Den generelle tilgang til arbejdet med dyslektikere i normalundervisningen

ordblind og undervisning

Jeg har gennem 10 år undervist i udskolingen, hvilket er udgangspunkt for dette indlæg.

En dyslektikers problem ligger i afkodningen, men det afledte problem ligger i manglende mulighed for at tilegne sig undervisningsstoffet i samme tempo som sine klassekammerater.

Mit fokus på opgaven omkring at få en dyslektiker til at følge med i undervisningen ligger i at få skabt en platform for eleven, som gør, at alle materialer ligger klar digitalt tilgængelige på forhånd, når eleven skal modtage undervisning, således det blot bliver et spørgsmål om at tænde computeren og starte CD-ord eller lignende. Jeg går ikke ind i specialundervisningen omkring dyslektikere i dette indlæg.

Det må ikke blive en opgave for eleven og dennes forældre at sikre, at undervisningsstoffet kan bearbejdes digitalt. Alt, man kan forlange af eleven, er, at computeren er fysisk til stede. Resten påhviler os som lærere at strukturere, hvis vi vil have en dyslektiker til at tilsidesætte sit handicap og fokusere på sin læring.

Heldigvis er problemet ikke så stort længere. Da jeg for 10 år siden begyndte at arbejde med at få gjort alle materialer tilgængelige, var der langt fra så meget tilgængeligt digitalt i forvejen, så jeg måtte bruge meget tid på at digitalisere materialer med scanning og tekstgenkendelsesværktøjer. Sådan er det ikke i dag, og jeg vil fortælle, hvorledes man kan gøre, så arbejdet bliver mindst muligt og bedst muligt for alle parter.

Nota

Ordblind læser bøgerNår man skal undervise en dyslektiker skal man straks sørge for at denne og en selv er tilmeldt Nota. Det kan man gøre, såfremt dyslektikeren er konstateret ordblind, og selv får man sin skoleleder til at godkende sin ansøgning. Det hele er nemt og overskueligt. Sørg for at elevens forældre og skoleleder får skrevet under med dags varsel, ingen grund til at vente der.

Når man er tilmeldt Nota, vil man kunne finde stort set alle almindelige undervisningsmaterialer, som man ellers plejer at have i bogform, samt en masse skønlitteratur. Når man skal lave forløb, skal man derfor forbi Nota og se, om materialerne, man påtænker at anvende, er tilgængelige der. Ellers bør man for nemheds skyld vælge nogle andre materialer, da man ellers selv skal i gang med at scanne og tekstgenkende.

Alternativt til Nota kan forlagsmaterialer anvendes fra deres portaler, hvilket er ekstra nemt, når man arbejder med dyslektikere, da der ikke skal downloades eller udfyldes dokumenter. Dette skal man også tage med i sine overvejelser i års- og forløbsplanlægningen.

At skabe tilgængelighed

Når man har fået adgang til Nota, skal man i gang med at forberede elevens adgang til materialerne, hvilket kan gøres på flere måder. Den korrekte måde er sammen med eleven at downloade alle materialer til elevens PC. Man kan eventuelt tjekke om materialerne ligger som e-bøger.

Ved download er det vigtigt, at man går ind og skaber en mappestruktur på elevens PC, således materialerne er lette at finde, da dyslektikere ikke har nemt ved at finde rundt på en computer med mindre de får tingene læst op, og vi ønsker at feje alle forhindringer væk. Så gå ind i dokumenter og lav en mappe til hvert fag og undermapper til hvert forløb og læg de påkrævede materialer ind i mapperne.

Hvis man ikke ved, hvordan man gør det, så får man en IT-medarbejder til at hjælpe sig på skolen med at downloade og lave mapper sammen med eleven, da denne gerne på sigt skulle kunne gøre det selv.

Såfremt man vælger at anvende forlagsmaterialer, vil strategien være lidt anderledes i forhold til at gøre materialerne tilgængelige. I mange tilfælde vil dyslektikeren kunne klikke sig frem til materialerne på samme måde som andre elever. Hvis man har brug for at gøre det så nemt som muligt for at sikre at tilgængeligheden og dermed tempoet for dyslektikeren forbliver lige så god som for andre, skal man sørge for at gøre undervisningsstoffet tilgængeligt via links, som man eventuelt kan skabe i Skoleintra eller via Google Drev alt afhængig af, hvilket program man har adgang til.

I Skoleintra bør man lave en ugeplan, som bør være en oversigt over, hvilke materialer eleven skal anvende i løbet af ugen. Man skriver sin ugeplan, som man normalt gør, men sørger for at tilføje links, hvilket gøres på følgende måde:

Navngiv link, fx skriv Novelleveje, hvis teksten er i den bog. Gå til Nota og find materialet og vælg e-bog om muligt og kopier URL-link (http://www.nota.dk/novelleveje…),Gå tilbage til Skoleintra og marker teksten og tryk på link-ikonet. Indsæt nu URL. Nu kan eleven trykke på linket og straks komme i gang med teksten. Links skal også skabes på samme måde ved artikler på nettet mv. Det er til gavn for alle i klassen.

Hvis man anvender Google Drev laver man links på stort set samme måde, men lægger disse i et dokument i stedet for. På den måde kan man lave en større linksamling til dyslektikeren, hvor alle links, eleven skal bruge, findes i ét og samme dokument eller ét dokument per fag. Disse dokumenter kan gøres tilgængelige for klassens elever, men de har ikke alle adgang til Nota.

IT-udstyr

Hvis man skal være sikker på, at en dyslektiker er i stand til at følge undervisningen, skal man være god til at få støttet op omkring vedligeholdelsen af IT-udstyret.
Ud over at udstyret skal være medbragt, skal dette også være funktionelt og PC’en opdateret. I mange tilfælde vil dette køre relativt smertefrit via opsætningen, fra da den blev udleveret, men det vil altid være en god ide lige at kigge på de små ikoner nederst i højre hjørne for at se, om der skulle stå noget med nogle problemer eller andet omkring manglende opdateringer.

Uanset ens vidensniveau kan dette gøres ved blot at køre musen over ikonerne og læse, hvad der står. Hvis der står opdateringer tilgængelige eller advarsler om manglende vedligehold, skal man hurtigst muligt få styr på det eventuelt via skolens IT-medarbejdere.

hjælpemidler-ordblind-smartphone-computer

Angående dyslektikere, IT-udstyr og IT-medarbejdere bør man forlange, at reparationer bliver udført dag til dag, således dyslektikeren kan følge undervisningen uhindret. Skulle dette ikke kunne lade sig gøre, bør man få udleveret erstatningsudstyr og afklaret, hvor hurtigt udstyret igen vil være klar. Det svarer lidt til at fratage en elev skoletasken med indhold. Det kan ikke accepteres.

Ens egen viden omkring dyslektikerens IT-udstyr bør opgraderes via et kursus på samme måde, som eleven får et kursus. Det vil ofte være rigtigt godt givet ud at øve sig i at anvende elevens hjælpeprogrammer, således man kan hjælpe med det basale i starten.

Alle læreres ansvar

Denne tilgang til arbejdet med dyslektikere bør tages op på teammøder, således man fælles får aftalt, at alle sørger for at have samme tilgang til problemstillingen. Det skal være målet, at dyslektikeren kan følge fagligt med i undervisningen i samme tempo som resten af klassen. Det er ikke et spørgsmål om, at man er dansklærer og derfor meransvarlig over for dyslektikerens læsefærdigheder mv. Det er alles ansvar.

Desuden bør man også sørge for at aftale den tilgang. Hvis en dyslektiker rækker fingeren op, når de andre skal i gang med opgaven, så skal man prioritere denne, da det som oftest er et praktisk spørgsmål, som gør, at eleven overhovedet ikke kan komme i gang med opgaven.

Skrevet af Henning Lykke Nielsen – Folkeskolelærer

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *