Faldskærm

Rasmus’ spring

For nogle dage siden fik jeg en mail fra Trine H. som er læringsvejleder, der startede sådan her:

“Kære Jesper

En af vores elever i 6. klasse, har haft stor glæde af at læse din bog (Michael og Bogstavbjerget).”

 

Det er altid dejligt at modtage sådan en mail, og se at mit arbejde gør en forskel.

Jeg læste videre og blev kun endnu mere glad for Rasmus, som eleven hedder, har besteget ‘Bogstavbjerget’.

“Inspireret heraf, har han nu, sammen med sin lærer Kirsten, skrevet nedenstående bog.

Vi håber, at du vil læse den!”

Jeg er også så heldig, at jeg har fået lov til at vise dig bogen.

Du kan se, at Rasmus ikke lader sin ordblindhed eller noget andet stoppe ham i at prøve det han gerne vil.

Rasmus´ spring.

Skrevet af Rasmus og Kirsten

 

Kede sig.

Rasmus ligger

på sin seng.

Han er ked af det.

Det har været

en dårlig dag

I skolen.

Det hele var så svært.

Han kan ikke læse.

Rasmus går i 8. klasse.

Rasmus er ordblind.

Det er som at kæmpe

mod en stor kraft.

Det er som om

der er en stor hånd.

der fjerner alle

ordene.

Som om

man bare kigger

på en linje,

der ikke er der.

Ord er helt umulige

at forstå.

Han kan godt forstå,

Men læse –

det er umuligt.

Det føles ensomt,

at alle de

andre i klassen

kan læse det hele.

Det er som om man

rammer en mur,

og man kan ikke

komme ind.

Rasmus ser dagen i dag

for sig.

den var så lang.

Han så hele tiden

ud på solen

og skyerne.

 

Drømmen.

Rasmus sover

og drømmer om

at flyve

og bevæge sig frit

som en fugl

i luften.

Tænk hvis man

kunne flyve?

Han ved, at der er

en flyve plads

i Tirstrup,

kun 16 km. væk.

Der er der nogen,

der springer ud med

faldskærm.

Rasmus tror,

at det må være skønt.

Tænk hvis man

kunne prøve at svæve.

Mon far vil

tage med derud

på søndag?

 

Søndag

Far vil gerne med.

Rasmus og far

pakker en

mad pakke.

De tager også

cola med.

Rasmus elsker

dåse cola.

En pose Chips

kommer også

i tasken.

Solen skinner.

Far og Rasmus

ler og snakker

hele vejen ud til

luft havnen.

På en græs mark

er der lavet

en lille landings bane,

hvor der står et lille

Cesna fly.

Rasmus og far går

rundt om flyet.

Solen skinner,

det er fint vejr.

 

Flyveturen

Der kommer

fem mænd

hen mod dem.

De siger hej.

Vil I med op

og flyve?

Det vil de gerne.

Far går ind først.

Rasmus er lidt

nervøs.

De ser det hele.

oppe fra.

De ser de

fem mænd

hoppe ud.

Det blæser.

Rasmus føler,

at det rykker hårdt

i ansigtet.

Det er koldt.

Far får lyst

til at prøve.

Han taler med

en mand.

Hvad koster det?

Har du også

lyst Rasmus?

Ja, det vil jeg gerne,

siger Rasmus.

De går hen til

to mænd.

Far bliver

spændt fast

på den ene mand.

Rasmus bliver

spændt fast

på den anden mand.

De går frem og

øver sig på det hele.

Det er ikke svært.

Rasmus kan det hele.

De får hjelme på.

Og de bliver

set efter af en

hop mester.

Så går de ind i flyet.

Flyet stiger op

mod den blå himmel

3000 meter op.

 

Fare.

Nu er det nu.

Far hopper ud.

Det går fint.

Rasmus kan se

en lille prik

flyve mod

jorden.

Så er det hans tur.

Han er ikke bange.

De går hen til døren.

Det blæser.

Så hopper de ud.

Men det går galt.

De sidder fast i

fod støtten

under vingen.

Rasmus skriger højt.

I det samme

ser han en kniv

i hop mesterens

hånd.

Den farer frem

og snitter linen over.

En efter hænger kan

trække flyet ned.

En efter hænger er

hvis en fald skærm

hænger fast

i flyet.

De er fri.

Men de suser mod

jorden med

220 km/timen.

Rasmus ser jorden

komme i mod sig.

Han skriger og skriger.

Han er bange.

Skal jeg dø nu?

tænker han.

Der er nu

200 meter

til jorden.

Jeg dør, jeg dør,

skriger Rasmus.

Så lyder der

et kæmpe smæk.

De har en ekstra

skærm med.

Den har foldet sig ud.

Rasmus græder

af glæde.

Han ser op

og hører vinden

blafre i banerne

på skærmen.

Rasmus ser ned

og kan se far

stå på græsset.

Han ser bange ud.

 

Landet.

Så er jorden der.

De rammer den

stille og roligt.

Rasmus ler.

Han er glad.

Så ser han far

komme i løb.

Far tager Rasmus

tæt ind til sig.

Far græder.

Jeg var så bange,

siger han.

Det var jeg også,

siger Rasmus.

Men jeg vil

godt prøve igen.

Du kan tro nej,

siger far.

Nu skal vi hjem.

 

Hjem tur.

Far og Rasmus

går hen til bilen.

De er stille,

mens de

kører hjem.

Vi skal nok ikke

sige det til mor, vel?

Siger far.

Nej, siger Rasmus.

Men jeg vil

gerne prøve igen

en anden gang,

siger Rasmus.

Ja, men først,

når du et 18 år,

ler far.

Det var nu

en god dag.

 

Rasmus tænker.

Rasmus er på vej

i skole.

Det er mandag.

Solen skinner.

Himlen er blå.

Rasmus ser op.

Han tænker

på at flyve.

Det vil han

gerne igen.

Mon han kan

få far med?

Det var nu

en dejlig dag.

 

Til sidst i mailen fra Rasmus’ læringsvejleder stod der “Måske kommer der flere bøger fra Rasmus!”

Jeg håber, at Rasmus skriver flere bøger, så der kommer en ny ordblind forfatter-kollega.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *