Ordblindeforeningens støttesang – Alverdens Ord
På årets ordblindekoloni 2016 lanceret Ordblindeforeningen støttesangen ’Alverdens Ord’ af Ragna Ea. Fremover vil sangen blive brugt som Ordblindeforeningens fællessang, og en sang, som skal være med til at støtte og synliggøre foreningen. Lyt til sangen herunder (den starter efter 1:54).
Teksten til Alverdens Ord
Hør, vi hvisker bag en brombærranke
Sludere løs på kagedåse bund,
går på listefødder i din tanke
og slår kolbøtter ud af din mund!
Vi er alverdens ord,
vi vil ha’ dig til at danse rundt og grine,
vi vil drømmes og håbes
vi vil synges og råbes!
Vi vil altid – altid – være dine
Se, vi myldrer ind på alle skærme,
hopper ned fra hver en bogreol,
vælter vildt ud af din fyldte hjerne
og derind igen som forårssol!
Vi er alverdens ord!
Vi vil ikke glemmes i en skoletaske!
Vi vil helt op og snurre
rundt om alle ved bordet!
Vi har vinger – vinger – som skal baske!
Har du svært ved læsning og at skrive?
Læs os med dit øre! Tal os ind!
Skrift er til i verden for at give,
ikke for at nogen skal vær’ blind!
Vi er alverdens ord!
Vi vil banke på hos alle dine sanser!
Ingen bogstavers kode
skal ku’ holde os ude!
Vi vil banke på, indtil du danser!
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!