Kender du det her?
Dit barn kommer hjem fra skole.
Du spørger, hvilke lektier dit barn har for og du hjælper dit barn. (Hvis du er heldig, kommer dit barn selv og beder om hjælp.)
Det handler om bogstaver. Det er dansk. En type opgaver, som du har hjulpet med 100 gange før. (Føler du.)
Men dit barn har tydeligvis ikke udviklet sig siden første gang, I lavede denne type opgaver.
Du tænker med lidt utilpashed: “Er mit barn dumt?”
På den mest pædagogiske vis forsøger du alligevel at hjælpe dit barn til at forstå. Ingen klokke ringer hos dit barn.
Du tænker lidt undrende: “Er det mon min skyld? Hjælper jeg forkert? Har jeg glemt at gøre noget i opdragelsen?”
I fortsætter, mens dit barn bliver mere og mere frustreret over at skulle sidde og lave noget, som ikke giver mening… for dit barn.
Til sidst lægger I lektierne til side. Du er løbet tør for måder at forklare på.
Dit barn smutter hurtigt væk fra spisebordet, hvor du sidder tilbage og tænker: “ Er jeg mon den eneste forældre med sådant et barn?”
Svarene til dine tanker er:
Nej, nej og nej!
Dit barn er hverken dumt, det er ikke din skyld og du er ikke den eneste forældre, som forsøger at hjælpe dit barn med lektierne uden, at alt sidder fast.
Dit barn er bare ordblindt.
Dansk er derfor ikke det fag, hvor dit barn har sine stærke sider. Heldigvis er dit barn meget mere, end hvad lektiesituationen netop har vist.
Lad mig forklare, hvorfor dit barn faktisk er helt normalt.
Dit ordblinde barn er ikke dumt
Jeg har mødt flere forældre, som hviskende har fortalt mig, at:
“Jeg troede, han(hun) var dum…”
Samtidig har jeg kunnet se flovheden i deres ansigt over at sige det højt, selvom det kun var mig, der hørte det.
Tanken har tydeligvis rumlet i deres hoved, inden jeg har hørt den. Det er lidt pinligt at tænke sådan om sit eget barn… Eller er det?
Hvis du har haft samme tanke om dit ordblinde barn, kan du måske genkende skammen over at tænke sådan? Måske har du holdt dig tilbage med at sige det højt?
For som ordblind kan man jo ikke det samme som sine klassekammerater, når det gælder læsning og stavning. Så kan man hurtigt selv komme til at føle sig dum.
Sammenligningen med klassekammerater og jævnaldrende er netop den målestok forældre har. Det er det, man umiddelbart kan se.
Kan man se, at sit eget barn præsterer under sine klassekammerater, så er der ikke langt til at tænke: “Hvad er der galt med mit barn?”
Ordblindetesten giver en forklaring på udfordringerne med bogstaverne
Forklaringen og forløsningen kan komme, når ordblindheden bliver konstateret.
Dit barn har måske allerede fået taget ordblindetesten, så I ved at udfordringerne netop skyldes ordblindhed.
Men indtil da, så er det helt naturligt at tænke over, hvad der er galt. Det er helt og aldeles menneskeligt at lede efter en forklaring.
Faktisk er det endnu bedre at sige det højt til andre forældre og lærere, når tankerne og tvivlen kommer.
For ligesom det gælder for os ordblinde, så er åbenhed blandt forældre om udfordringerne en vej til at møde andre i samme situation og til at få hjælp.
Selvom man er en normalt begavet ordblind, vil man møde udfordringer med bogstaverne undervejs i skolesystemet.
Dit barn oplever det selvfølgelig på sin måde med sine egne tanker, følelser og adfærd. Men der vil være masser af mulighed for at dele og lære af andre forældre og børn i samme situation.
Samtidig skal du huske, at dit barn ikke kun skal måles og vejes i forhold til skolearbejdet og sammenlignes med klassekammeraterne.
Dit barn er meget mere end præstationerne i skolen.
Ordblindheden er ikke din skyld
Det leder mig hen til en anden tanke, som du måske også har haft. Nemlig, om du er ‘skyld’ i dit barns manglende læse- og staveevner.
Det er du ikke.
Da kommunikation og viden i vores samfund i høj grad er bygget op omkring skriftsprog, er det meget naturligt, at vi skal lære at læse og stave, når vi begynder i skole.
Her bliver det for alvor tydeligt, hvis man ikke kan det samme, som de ikke-ordblinde klassekammerater kan.
Samtidig gør det ordblindhed svær at opdage før skolealderen, hvor dit barn ikke har modtaget undervisning i at læse og stave endnu.
Du kan ikke fjerne dit barns ordblindhed
Ordblindhed har også en arveligt komponent. Det vil sige, at der er en biologisk forklaring på ordblindheden, som du ikke kan styre. Lige så vel som ingen kan styre om et barn arver mor eller fars hårfarve, kropsbygning, højde osv.
Ordblindheden opstår ved at det, som populært kaldes sprogcenteret i hjernen, ikke fungerer på samme måde, som hos ikke-ordblinde. Det betyder, at man har svært ved at omsætte bogstaver til lyde.
Der er altså ikke nogen eller noget, som kan ændre på om man er ordblind eller ej. Ordblindheden er der, hvis den er der.
Omvendt betyder det også, at dit barn kan kompensere for ordblindheden.
Det kræver ofte kræver mere energi, fordi man som ordblind skal forsøge at tilpasse sig de læringsmetoder, som ikke-ordblinde snildt kan mestre, fordi læsning og stavning ikke er en udfordring.
Her er det svært som barn at stå alene uden hjælp og støtte fra sine forældre.
Derfor kan du hjælpe dit barn, så dit barns energi kan bruges på at lære frem for kun at kæmpe med bogstaverne.
Du kan bl.a. støtte dit barn
- Med at få brugt hjælpemidlerne
- I at fortsætte med at læse
- Ved at tale om de tanker og følelser, dit barn oplever, som følge af ordblindheden
Og så er det godt at have i baghovedet, at i sidste ende er det, som stopper dit barn ikke ordblindheden. Det er måden at tænke om sig selv og ordblindheden på.
Man lærer ikke altid med en bog i hånden
Jeg har aldrig lært engelsk i folkeskolen.
Alligevel har jeg studeret, hvor undervisningen var på engelsk, alle bøgerne var på engelsk og studiekammeraterne ikke kunne et ord dansk.
Og i dag kan jeg både tale og forstå engelsk, næsten lige så godt som dansk.
Alt det har jeg kunnet, fordi jeg er blevet kastet ud i det på en måde, hvor jeg primært har skullet lytte til og snakke med andre for at lære det.
Jeg har derfor ikke været bange for at kaste mig ud i at tage på sprogskole i England, international efterskole, studere på en engelsksproget uddannelse og studere i både USA og Kina.
Og nej, jeg har ikke et særligt flair for engelsk eller et sprogøre.
Det har været hårdt arbejde, men jeg har fundet min måde at lære sprog på.
Dog er jeg ikke blevet super god til at stave på engelsk.
Men, fordi jeg kan sproget, kan jeg udnytte mine hjælpemidler til at få ordene ned på skrift.
Du er ikke den eneste forældre med et ordblindt barn
Når du sidder der sammen dit barn om lektierne sidst på eftermiddagen, ville du måske ønske: “Bare jeg havde et barn ligesom de andre forældre i klassen”.
Det kan føles ensomt at sidde der og være løbet tør for idéer til at forklare det samme på en ny måde.
Men der kan jeg hjælpe dig lidt.
For statistisk set er der to ordblinde i hver klasse og flere derudover, som har svært ved at lære at læse og stave.
Så du er højst sandsynligt ikke den eneste forældre, der sidder frustreret ved spisebordet lige før ulvetimen og prøver det ene efter det andet for at få lektierne i hus for dit barn.
Når jeg taler med og rådgiver forældre omkring deres ordblinde børn, så sker der allerede en forløsning… bare fordi de møder mig!
Ja, det ikke fordi jeg er en særlig person eller kan trylle ordblindheden væk, men det sker, fordi jeg også er ordblind.
Både forældre og børn indser, at de ikke er alene om udfordringerne. Samtidig ser de, at det er muligt at få et godt liv som ordblind med bl.a. en uddannelse i bagagen.
Når vi mødes går vi også ind i de helt konkrete udfordringer, som både børn og forældre tumler med. Og så rykker det for alvor ved både forældre og børns syn på ordblindheden.
Jeg kender også til skoler, som laver netværk for de ordblinde elever og/eller deres forældre. De har en unik mulighed for at mødes med andre i samme situation og lærer af hinanden.
Så hvis der endnu ikke er et netværk på dit barns skole, er hermed en opfordring til at skabe det.
Ordblindhed er den bedste uddannelse man kan få
Jeg vil gerne slutte med at sige noget, som måske får dig til at tænke:
‘Ej, har han nu slugt alle bogstaverne og fået dem galt i halsen?’
Min påstand er, at med den rigtige måde at tænke på, så kan ordblindheden skabe den bedste uddannelse, dit barn nogensinde kan få…!
I dag ville jeg selv ikke bytte min ordblindhed væk for noget andet.
Den har lært mig meget, som jeg ikke havde fået ind under huden på samme måde, som hvis jeg bare havde kunnet læse mig til det hele.
Bare for at nævne nogle ting, så har jeg lært:
At jeg ikke behøves at lære nye ting på samme måde som andre
At kæmpe for tingene og være udholdende.
At se løsninger fremfor begrænsninger.
At stå ved mig selv og være åben om mine udfordringer.
At vide hvad jeg er god til og mindre god til.
At jeg altid kan blive lidt bedre hver dag – også til det, som jeg synes er svært.
Man kan sagtens lære alt det uden at være ordblind. Men som ordblind kommer det naturligt ind i hverdagen, hvis dit barn har den rigtige tankegang om sig selv og sin ordblindhed.
boks til udtalelse