Workshoppen styrker dine ordblinde elevers selvværd, selvtillid, brug af hjælpemidler og mod på at tage en ungdomsuddannelse.
Dine ordblinde elever tvivler lige nu på deres fremtid
Med en skoletid, der stille og roligt lakker mod ende, har dine ordblinde elever virkelig mange gange skulle kæmpe ekstra meget for at følge med i forhold til deres klassekammerater.
Og det har slidt på deres tro på, hvad fremtiden bringer.
Fagligt har du gjort, hvad du kunne for at støtte dem. De er helt sikkert også kommet godt på vej. Troen og selvtilliden til at forestille sig, at de kan klare at gennemføre en hel ungdomsuddannelse, er bare ikke helt på plads endnu.
Dine elever føler sig måske ligefrem utilstrækkelige i forhold til deres faglige færdigheder og ser kun en sort fremtid uden uddannelse. Eller måske er de på vej mod en uddannelse, som du godt kan se, ikke passer til deres egentlige ønsker, interesser og styrker.
Bedst vil det være, at give dem den saltvandsindsprøjtning i selvtilliden og selvværdet, som bringer dem hen over dørtrinnet til ungdomsuddannelsen. Og det skal ske inden selvtilliden og selvværdet tørrer helt ud.
Det kærlige skub er lige her
Med workshoppen bliver dine elever klar over, at de selvfølgelig kan få en ungdomsuddannelse. Og de bliver klogere på, hvad det kræver for netop dem selv.
Dine elever finder gnisten til at starte på det næste kapitel i deres uddannelse
Med en hel dag, hvor dine elevers drømme og styrker er i fokus, bliver de klar over, at deres hoveder ikke fejler noget og det kan lade sig gøre, hvis de selv vil. Med de rette strategier bliver de klar til at bladre frem til det næste kapitel i deres ungdomsliv.
Du ønsker, at dine ordblinde elever får en ungdomsuddannelse
Med din baggrund som læsevejleder, læsekonsulent eller dansklærer ved du, at mange ordblinde har sværere ved at klare sig igennem en ungdomsuddannelse.
Med større krav til faglighed bliver dine ordblinde elever ekstra udfordret, hvis de ikke allerede nu tror på, at det kan lade sig gøre. Du vil derfor også gerne hjælpe dem til at være på forkant med de emotionelle udfordringer, som kan bremse dem i at komme godt videre fra folkeskolen, når de ikke længere er under dine vinger.
Når dine elever har deltaget i workshoppen har de fået nye strategier
De vil se anderledes og positivt på deres egen brug af hjælpemidler. Samtidig vil de ikke være bange for at gå netop den vej, som bringer dem frem til at lære det faglige stof. Ikke mindst vil de få mod på at vælge deres egne veje efter interesser og styrker.
Workshoppen tegner en rute mod ungdomsuddannelsen
Del 1
Dagen starter med, at Jesper Sehested, som selv er ordblind og har gennemført en uddannelse, fortæller om sit liv som ordblind. Med Jespers åbenhed og positive tilgang til udfordringerne omkring ordblindhed oplever dine elever, at de ikke er alene og at det meste kan lade sig gøre, så længe man selv vil og gør hvad man kan.
Jesper tager i forlængelse af sin egen fortælling en snak med dine elever omkring deres egne oplevelser i folkeskolen og de udfordringer de selv ser. Her er lægges vægt på de emotionelle følger ved at skulle bruge hjælpemidler, ikke at kunne læse og stave som sine klassekammerater og måske føle, at man er mindre intelligent end andre, fordi man er ordblind.
Samtidig bliver dine elevers drømme for fremtiden luftet og får næring, så de kan vokse sig større og senere blive til virkelighed.
Del 2
Som en vigtig del af workshoppen udfordrer Jesper dine elever i deres syn på, at de skal bruge hjælpemidler. Hvorfor bruger de dem (ikke) og hvordan kan det give mening for dem, at bruge hjælpemidlerne.
Dine elevers mindset omkring hjælpemidlerne udfordres og nye perspektiver og strategier præsenteres, så de kan finde frem til, hvorfor det giver mening for dem at bruge hjælpemidlerne. Alt sammen for at dine elever bruger deres hjælpemidler, fordi det giver mening for dem selv, og ikke fordi du eller deres forældre siger, at de skal.
Del 3
Sidste del af dagen handler om dine elevers måde at lære på. Uanset om de vælger en boglig eller ikke-boglig ungdomsuddannelse, skal de finde ud af, hvordan de husker og lærer bedst. Hvilken strategi skal de bruge, når de både skal læse og forstå en tekst, men ikke får udleveret arbejdsark og i stedet selv skal samle de vigtigste pointer?
Med introduktion til ordblinde-venlig notatteknik får dine elever et redskab de kan øve sig i resten af folkeskoletiden og bruge, når de starter på en ungdomsuddannelse.
Dagens rundes af med at dine elever deler, hvordan de hver især ser hjælpemidlerne give mening for dem og hvordan de vil øve sig i at lære på deres egen måde. Altså hvordan dine elever nu ser deres vej mod at gennemføre en ungdomsuddannelse.
Jesper Sehested er ordblind og har fundet sin vej gennem uddannelsessystemet
I folkeskolen fik Jesper at vide, at han ikke skulle forvente en boglig uddannelse.
Derimod skulle han være kreativ. Men hvad betyder det egentlig?
Jesper kæmpede med at finde ud af, hvad kreativitet var og hvordan han skulle bruge den til at få en uddannelse. Han måtte gøre nogle forsøg, for han lyttede mere til de voksnes råd om, at han skulle være kreativ end han lyttede til sig selv.
Men undervejs opdagede Jesper, at han faktisk godt kunne opfylde de krav, der var til at tage en uddannelse, som interesserede ham. Med sine egne strategier gennemførte Jesper både sin ungdomsuddannelse og videregående uddannelse.
Det gjorde Jesper, fordi han turde at være åben om sin udfordringer og netop fandt sine egne veje. Dem som passede til ham.
Som ordblind ved Jesper derfor, at man kan være ekstra udfordret, når man træder ind af døren til en ungdomsuddannelse. Man skal stå mere på egne ben end i folkeskolen, men man skal også i højere grad end sine klassekammerater bruge kræfter på at håndtere bogstaverne i forbindelse med de øgede krav til læsestof og skriftlige opgaver.
Med workshoppen vil Jesper hjælpe dine elever med at være på forkant med de udfordringer, som de uundgåeligt vil møde, når de forlader folkeskolen. Har dine elever fundet meningen med at bruge hjælpemidler og ved, hvordan de skal indfange al den nye viden, de bliver præsenteret for, så kan de fokusere på at lære frem for at kæmpe med negative følelser omkring hjælpemidler og deres ordblindhed.
Hele vejen igennem workshoppen bruger Jesper al sin erfaring fra sit eget liv som ordblind og alle de ordblinde Jesper har mødt og arbejdet med i sin virksomhed Etlivsomordblind.dk. Særligt spiller Jesper sine evner inden for håndtering af følelser på banen qua hans to-årige uddannelse som LifeCoach og arbejde som mentor for ordblinde børn og unge.
Interesseret i at få Jesper ud til en workshop for dine elever?
Ring til Jesper på 23 72 02 31 eller skriv til jesper@etlivsomordblind.dk i dag.
Så kan Jesper fortælle mere om ‘Jeg kan godt få en uddannelse’’ og hvordan workshoppen passer til dine elever og de praktiske forhold.
Vil du overbevise din leder om, at I skal investere i workshoppen, så læg denne flyer på din leders skrivebord.