Mit liv som ordblind – Jeg er kraftedeme ikke dum

Jeg er kraftedeme ikke dum, jeg er bare ordblind. I foråret 2016 fandt jeg officielt ud af, at jeg var ordblind. Livet som ordblind er bestemt ikke nemt, det er besværligt og irriterende. Denne artikel kommer tæt ind på mit liv som ordblind.

Af Sara Z. R.

Jeg hedder Sara, og jeg er 14 år gammel. Jeg hader skole, og jeg hader at læse. Så vidt jeg kan huske, har jeg altid fået ekstra undervisning, men det er først for nyligt, at jeg fandt ud af hvad mit problem var. Jeg er ordblind. Men efterhånden har jeg lært at se det på en anden måde. Det er ikke et problem, men en udfordring. Det gør at jeg bliver nødt til at kæmpe ekstra hårdt med lektier, læsning og i det hele taget bare skolen.

Skolen

Hvis det ikke var fordi, jeg havde en masse gode venner omkring mig, ville jeg synes, at skolen var hård og kedelig. Noget af det værste ved skolen er, når vi har vikar. Det er ikke altid, at vikarerne ved, at jeg er ordblind, de ved ikke, hvor mit niveau lægger. Ja, ja så kan de da bare sætte os i gang med at læse en tekst. Men hvad fanden gør man så, hvis den tekst er langt over ens niveau og man fatter hat, når en teknologisk stemme skal læse den op for en… Forstå mig ret, jeg kan sagtens læse, men bare ikke på samme niveau som mine klassekammerater.

Jeg har også ofte oplevet, at jeg har siddet sammen med nogle veninde og skullet få noget læst op, og de så har sagt, at det er jo kun halvdelen af ordene, der faktisk giver mening. Jo tak, velkommen til min verden. Eller det irriterende problem, at når vi skal skrive en stil, bliver jeg nødt til at indtale den. Så selv om vi får tid i skolen til at skrive, kan jeg ikke rigtig få skrevet for det ville forstyrre resten af klassen.

Engang imellem føler jeg mig til besvær fordi,  lærerne bliver nødt til at tilrettelægge undervisningen så den også passer til mig. Men det er nu alligevel meget rart at få stillet en enhed til rådighed, for det hjælper mig meget i skolen, for ikke at tale om ekstra undervisning, som har rykket mig en hel del.

Jeg er kraftedeme ikke dum, jeg er bare ordblind

Blandt venner

Man skulle ikke tro at, det at være ordblind var et problem, når man var sammen med sine venner, men jeg har oplevet, at det har været et problem for mig. Fx hvis jeg er sammen med en gruppe venner, og de pludselig allesammen begynder at grine over en tekstbesked fra fx et socialt media, og man spørger, hvad det er, og man så får svaret, at det er lige meget. Det kan gøre overraskende ondt. Den følelse af at være uden for gruppen er ensom. Men bortset fra det synes jeg, at mine venner bliver bedre og bedre til at tage hånd om min udfordring.

Hjemme

Min mor er ordblind, og det har jeg arvet fra hende. Min mormor var ordblind, og det har min mor tydeligvis også arvet fra hende. Mine forældre er skilt, og min far bor ret langt væk. Jeg bor fast hos min mor, hvilket betyder at jeg laver lektier der. Det kan være svært for min mor at hjælpe mig, men hun gør selvfølgelig sit bedste. Ellers synes jeg ikke rigtig at det er en udfordring der hjemme.

Fritiden

Der er mange små daglige ting der kan være udfordrende som ordblind. Alene det at skulle handle ind kan virkelig være en udfordring. Fx stod jeg foran krydderi hylden i Rama 1000, jeg skulle finde et bestemt krydderi, men flere af krydderierne så helt ens ud. Jeg synes det, er pinligt at skulle spørge om hjælp og at fortælle jeg er ordblind. Jeg synes, det er flovt, men efterhånden har jeg vænnet mig til det. Det er ikke så flovt, som det var til at starte med.

 Fremtid

Jeg har altid frygtet min fremtid meget. Jeg har været bange for, at jeg ikke kunne blive til noget. Men det er ikke noget, jeg frygter længere. Jeg ved, at uanset om jeg er ordblind eller ej, skal jeg nok blive til noget stort en dag

Faktaboks

• Et andet ord for ordblind er dysleksi.
• Dysleksi er arveligt.
• 2 – 5 procent af den danske befolkningen er ordblinde.