Fortid er fortid, det fremtiden der gælder
I 6 klasse fik jeg taget en ordblindetest, selvom der har været en diagnose på jeg var ordblind siden 3 klasse. Fordi jeg er ordblind har dagligdagene og weekenderne været svære. I folkeskolen lavede jeg aldrig hvad jeg skulle, fordi det hele var for svært for mig, men i 6 klasse havde jeg fået taget ordblindetesten så jeg fik en iPad, hvilket betyder at næsten alt mit dansk var over ipaden og den læste det op, bare minus mine diktater dem skulle jeg stadig være med til. Det endte altid med jeg græd fordi jeg er rigtig dårlig når der bliver sat pres på mig.
I fritiden havde jeg ikke brug for at kunne læste, men hvis jeg endelig havde brug for at læse noget blev jeg nød til at spørge min mor eller storesøster det var ikke altid min mor kunne læse ordrerne, hun er nemlig også ordblind ligesom min farmor på min fars side.
Det begrunder ikke noget at jeg husker dårligt
Jeg synes ikke det betyder så meget for mig mere at jeg er ordblind, det eneste trælse ved det er min arbejdes hukommelse jeg husker nemlig enormt dårligt, men selvom min hukommelse er dårlig betyder det ikke så meget for mig at jeg er ordblind. For jeg har tre ting jeg gerne vil være og selvom jeg ved uddannelserne kræver meget af mig giver jeg ikke bare op, fordi jeg har drømt om at være en af de tre ting siden jeg var lille, men igen hvis det ikke går har jeg en backup for hvad jeg ellers vil være. Det også derfor jeg har valgt at gå på Hobro, for at blive bedre til dansk og matematik, men jeg skal have en tysk eksamen så den tager jeg når jeg har fået min eksamen i dansk og matematik.
Efterskole gav mig troen på mig selv
Hobro efterskole har gjort en stor forskel for mig, jeg er blevet bedre, fået flere venner og blevet bedre sociale. Fagligt er jeg også blevet bedre, pga nogle af lærerne har fået mig til at tro på mig selv har jeg lavet det jeg skulle, begyndt at tale i mikrofonen når jeg ikke kunne ordrerne så jeg har fået 4 istedet for slet ikke at lave det. Jeg føler mig ikke som de andre i folkeskolen når jeg får hjælpemidler, men her på HE tænker man ikke over det fordi alle har en iPad, alle har det svært på en eller anden måde. Så jeg må sige jeg er glad for jeg er ordblind, ellers havde jeg ikke oplevet alt det her og mødt alle de skønne mennesker.
Af Anna Sofie N.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!