. Jeg arbejde og kunne tage en uddannelse samtidig. Det blev min vej frem. Jeg har efterfølgende taget en coaching uddannelse samt diverse kurser. Mit cv er endeløse. Jeg elsker at videre uddanne mig og er slet ikke færdig.

Testet ordblind

Som 30-årige, hvilke nu er 2 år siden. Tager min mor fat i mig, da hun via sit arbejde i Glostrup kommune havde fået tilbuddet om at blive testet for ordblindhed. Hun tænkte da det kunne være relevant for mig. Og hun forespørg på skolen om det er en mulighed. Og selvfølgelig var det det. Jeg kommer ind til fuldt overvåget test, hvor han tydeligt kunne se mine udfordringer. Men samtidig spurgte han ind til, hvordan jeg var noget til hvor jeg er i dag. For jeg var ordblind!

Jeg græd hele vejen hjem i bilen. Ikke fordi jeg var ked over resultatet. Men fordi jeg nu havde en forklaring på hvorfor jeg havde det så svært.

Hvad havde jeg så gjort ind til nu for at forbedre mig selv…  jeg har selvlært mig selv rigtigt meget. Lært at huske ord, jeg gav ikke op!
Jeg har endnu ikke lært at begå mig helt som ordblind, men jeg har accepteret det. Min ordblindhed skal ikke sætte for mange begrænsninger for mig! Jeg kastet mig derfor over en PRINC2 certificering i år efter jeg var færdig med endnu en uddannelse indenfor projektledelse. Og må sige den er ikke sat op til ordblinde. Jeg skal lære om muligheder og at forstå det. Jeg skal lære at finde hjælpen og få hjælpen. Jeg kan forstå at der er så mange hjælpemidler og muligheder for at lette vores hverdag. Og det skal jeg klart blive bedre til at søge hjælp til.

Men vigtigst af alt. Så skal jeg acceptere det! Og det gør jeg!

Ordblind blogger?

Jeg har længe drømt om at lave en blog, men nej… Pu ha det kan man ikke som ordblind. Det ville jo sige jeg skulle have en til at rette mine indlæg for stavefejl. Og det holder ikke i min verden. Hvem skulle jeg dog få til det. Det skulle jo være en der brænder så meget for det som mig. For det ville tage meget tid.

Men for godt 1 måned siden, tog jeg skridte og startet min blog! Den er ikke fejlfri, for det er mig der skriver den. Den er ikke rettet til eller gennemlæst 100 gange. For det er min blog og den afspejler mig og min personlighed. Jeg super stolt over det. Og endnu mere stolt er jeg over at min veninde som læser dansk på universitetet har tilbudt mig at rette mine indlæg. Men jeg har takket nej tak. Ene alene fordi det er min blog og min personlighed! Jeg er så stolt af at jeg er hvor jeg er i dag. Så stolt af at jeg ikke gav op.
Når jeg nævner for folk omkring mig at jeg er ordblind. Er deres kommentar ofte ”gud det viste jeg ikke”. Hvilke for mig er et kæmpe tegn på at jeg bliver bedre og bedre.

Nu skal jeg bare lære at navigere og bruge den hjælp man kan få.

Til alle jer ordblinde derude vil jeg bare sige… GIV ALDRIG OP!!! Vi kan hvad vi vil!!!

Har i lyst til at læse mere om mig, mine tanker og mit liv som ordblind så følg mig på min blog Mindofwinnie.dk. Har du spørgsmål til mig, er du meget velkommen til at skrive!

Kærlighed til alle fra
Mind of Winnie By Winnie Graabæk