Har du også svært ved at snakke om ordblindheden med dit barn? Og få dit barn til at se, at det er godt nok, som det er?
Du kan få hul på en rigtig god snak mellem dig og dit ordblinde barn, selvom der ofte er mange tanker og følelser på spil hos både dig og dit barn.
Ordblindhed påvirker dit barns tanker og følelser
En afgørende del i, at dit barn accepterer sin ordblindhed er, at tankerne og følelserne ikke bremser dit barns lyst til at lære, og være sammen med sine kammerater.
Det kan en god snak åbne op for. Ved at sætte ord på tankerne og følelserne kan både du og dit barn se, hvad der er på spil, når bogstaverne bare er streger på papiret.
Det handler ofte om at føle sig anderledes i forhold til kammeraterne og sine søskende. Rigtig mange ordblinde føler sig også dumme, når de ikke kan lave skoleopgaver, som de gerne vil.
Men ingen ordblinde er ens. Dit barns tanker og følelser er ikke givne på forhånd. Det er derfor vigtigt at få sat ord på dem, så I kommer tættere på at forstå, hvad ordblindheden betyder for dit barn. Og derved har lettere ved at acceptere ordblindheden.
Du er afgørende i snakken med dit barn
Enten er man som forældre ikke selv ordblind, og kan have svært ved at sætte sig ind i sit barns udfordringer.
Eller er man selv ordblind, men måske har svært ved at tale om de drillende bogstaver, fordi det prikker til sine egne dårlige oplevelser som ordblind.
Uanset om du er ordblind eller ej, kan du selv være en forhindring til at komme til at tale med dit barn om de svære tanker og følelser. Bare fordi du er dig.
Vi ved alle, at vores forældre har sagt ‘kloge’ ting til os, da vi var børn, men vi gad ikke lytte. Bare fordi det var vores forældre, der sagde det.
Faktisk må jeg indrømme, at jeg stadig ikke lytter, når min mor kommer med gode råd. Til gengæld kan jeg godt tage dem til mig, hvis de kommer fra andre.
Derfor er mine råd til dig, når du skal snakke med dit barn om ordblindheden:
1- Anerkend dit barns følelser og tanker
Gør det også, selvom dit barn gør ting på baggrund af sine følelser, du ikke forstår. Fx laver ballade, trækker sig ind i sig selv eller laver mange overspringshandlinger, når det er lektietid.
Dit barn har sine egne (ofte ubevidste) måder at forsøge at komme væk fra de situationer, der skaber negative tanker og følelser.
Hvis du anerkender følelserne bag dit barns handlinger, er det lettere at få en positiv snak i gang.
2 – Læg ordblindheden væk fra dit barn
Brug andres historier til at snakke om ordblindheden. Men husk at dit barn skal kunne spejle sig i dem.
Det er ikke altid en god idé at finde et katalog frem med berømte ordblinde, som har et liv langt fra det, dit barn lever. Find derimod historier tæt på. Fx andre ordblinde i familien, som har klaret sig godt uden at bogstaverne har bremset dem.
Det er ofte lettere at snakke om andres udfordringer, og de kan være en vej ind til at snakke om det, dit barn synes giver negative tanker og følelser hos sig selv.
Dét gør det også lettere for dig at være den lyttende og forstående forældre. I stedet for at du er den, der kommer med gode råd og formaninger, som dit barn slukker for med det samme.
Har du brug for en historie til at starte snakken med dit barn med, så giver min bog ‘Michael og Bogstavbjerget’ jer et fælles sprog, åbner en dialog mellem jer og du får adgang til dit barns tanker og følelser omkring ordblindheden.
Hvis I ikke har ordblinde familiemedlemmer eller venner, som dit barn kan spejle sig i, kan I også finde historier fra andre ordblinde, som holder foredrag.
Det er ofte en udbytterig måde at få indblik i andre ordblindes liv. Jeg og andre ordblinde holder løbende foredrag på skoler og biblioteker rundt omkring i Danmark.
Særligt i uge 40, hvor der hvert år er ordblindeuge, er der mange foredrag. Så hold øje med, om der er foredrag i nærheden af jer.
3 – Giv dit barn viden
Et tredje vigtigt element i rejsen mod, at dit barn accepterer sin ordblindhed er at vide, hvad det er (og ikke er). Det afmystificerer ordblindheden og giver dit barn en indsigt i, hvad der er på spil, når bogstaverne driller.
Fx er ordblindhed medfødt og betyder at man har svært ved at omsætte bogstaver til lyde.
Det er ikke en sygdom og man er ikke dum.
Du kan nemt give dit barn viden om, hvad ordblindhed er. Der er mange måder, at forklare det på, og jeg har beskrevet nogle af dem for dig her.
Flere artikler, der giver dig viden om dit barns gode liv som ordblind:
Mit barn er ordblind
“Hvad er ordblindhed og hvad betyder det for mit barn?” Her du også søgt svar på det?
Få brugt hjælpemidlerne
Har du også tænkt, hvilke apps og hjælpemidler, der er de bedste? Så dit barn kunne få lavet lektierne uden bøvl…
Den ordblinde hjerne
Har du også tænkt om der er noget galt med dit ordblinde barns hjerne. Altså hvorfor hovedet ikke vil forstå de der drilske bogstaver.
Og bøger, der hjælper dit barn videre:
“Der gik ikke længe, før jeg opdagede, at Michael og Bogstavbjerget åbnede op for en dialog, jeg aldrig havde haft med dem før. …Jeg blev simpelthen så rørt over alle de tanker mine børn havde haft i skolen, og alle de følelser de havde haft om ikke at være gode nok.“
‘Michael og Bogstavbjerget’ er for dig og dit ordblinde barn i 4.-6. klasse, som har svært ved at snakke om udfordringerne med bogstaverne.
“Min søn i 3. klasse forstod, at ‘uhensigtsmæssig’ adfærd blandt børn ikke er selvvalgt, men den kommer fordi situationer bliver uoverskuelige og spidser til, når ‘bogstavemonstret’ viser sig fra sin værste side!”
‘Nikolaj og det slimede eksplosive bogstavmonster’ er en højtlæsningsbog til dig og dit barn i 1.-3. klasse, som har svært ved at knække bogstaverne.
Fra 71 fejl i diktat til uddannelse… og nu forfatter
Det er den rejse jeg har været igennem.
Mit liv begyndte faktisk med, at jeg havde talevanskeligheder (det er ikke unormalt hos ordblinde).
Jeg gik derfor i en specialbørnehave med fem andre børn, der også havde udfordringer med at få ordene ud over læberne. Her var jeg en glad dreng, fordi jeg følte mig ligesom mine legekammerater.
Mine udfordringer begyndte for alvor i folkeskolen, hvor jeg følte mig anderledes. Bogstaverne gav ikke mening for mig, mens mine klassekammerater både kunne læse spændende bøger og skrive lange stile.
Her endte jeg med, at få 71 fejl ud af 92 mulige i diktat i 9. klasse, og blev ikke spået nogen stor fremtid i uddannelsessystemet.
Men i 10. klasse accepterede jeg, at jeg bare var ordblind. Og hva’ så? Jeg kunne så mange andre ting. Jeg var god til at spørge om hjælp til det, jeg ikke var god til.
Det lykkes mig at få en uddannelse og senere har jeg skrevet flere bøger til ordblinde og deres lærere og forældre.
Når jeg fortæller min historie på folkeskoler og biblioteker, så oplever jeg hver gang, at børn kommer op bagefter og siger: “Det er præcis sådan jeg også har det. Nu er jeg ikke alene mere.”
Ofte kommer forældrene også og fortæller, at nu har de en historie til at tale om ordblindheden med deres børn ud fra.
Du er velkommen til at bruge min historie til at blive inspireret til at få hul på snakken med dit barn.
Jeg håber, at I får en hyggelig snak.
Jesper Sehested
Ordblind, forfatter og foredragsholder
Hvem står bag Etlivsomordblind.dk
Jesper Sehested er ordblind. Igennem hele Jespers skoletid drillede bogstaverne, og i 9. klasse fik han 71 fejl i diktat ud af 92 mulige.
Bogstaverne gav Jesper en opfattelse af, at han var anderledes og ikke kunne det samme som sine klassekammerater. Det lå derfor ikke lige for, at Jesper en dag skulle blive både forfatter og foredragsholder.
Med åbenheden om sin ordblindhed og hårdt arbejde fik Jesper sig en uddannelse og driver i dag sin egen virksomhed Etlivsomordblind.dk samt har skrevet og udgivet en række bøger:
- Michael og Bogstavbjerget
- Sæt ord på ordblindheden – snak om tanker, følelser og læsning
- Nikolaj og det slimede eksplosive bogstavmonster
- Et liv som ordblind i folkeskolen – Forstå dit ordblinde barns tanker og følelser
- Det er bare 4 funktioner – det første og vigtigste alle lærere skal vide om ordblindhed og læse-skriveteknologi
Jesper har desuden holdt foredrag for over 25.000 ordblinde, forældre og lærere.
Foredraget om livet som ordblind: ‘Fra 71 fejl i diktat til uddannelse… og nu forfatter’ holder Jesper på skoler og biblioteker.
Særligt for lærerne holder Jesper foredraget ‘Hvem får LST op af tasken? – så de ordblinde elever viser, hvad de kan i alle fag’.
Desuden er bogen ‘Det er bare 4 funktioner – det første og vigtigste alle lærere skal vide om ordblindhed og læse-skriveteknologi’ skrevet til alle lærere, så de kan støtte deres ordblinde elever i alle fag.