Ordblindehistorie: Sættekassen

For over 80 år siden måtte Edith Norrie forlade skolen, fordi hun ikke kunne tag eksamen pga. hendes ordblindhed. I stedet for skolen fandt Edith ud af, at musik var noget hun var god til. Senere fik hun en uddannelse som musikpædagog, selv om hun stadigvæk havde udfordringer med hendes ordblindhed.

At være ordblind dengang var ikke det samme som i dag. Man tog ikke lige sin smartphone og ringede eller FaceTime med sine venner, familie eller kæreste. Derimod skrev man breve og det havde Edith svært ved. Det var et problem fordi kæresten arbejdede langt væk.

Sættekassen og Ordblindeinstituttet

Edith satte sig ned for at lærer at stave, og det fik hende til at finde på sættekassen. Det var sættekassen der var baggrund for Edith’s valg, at hjælpe andre ordblinde og starte Ordblindeinstituttet i 1939.

Sættekassen er en masse bogstaver og en kasse. Men bogstaverne skal ikke stå i samme rækkefølge som i alfabetet. I stedet skal de stå efter lyden (det fonologiske system). Sættekassen indholdte også et spejl, så eleven kunne se deres mund, når de udtalte lydene.

Sættekassen af Edith Norrie, der selv var ordblind. Senere oprettede hun også Ordblindeinstituttet i 1939.

Ediths arbejde med ordblinde og sættekassen var med til at ændre synet på ordblindhed i det danske samfund. Da Edith flyttede fra Jylland til København for at starte Ordblindeinstituttet, kom hun både i radioen og skrev om ordblindhed i avisen (Det var tiden før tvet).

Hjalp mange ordblinde

Edith, første elev var hendes stuepige, med der gik ikke lang tid før andre ordblinde fra hele landet hørte om den nye form for undervisning. Det var ikke kun i Danmark sættekassen vandt tilpas, den kom også til England og USA hvor den også hjalp ordblinde.

“Kort før sin død færdiggjorde hun endvidere bogen Ordblindeundervisning med fonetisk sættekasse. Sættekassen blev oversat til bl.a. engelsk, og Edith Norrie’s arbejde blev kendt adskillige steder i udlandet. I hendes sidste år var især forbindelsen med USA omfattende, og hendes arbejde blev omtalt i amerikanske tidsskrifter.” – Kvinfo.dk