Ordblindhedens forbandelse..

Forældre frustration og barnets nederlag.. Karaktertid igen igen. Som forældre til en ordblind, føler man ofte magtesløshed og bekymring for, hvordan det skal gå barnet i livet, – og spejder efter det lille mirakel som skal til, for at bogstaverne og tallene kommer rigtig ind på ”lystavlen”, og letter hverdagen for den vi elsker.

Jeg må erkende, at jeg føler at vi har haft et barn med 8 år på side-linien. 8 år med møder, evalueringer, tests.. som alt sammen, trods de gode intentioner, lader barnet føle sig anderledes og
isoleret, uagtet barnet besidder alle de gode menneskelige egenskaber og sociale kompetencer.

I samme åndedrag skal siges, at der hele vejen igennem, – det være sig fra kommune, skole, efterskole, vejleder, pædagoger og specialister har været en fantastisk velvilje til at slå hul på bylden, og forståelse for problematikken. Men det ændrer ikke på, at vi forældre sidder og venter på det bogstavs-mirakel, som bare ikke sker…endnu.. og det bekymrer og berører os rigtig meget.

Som en anden Jan Gintberg, har jeg lyst til at åbne lokumsvinduet og skrige ud til verden: Fuck PISA, Fuck karakterræset og STOP udskilning af Danmarks børn i et sygt konkurrenceræs uden
hensyntagen til forskelligheder. PISA er bygget på kviksand, (som professor Svend Kreiner siger,) og jeg tilføjer,, – lad bare ”tårnet” vælte !

Det er da en trøst at vide, at mange berømtheder var ordblinde, som f.eks. Da Vinci, Darwin, Einstein; Utzon og John Lennon. Ja, ja, der er håb. Vi ønsker alle det bedste for vores børn, men føler magtesløshed, frustration og bliver kede af det på barnets vegne, – bekymrer os og tænker, hvor skal det dog ende..

MEN, min egen lille hjemmelavede ”lomme-filosofi”, fra livets skole er simpel. Alle børn har ret til kærlighed, tryghed og accept af forskelligheder. Mennesket først, og værdier som empati, humor,
glæde, handlekraft, og disciplin viser vejen, og skal nok munde ud i et godt og trygt liv på jord. Og det på trods af karakterbøgernes evige sorte spådomme. Jeg har sagt og skrevet det mange gange – MENNESKET FØR SYSTEMET. Du mit barn, – har jo vist sig, at være den der altid er der for andre – er den som binder dagen sammen mere end skiller, og med hjertet på rette sted.
Kære skat. Jeg tror på dig, og jeg ved, at den ballast du får med nok skal lede dig på rette vej. Vil bevise at systemet fejler. Jeg svigter ikke, og Kærlighed, Tillid og Accept for dig og hvad du står for
er ”everlasting” herfra, – så ”Carpe Diem”.

Med fare for at blive kaldt Curlingforældre, naiv og tossegod, slutter jeg med de berømte linier fra den ordblinde empatiske John Lennon, som jo netop troede på forskelligheder..

You may say I’m a dreamer
But I’m not the only one
I hope someday you’ll join us
And the world will be as one

Skrevet af John Arly Henriksen