Men de ser mig først og fremmest som ordblind

Jeg har fået en mail fra Birgit Ø. Hun har arbejdet som ordblindekonsulent med nu gået på pension. Det betyder dog ikke hun er stoppet med, at interessere sig for ordblindhed. Hun har skrevet det her digt om livet som ordblind.

Birgit kunne rigtig godt tænke sig at digtet ikke kun skulle leve som tekst. Så kan du rappe eller oplæse, så skriv til jesper@etlivsomordblind.dk

Men de ser mig først og fremmest som ordblind

Af Birgit Østergaard

Det, de siger om mig, er, at jeg er ordblind,
men jeg er da også en masse andre ting.
Jeg er god til at regne, jeg er god til at tegne,
jeg er god ved mine venner og alle jeg kender,
Men de ser mig først og fremmest som ordblind.

Jeg er en god kammerat, trofast ved mine venner
jeg chatter som de andre, sms’er jeg sender.
Jeg taler til min telefon og den læser for mig
det synes jeg faktisk gør mig temmelig sej.
Men de ser mig først og fremmest som ordblind.

Jeg kæmper en kamp hver eneste dag,
med læsning og skrivning, en besværlig sag,
Hvorfor må jeg ik’ bare tale til min telefon,
ligesom jeg gør, når jeg vil i kontakt med nogen.
Men de ser mig først og fremmest som ordblind.

Når jeg skal læse en tekst, trykker jeg bare på min iPad
Det hele bliver læst højt, føler mig ikke som et dumt skvat
Når jeg skal skrive en stil, taler jeg til en app på min telefon
Den skriver for mig, men jeg fortæller det ikke til nogen.
For de ser mig først og fremmest som ordblind.

Jeg håber, at verden vil ændre synet på mig
For jeg følger med tiden og er også på vej,
Jeg tænker alternativt, men bliver let kasseret
På at læse og skrive er det hele basseret,
Prøv at se på mig – jeg er ikke bare en, der er ordblind.