Inklusion af ordblinde – ordblindes vilkår i folkeskolen

Mit bachelorprojekt handler om, hvordan man kan hjælpe de ordblinde ude i folkeskolen, men også hvilke vilkår de ordblinde har i skolen, og ikke mindst hvilken betydning den rette hjælp kan have for den enkelte.

Jeg har i min bachelor opstillet nogle hypoteser, om det at være ordblind i folkeskolen, da jeg ofte hører, at man som ordblind elev ikke har fået den hjælp, man har brug for. Flere forældre udtrykker også, at de ikke har fået nogen form for hjælp. Jeg har derfor gennem flere samtaler med forældre til ordblinde, og elever som er ordblinde, stykket nogle fortællinger sammen om det at være ordblind i folkeskolen, og set på hvad man som lærer kan gøre i folkeskolen. Jeg bruger disse fortællinger til at give viden, omkring det at være ordblind på både godt og ondt, når eller hvis folkeskolen ikke har slået til.

De ordblindes vilkår i folkeskolen og deres fortælling

Hvert barn og hvert forældrepar har deres egen fortælling/oplevelse af folkeskolen, når det kommer til det at være ordblind. Denne fortælling kan man bruge til at blive klogere på hvad dysleksi er, men også hvordan dysleksien opleves tæt på.

Man kan bruge denne viden til, at skabe nye muligheder i skolen som lærer, men også som forældre for sit barn og forbedre de vilkår, som jeg har beskrevet i min bachelor. Fortællingerne giver også et indblik i hvordan skolen påvirker de ordblinde og forældrene på godt og ondt, både når vi kigger på det sociale og normalitetsforståelsen, men også udviklings- og læreprocesserne hos de ordblinde, hvilket er det min bachelor tager udgangspunkt i.

De ordblinde der har fortalt deres historie giver udtryk for, at de føler sig overset i større eller mindre grad i folkeskolen, og at der ikke var tid til at hjælpe dem som elev. De beskriver alle, at de på nogle punkter godt kunne forstå det, men på den anden side stod de stille i deres egen udvikling og blev ikke bedre i de forskellige fag, når det handlede om at læse og få viden.

Inklusion af ordblinde i folkeskolen

I analysen kommer jeg frem til at vellykket inklusion af de ordblinde sker, når man som lærer italesætter det at være ordblind i klassen, både overfor eleverne og overfor resten af klassens lærere. Klassens øvrige lærere bør være klar over, hvordan de forskellige hjælpemidler (ordforslag, tale til tekst og oplæsning) virker, så man i folkeskolen både kan opnå faglig og social inklusion.

Analysen viser også, hvordan skolen kan påvirke den ordblindes udvikling i både en positiv og negativ retning mht. den ordblindes selvværd, selvtillid, læring og normalitetsforståelse (hvordan den ordblinde ser sig selv i forhold til de andre i klassen).

Spørgeskema om Ordblindhed i forlkeskolen

Inklusion af den ordblinde vil dermed være vellykket, når der er en gensidig respekt og forståelse i klassen, læren og den ordblinde imellem. Det er vigtigt man som lærer tænker, at alle elever er unikke, og at hver enkelt elev har individuelle behov. Ingen er specielle når vi skal inkludere.

Folkeskolens opgave

Analyserne viste også, at børn har brug for meget ros, anerkendelse, tryghed og succesoplevelser, hvilket man kan gøre vha. KRAP’s metoder som jeg har beskrevet i min bachelor. Det er utrolig vigtigt, at lærere både ved noget om dysleksi som diagnose, om de ordblinde børns behov, samt om planlægning og faglig undervisning for at inklusion kan lykkedes.

Det vigtigste jeg fik ud af min undersøgelse er hvorvidt alle ting hænger sammen og påvirker hinanden både positivt som negativt. Det er bedre at gøre noget end ingenting. Mulige ting man kan arbejde med er:

• Selvværdet hos den enkelte elev
• Klassens normalitetsforståelse (der skal være plads til forskellighed)
• Kommunikationen mellem forældre og lærere, samt kollegaer imellem (vidensdeling)

Ordblindhed skal italesættes

Det er tydeligt at man på skolerne skal arbejde med at italesætte det at være ordblind og hvad det betyder i praksis for skolens hverdag. Det at være ordblind er noget, som skal være anerkendt og respekteret og det må aldrig betragtes som at være anderledes. Man skal som ordblind føle sig ligeværdig og aktiv deltager i skolens fællesskab, hvilket kun er muligt, hvis man som elev får den hjælp man har brug for, samtidig med man bliver accepteret som den man er.

Det vigtigste er at man forstår hvad det vil sige at være ordblind, og at man som ordblinde hverken er dum eller dårlig, men blot har nogle udfordringer, som kan klares, hvis man får den rette hjælp og støtte. Jeg ønsker derfor ude i folkeskolen at man lytter til de ordblinde og øger fokus på disse elever, så de ikke ender som gråzonebørn.

Folkeskolen i praksis

Som nyuddannet og når man snakker med kollegaer rundt omkring på de forskellige skoler, opdager men flere dimensioner af det at arbejde med de ordblinde. Det handler om tid og ressourcer i skolerne, men også en viljestærk læsevejleder/lærer som får den tid og de ressourcer, der skal til for at hjælpe eleverne. Ikke alle steder kan man finde denne tid og disse ressourcer, hvilket gør at lærerne ikke vil være klædt godt nok på til at tilrettelægge alt undervisning, så det også kommer den ordblinde til gode, selvom viljen er der.

Mange tak for interessen for mit bachelorprojekt, ”Inklusion af ordblinde – Bachelor i specialpædagogik 2015 – Maja Byg Olesen” og for at jeg får mulighed for at dele min viden om ordblindhed/dysleksi gennem mit bachelorprojekt.

Maja Byg Olesen