Ordblindhed – det skjulte handicap man ikke kan se

Jeg hedder Rune Hareskov Bro, og jeg er en af de mange ordblinde, der synes at hverdagen kan være en kamp og en udfordring at komme igennem. Eller man skal måske snarere sige, at sådan var det engang.

I dag er jeg kommet ud på den anden side som et helt menneske, der først og fremmest igen har fået lysten til livet fuldt ud og helt ind i den inderste hjertekrog. Dette fordi jeg er blevet langt bedre til at læse, skrive og stave i løbet af de sidste tre år. Efter jeg fik en it-rygsæk (oplæsning, tale til tekst og ordforslag). af Vestas er det gået hurtigt frem på alle fronter i mit liv – særligt på det boglige område.

Jeg startede på VUC i Holstebro, hvor jeg sad med sin bærbare computer og høretelefonerne på og var fuldt optaget af at skrive historieopgave på 12 side. Jeg fortalte blandt andet, hvordan det var at vokse op i Holstebro med mine gamle forældre, og hvordan det var at miste min mor i en tidlig alder; det var hårdt. Med min far var for nærig til at lade mig gå i børnehave, og min mor var af den gamle skole.

Da jeg begyndte i børnehaveklasse, skulle jeg først lære at sidde stille på en stol og lytte efter. Jeg gik et år om i børnehaveklasse, fordi jeg havde gået hjemme sammen med mine forældre. Derfor var jeg ikke blevet stimuleret hjemmefra, sammen med andre børn på sin egen alder og det fulgte mig igennem mit voksenliv.

Det var ydmygende

Jeg kan huske den gang de satte mig til at lægge alfabetet fysisk ved siden at katederet i klassen. Jeg syntes, det var ydmygende at lægge alfabetet imens hele klassen så på. Den dag i dag, skal man ikke sætte mig til at læse serien med Søren og Mette, det kan jeg bestemt ikke lide. Den gang i 80´erne var lærerne ikke så dygtige, som de er i dag, og jeg fik kun lærere, som ikke havde forstand på ordblindhed. I dag får mange ordblinde heldigvis ekstra undervisning, hvor lærere hjælper ordblinde med at lave lektier med henblik på at højne det faglige niveau.

Læreren er ofte uddannet dansklærer eller sproglærer i forvejen og har efterfølgende taget en ordblindelæreruddannelse, sådan er det i hvert fald på VUC, men måske ikke på alle folkeskoler desværre. I dag har jeg seks HF fag på B og C niveau, og jeg er nu klar til at starte på en ny uddannelse. I dag er jeg glad for at være ordblind, det er en af mine stærke sider, og jeg har en langt bedre forståelse for folk, der kan have det svært i deres liv.

Jeg kan kun sige, at det er vigtigt, at man kommer i gang med ar arbejde med sin ordblindhed og erkender, at man har nogle udfordringer, og dem er man nødt til at se på. For selv om det er hårdt arbejde at blive bedre til at skrive og stave, så er det aldrig for sent, og nogle gange er det måske lidt der skal til for at det flytter rigtig meget. Så tag tyren ved hornene, der er lyse for enden af tunnelen.

Af: Rune H Bro